TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
13 dage

Ecuadors højdepunkter med Galapagos-cruise

Glæd dig til at opleve Ecuadors koloniale hovedstad, de majestætiske Andesbjerge med vulkaner og kratersøer, og afslut på Galapagos med et eventyrligt 5-dages-cruise.

Ecuadors højdepunkter med Galapagos-cruise
Ecuadors højdepunkter med Galapagos-cruise
13 dage

Ecuadors højdepunkter med Galapagos-cruise

Glæd dig til at opleve Ecuadors koloniale hovedstad, de majestætiske Andesbjerge med vulkaner og kratersøer, og afslut på Galapagos med et eventyrligt 5-dages-cruise.

ForsideLatinamerikaEcuador / GalapagosEcuadors højdepunkter med Galapagos-cruise
Hvad er med i prisen?
Følgende er inkluderet i rejsen
  • Flyrejse fra Danmark til Quito og hjem fra Guayaquil med flyskift undervejs
  • Indenrigsfly Quito – Baltra (Galapagos) – Guayaquil
  • Transfer fra/til lufthavnene
  • Transport på Ecuadors fastland
  • 7 overnatninger på gode hoteller inkl. morgenmad
  • 4 overnatninger på Galapagos ombord på båden Golondrina I inkl. helpension
  • Individuel rundrejse, hvor alle udflugter foregår i mindre internationale grupper med lokale engelsktalende guider
  • Døgnbemandet nødtelefon under hele rejsen
  • Afrejsegaranti – Prisen er gyldig ved min. 2 rejsende. Forhør dig om pris, hvis du rejser alene

Omfattende udflugtspakke:

  • Byrundtur i Quito inkl. besøg ved ækvator
  • Vandretur i Cotopaxi Nationalpark
  • Besøg ved kratersøen Quilotoa
  • 5-dages Galapagos-cruise med dygtig naturguide og udflugter til øerne Mosquera, Fernandina, Isabela, Santiago, Sombrero Chino og Santa Cruz
  • Entréer til nævnte seværdigheder (undtagen til Galapagos, der betales lokalt)

REJSEN KORT FORTALT

Ecuador rummer et skatkammer af oplevelser med spændende historie, ubeskrivelig natur med Andesbjergenes aktive vulkaner, mystiske kratersøer og selvfølgelig Galapagosøernes spændende og ubeskrivelige dyreliv.

Din rejse starter i landets højtbeliggende hovedstad, Quito, hvor du oplever den imponerende kolonitidsarkitektur og ækvatorlinjen, som går tværs igennem landet lige nord for byen.

Herfra tager du videre til Cotopaxi Nationalpark med det smukke Andeslandskab og selvfølgelig den ikoniske snedækkede Cotopaxi-vulkan som højdepunkt. Du besøger også den mystiske kratersø Quilotoa, hvor vandets farve varierer i forhold til mineralindholdet og årstiden.

Rejsen afsluttes i dejlige temperaturer på et eventyrligt 5-dages-cruise, hvor du kommer helt tæt på Galapagosøernes magiske natur og dyreliv både over og under havets overflade. Glæd dig til med egne øjne at møde enorme galapagosskildpadder, dragelignende hav- og landleguaner, legesyge søløver, blåfodede suler og mange, mange flere.

Derfor skal du vælge denne rejse

  • Oplev smukke kolonitidsbygninger og verdens midte, La Mitad del Mundo, i Ecuadors hovedstad Quito
  • Lad dig betage af den 5.897 meter høje snedækkede Cotopaxi-vulkan på en vandretur i Cotopaxi Nationalpark
  • Nyd stilheden og magien ved den eventyrlige kratersø Quilotoa
  • Tag med ombord på et spændende 5-dages-cruise, og oplev Galapagosøernes ubeskrivelige natur og magiske dyreliv på nært hold

Vores priser inkluderer altid

  • Alle fly – både internationale og indenrigs
  • Alle transfers på destinationen
  • Alle programlagte udflugter og aktiviteter
  • Alle overnatninger
Detaljeret dagsprogram
Dag 1: Afrejse fra Danmark og ankomst til Quito (2.850 meter)

I dag går rejsen mod Ecuadors hovedstad Quito med mellemlanding(er) undervejs. Allerede fra flyet vil du kunne beundre Quitos beliggenhed i en smuk dal i 2.850 meters højde midt i de mægtige Andesbjerge.

