• Tilfredse gæster siden 2006
  • Dedikerede rejseeksperter
  • Gennemtestede kvalitetsrejser
  • Omhyggeligt udvalgte guider
  • Prisgaranti
  • 24/7 assistance på rejsen
  • Medlem af Rejsegarantifonden
ForsideFor hver rejse, du køber hos os, planter vi 10 træer i Brasilien

For hver rejse, du køber hos os, planter vi 10 træer i Brasilien

Det handler om bæredygtighed

Som rejsebureau lever vi af verden, og vi er vilde med Latinamerika. Vi elsker den interessante historie med præcolumbianske samfund som inkaer og mayaer, den imponerende natur med frodig regnskov, brusende vandfald, majestætiske bjerge og vulkaner samt vidunderlige sandstrande, det mangfoldige dyreliv og ikke mindst de mange spændende kulturer.

Derfor er det også helt naturligt for os at arbejde for at bevare og forbedre forholdene på det kontinent, som giver os og vores kunder så mange fantastiske oplevelser.

Træplantningsprojektet i Brasilien

I Brasilien planter vi træer. For hver rejse, du køber hos os, planter vi 10 træer i samarbejde med Global Climate Institute i Brasilien i området Pontal do Paranapanema, som ligger i staten São Paulo.

Det kommer ikke til at koste dig noget, at vi planter træer. Omkostningen ligger hos os, fordi vi gerne vil give lidt tilbage til den verden, vi lever af. Vi tror på, at rejser i bund og grund bidrager til en bedre verden både hos dem, som får oplevelser med hjem i kufferten og for dem, som lever af gæsterne. Vi tror på, at vores – og jeres – tilstedeværelse gør en forskel i lokalmiljøet. Vi vælger aktivt at tage nogle skridt på vejen i forhold til at bidrage positivt.

Hvorfor lige Pontal do Paranapanema?

Brasiliens kystregnskov (Mata Atlantica) er i top-5 over verdens vigtigste områder, når det kommer til biodiversitet. Engang var området på 130 millioner hektar og strakte sig hen over store dele af det sydøstlige Brasilien. Desværre har voldsom skovrydning betydet, at der i dag kun er små isolerede skovområder tilbage. I Pontal do Paranapanema er der kun ca. 3 % af den oprindelige skov tilbage, og det er derfor, træplantningsprojektet så vigtigt. Formålet er at genskabe og forbinde den resterende skov igennem skovkorridorer og få det rige plante- og dyreliv tilbage. Målet er at kunne genskabe skovkorridorer hele vejen fra Morro do Diabo State Park til Iguaçu National Park. Projektet har allerede dokumenteret, at dyr som myreslugere, ozelotter, pumaer og den truede sorte løveabe er vendt tilbage til området.

En ny brasiliansk lov kræver, at grundejerne skal registrere min. 20 % af deres land til permanent skov. Det gode tiltag betyder, at træerne, der plantes, er fredede og beskyttet af loven.

Der plantes mange forskellige træsorter i projektet for at genskabe det rige planteliv, den brasilianske regnskov engang bestod af. Fælles for træerne er, at de alle er gode til at binde kulilten i luften og nedbringe vores CO2 i atmosfæren.

Træerne dyrkes i lokale planteskoler, der primært drives af kvinder fra lokalsamfundet. Træerne plantes derefter af medlemmer fra den brasilianske Bevægelse af Jordløse Bønder (MST) og giver dermed nogle af samfundets fattigste værdifulde færdigheder og økonomisk uafhængighed.

Skov-reetableringsprojektet i Brasilien gør ikke kun en forskel for biodiversiteten i området, men gavner også vores fælles klima, skaber arbejdspladser for lokalbefolkningen og gavner dermed den lokale økonomi.

Vi ved godt, at ét træ ikke gør den store forskel, så derfor er vi startet med at plante 10.000 træer i Brasilien. Vi forventer frem mod 2022 at have plantet yderligere 20.000 træer.

I alt er der på dette ene skov-genetableringsprojekt foreløbigt genoprettet ca. 890 hektar skov, og der er plantet næsten 1,8 million træer. Du kan følge med i projektets udvikling her: https://www.weforest.org/project/brazil

Herunder kan du se en lille video af projektet:

Vi bruger cookies til at gøre vores hjemmeside mere brugervenlig og relevant for dig, samt til at vise målrettede annoncer. Du accepterer dette, hvis du klikker videre.

Du kan sige nej tak til cookies ved at klikke her. Vi bruger en cookie for at huske dit nej.

Læs mere her.