• Tilfredse gæster siden 2006
  • Dedikerede rejseeksperter
  • Gennemtestede kvalitetsrejser
  • Omhyggeligt udvalgte guider
  • Prisgaranti
  • 24/7 assistance på rejsen
  • Medlem af Rejsegarantifonden
ForsideArtikler & rejseguidesLost City i Colombia

Lost City i Colombia

09 January, 2020
Vis alle indlæg

Lost City

Dybt inde i junglen ved Sierra Nevada de Santa-Marta-bjergene i Colombia ligger Ciudad Perdida – den gamle ruinby, der er bedre kendt som Lost City.

Vil du vide mere om den fascinerende ruinby?

Læs om Lost City herunder.

Hvad er Lost City?

Ruinby

Lost City, eller Ciudad Perdida som er det lokale navn, er et præcolumbiansk ruinkompleks beliggende dybt inde i den colombianske jungle.

Lost City er Colombias svar på Machu Picchu. Men hvor Machu Picchu blev bygget af inkaerne, blev Lost City skabt af Tayrona-folket ca. 600 år tidligere, nemlig omkring år 800 e.Kr.

Da Lost City blev forladt og genopdaget

Udsigt fra turen

Arkitekturen i Lost City er ikonisk, bl.a. fordi den udnytter den omkringliggende natur. Tayrona-folket byggede de flere hundrede terrasser, pladser og veje, der udgjorde Lost City direkte ind i bjergsiderne på Sierra Nevada-bjergene. Her menes at have boet op mod 2-3.000 indbyggere i byens storhedstid.

Tayrona-folket levede i området, indtil de i 1500-tallet blev tvunget til at flygte, da spanierne etablerede de første kolonier i Sydamerika. Lost City blev forladt og glemt, og med tiden forsvandt byen i junglen.

I starten af 1970erne blev byen genopdaget, da en gruppe gravrøvere opdagede byen under de mange rødder – og med den alle de glemte skatte. Nyheden om den genfundne by gik stærkt, og flere gravrøvere kom til den forladte ruinby med håbet om at få del i de glemte skatter. Det var først nogle år senere, at arkæologer ankom til stedet og begyndte at rekonstruere byen.

I 1981 blev området første gang åbnet for offentligheden. Byen er svært tilgængelig, så det er ikke uden besvær, hvis du vil besøge den glemte by.

Vil du opleve Lost City?

Jungle

Der er kun én vej ind til Lost City.

Lost City ligger dybt inde i junglen, og den eneste måde du kan besøge byen på, er ved at gå dertil. Der er altså ikke mulighed for alternative transportmidler.

Lost City-trekket er en krævende tur grundet den høje luftfugtighed og de høje temperaturer, som du finder i Colombias jungle. På den smukke, ca. 50 km lange tur vandrer du igennem frodig natur og krydser brusende floder. Turen tager 4 dage, og nætterne tilbringes i primitive junglelejre, så du får virkelig mulighed for at komme helt tæt på den colombianske natur.

Selvom turen kan føles lang og hård, er det uden tvivl anstrengelserne værd, når du ankommer endemålet.

Hvad ser man ved Lost City?

Trapper

Ved ankomsten til Lost City, efter det lange og hårde trek OG forceringen af de mere end 1.200 trappetrin, vil du blive mødt af et imponerende syn. Her kan du nemlig få udsigt ud over området, der består af et komplekst system af stier og trapper, der er forbundet med hinanden.

Området er 35 hektar, og du vil se den gamle ruinby bevæge sig op og ned bjergsiderne omgivet af junglen.

Din guide kan fortælle dig historier om ruinbyen, og du har mulighed for at bevæge dig rundt i området. Synet af Lost City og ikke mindst turen dertil bliver en oplevelse, du sent vil glemme.

Oplev Lost City på denne rejse:

Lamatours.dk – Drømmerejser til Latinamerika

Vi bruger cookies til statistik og målrettet markedsføring hos 3. part.
Du accepterer dette ved at klikke videre.
Læs mere her.

Velkommen til det nye design på Lamatours.dk

Vi har fået nyt design, siden du sidst besøgte os, men vores rejser er stadig de samme.