I lufthavnen bliver du hentet af en engelsktalende chauffør/guide, som vil stå klar med et skilt med dit navn på. Herefter bliver du kørt til dit hotel, som ligger centralt i den gamle bydel. Køreturen tager ca. 1 time, men afhænger selvfølgelig af trafikken, som i alle andre storbyer.

Eftermiddagen har du på egen hånd til at slappe af efter den lange flyrejse eller gå en lille tur i den gamle bydel. Det er vigtigt at drikke en masse vand og tage den med ro, så din krop langsomt kan vænne sig til at være i højden.

Overnatning:
Opgraderingsmuligheder:
Dag 2: Byrundtur i Quito inkl. besøg ved ækvator

Du kan godt glæde dig til at få en guidet rundvisning i Quitos UNESCO-listede historiske bydel, som byder på et skatkammer af arkitektoniske perler fra kolonitiden.
I 1526 ankom spanierne til Quito, der dengang var en velhavende inkaby. Da inkageneralen Rumiñahui indså, at kampen ikke kunne vindes, besluttede han at rasere hele byen, så der ikke var nogen rigdom tilbage til spanierne. Det Quito (formelt San Francisco de Quito), du skal se på dagens byrundtur, blev grundlagt af den spanske løjtnant Sebastián de Benalcázar i 1534 oven på resterne af den gamle by.

Byrundturen starter med besøg til Plaza de la Independencia (Uafhængighedspladsen), som er omgivet af 4 vigtige bygninger: Præsidentens palads, regeringsbygningen, ærkebiskoppens palads og Quitos katedral.

Du besøger også Quitos ældste kirke, San Francisco-kirken, og den berømte La Compañía-kirke, som indvendigt er belagt med de fineste guldplader.

Dernæst kører du op på Panecillo-højen, hvor den 45 meter høje aluminiumsstatue kaldet Virgen del Panecillo står, og hvorfra du får en flot udsigt over byen. Turen fortsætter derefter i den nordlige del af byen, hvor ækvatorlinjen ligger, og som landet er opkaldt efter. Ækvator hedder nemlig Ecuador på spansk.

Området omkring ækvator bliver af ecuadorianerne kaldt for La Mitad del Mundo, som betyder ’verdens midte’. Her ligger det 30 meter høje ækvatormonument, som du kan gå op i og kigge ud over området, hvor der er et lille planetarium, et kakaomuseum, et bryggeri og masser af udstillinger og boder, som sælger mad og souvenirs. Stedet er blevet lidt af et trækplaster og et hyggeligt udflugtssted, også for de lokale.

Få hundrede meter fra ækvatormonumentet og La Mitad del Mundo ligger det lille hyggelige museum Intiñan, som ifølge GPS’en er der, hvor ækvator rigtigt ligger. Ækvatormonumentets placering har nemlig vist sig at være lidt forkert pga. unøjagtige målemetoder i gamle dage. På museet kan du prøve kræfter med sjove eksperimenter, hvor jordens tyngdekraft og de magnetiske kræfter testes.

På turen vil du også besøge den fantastiske basilikakirke Basílica del Voto Nacional, som med sine 115 høje meter, er den største af sin art i Amerika.

Du bliver kørt tilbage til dit hotel efter byrundturen og har resten af dagen til fri disposition.

Dag 3: Dag på egen hånd i Quito

I dag er der ingen aktiviteter planlagt, og du kan opleve mere af den flotte hovedstad på egen hånd eller tilkøbe en ekstra tur.

Er det en skyfri dag, kan vi anbefale at tage den 2,5 km lange kabelbane kaldet TelefériQo op til Cruz de Loma, som er et udkigspunkt i ca. 4.100 meters højde på Pichincha-vulkanen. Fra udkigspunktet er der en fantastisk panoramaudsigt over Quito med de omkringliggende vulkaner og bjerge som smuk kulisse.

Hvis ikke din krop helt har vænnet sig til højderne, kan du i stedet besøge Jardín Botánico de Quito, der er byens hyggelige botaniske have, hvor du kan gå på opdagelse blandt de mange smukke planter og blomster.

Du kan også vælge at tilkøbe en tur til tågeregnskoven i Mindo, som er berømt for sit rige fugleliv og er et sandt paradis for fugleinteresserede med sine mere end 500 registrerede fuglearter.

Hvis du gerne vil opleve landets indianerkultur, kan du også tilkøbe en dagstur til den hyggelige by Otavalo, hvor indbyggerne stadig holder mange af de gamle traditioner i live. Byen er især kendt for sit farverige indianermarked, hvor du bl.a. kan købe fine håndvævede ponchoer, tæpper og tørklæder i alle regnbuens farver. På turen til og fra Otavalo kører du igennem det skønne Andeslandskab med sine høje vulkaner og smukke søer.

Dag 4: Quito – Besøg til Cotopaxi Nationalpark (3.850 meter) – Pedregal

Nye eventyr venter i dag på dig i Cotopaxi Nationalpark. Turen går sydpå fra Quito ad den smukke Avenida de los Volcanes (Vulkanalléen), der har fået sit navn, fordi den ene vulkan tårner sig op efter den anden på begge sider af vejen. Hvis du er heldig, titter Cotopaxi-vulkanen også frem bag skyerne med sin flotte kegleform og sne på toppen.

Når du ankommer til nationalparken, tager din guide dig med på en gåtur rundt om Limpiopungo-søen, der ligger i 3.850 meters højde. På turen fortæller guiden alt om områdets interessante flora og fauna og de spændende sagn og myter, der er om Cotopaxi og områdets andre store vulkaner. Du kan være heldig at opleve spidshjorte, vilde heste, andesræve og guanacoen, som er i familie med lamaen. I nationalparken lever også pumaer og brillebjørne, men de er dog mere sjældne.

Efter turen bliver du kørt til dit overnatningssted i Pedregal, som ligger lige uden for nationalparken.

Dag 5: Dag på egen hånd i Andesbjergene (3.600 meter)

Denne dag har du på egen hånd på det hyggelige Hacienda El Porvenir, så du rigtigt kan opleve og nyde det vidunderlige Andeslandskab omkring hotellet.

Du kan vælge selv at gå ture på afmærkede stier i området, eller du kan deltage i nogle af de aktiviteter, som hotellet tilbyder. Der er bl.a. rideture, mountainbiketure og madlavningskurser. Hotellet har desuden sin egen spa-afdeling, hvor du kan forkæle dig selv med wellness og afslappende massager.

En populær aktivitet er en ridetur igennem det smukke landskab op til et udkigspunkt i 4.200 meters højde, hvorfra der er en ubeskrivelig udsigt til Cotopaxi-vulkanen i klart vejr. Her kan du også være heldig at se den majestætiske andeskondor, som kan have et vingefang på over 3 meter. Turen ledes af en dygtig Chagra, som man kalder en Andescowboy i dette område.

Turene er med lokale spansktalende ansatte, men instruktion i f.eks. ridning foregår på engelsk inden afgang, så det er ikke nødvendigt at kunne spansk.

Alle aktiviteter bestilles og betales lokalt på hotellet. Hvis du gerne vil på rideturen, anbefaler vi dog, at du tilkøber turen hjemmefra på grund af dens popularitet.

Dag 6: Pedregal – kratersøen Quilotoa (3.900 meter) – Quito

I dag rejser du videre igennem det bjergrige landskab til den eventyrlige kratersø Quilotoa, som ligger oven på vulkanen af samme navn. Søen er ca. 250 meter dyb og har en diameter på ca. 3 kilometer. Det, der er med til at gøre Quilotoa-søen helt speciel er, at farven på vandet i søen kan skifte fra helt turkis til næsten gul, afhængigt af årstiden og indholdet af mineraler i vandet. Af samme årsag kan vandet i søen ikke drikkes.

Hvis du har lyst, kan du gå ned til søens overflade ad den afmærkede zigzag-sti. Det tager ca. 30 minutter at gå ned, men det kan tage op til 2 timer at gå op igen ad den stejle sti. Bliver det for hårdt, er det er muligt mod tillæg at leje et æsel, som kan bringe dig op igen. Du kan også bare vælge at blive på toppen og nyde den helt fantastiske panoramaudsigt over området og den billedskønne sø.

Efter frokost går turen tilbage mod Quito. På vejen gøres der stop i den lille by Tigua, som er kendt for sin produktion af fine ecuadorianske billeder og masker.

Om aftenen er du tilbage i Quito, hvor du overnatter lidt uden for byen og tæt på lufthavnen, så du ikke skal alt for tidligt op næste dag, hvor turen går videre mod Galapagos.

Dag 7: Quito – fly til Galapagos – Galapagos-cruiset starter

Glæd dig til anden del af din rejse, som tager dig med i Charles Darwins fodspor til de magiske Galapagos-øer. Her venter dig unikke natur- og dyreoplevelser på et 5-dages-cruise på de spændende øer.

I 1831 drog den unge Charles Darwin på en opdagelsesrejse, der kom til at ændre hans liv som videnskabsmand. På Galapagosøerne opdagede han nemlig, at finkerne var anderledes end dem, han kendte hjemmefra. Kunne det tænkes, at de havde samme forfader, og at finkerne havde udviklet sig gradvist ud fra det miljø, de havde levet i? Teorien begyndte at udforme sig i Darwins hoved og blev til hans værk Om Arternes Oprindelse, som stadig anses som værende det vigtigste bidrag til forståelsen af biologisk evolution.

Om morgenen bliver du hentet på dit hotel og kørt den korte tur til lufthavnen. Her skal du først betale 20 USD (kontant) for et såkaldt Transit Control Card, inden du kan tjekke ind. Ved ankomst til Baltra Lufthavn på Galapagos skal du betale en nationalpark-entré på 100 USD (kontant). Flyveturen til Galapagos tager ca. 2,5 time.

I Baltra Lufthavn bliver du hentet og kørt hen til båden Golondrina I, som skal være dit flydende hjem de næste 5 dage. Her bliver du indlogeret i din kahyt, og bagefter er der et lille velkomstmøde efterfulgt af frokost. På velkomstmødet vil din guide præsentere dig for kaptajnen, kokken og resten af besætningen og selvfølgelig de andre gæster på båden, inden eftermiddagens spændende program bliver gennemgået.

Første stop er den lille flade ubeboede ø Mosquera, som ligger mellem øerne North Seymour og Baltra. Øen er blot 600 meter lang og 160 meter bred på sit bredeste punkt og består hovedsageligt af hvid sandstrand og klipper. Her holder en stor søløvekoloni til, og du vil også kunne møde både pelikaner, blåfodede suler og mange andre vadefugle.

Tilbage på båden samles gruppen hver dag inden aftensmaden med guiden og snakker om dagens oplevelser og gennemgår næste dags program, så du ved, hvad du har at glæde dig til.

Om aftenen kan du fra bådens dæk nyde en stjernehimmel uden nogen form for lysforurening. Det er ganske enkelt magisk. Og imens du går i seng efter en begivenhedsrig dag, sætter båden kurs mod den næste spændende ø.

Bemærk, at programmet på Galapagos altid er med forbehold for ændringer. Dårlige vejrforhold eller anbefalinger fra lokale myndigheder kan resultere i, at ruten kan blive ændret med kort varsel.

Dag 8: Galapagos-cruise – øerne Isabela og Fernandina

Isabela er den største ø på Galapagos, og du kommer til at besøge flere unikke områder på den store vulkanø. Første stop er ved Punta Vicente Roca, hvor du ikke går i land, men sejler med en lille motordreven gummibåd (kaldet panga) rundt blandt imponerende vulkanske formationer langs kysten. Her kan du bl.a. være heldig at opleve pingviner, søheste, rokker, kuglefisk og havskildpadder.

Om eftermiddagen sejler du til øen Fernandina, som er den tredjestørste ø i Galapagos-øgruppen. La Cumbre-vulkanen dominerer øen, og du kan se lavastrømmene fra den aktive vulkan nå helt ud i havet. Du går i land ved Punta Espinosa, hvor du skal på en ca. 1,5 timers lang vandretur ad små ujævne stier af sand og løse sten. På turen kan du se den spektakulære lavakaktus og øens mangfoldige dyreliv. Der er bl.a. gode chancer for at se havleguaner, pingviner, pelikaner, galapagosvågen og galapagosskarven. I perioden januar til juni bygger havleguaner reder og lægger æg på øen.
Efter vandreturen er der mulighed for at snorkle fra stranden eller blot bade og slappe af, inden du bliver sejlet tilbage til båden.

At være på et cruise på Galapagos er en helt unik oplevelse. Du får mulighed for at besøge ubeboede øer, hvor dyrelivet er helt enestående. Besætningen gør alt, hvad de kan for at gøre dit ophold på båden og Galapagos uforglemmeligt, og du vil hurtigt mærke den afslappede, familiære og ikke mindst hyggelige stemning ombord.

Dag 9: Galapagos-cruise – øen Isabela

I dag sejler du tilbage til Isabela, hvor du besøger Urbina Bay, som ligger for foden af Alcedo-vulkanen. Bugten var en havbund indtil i 1954, hvor den blev løftet 5 meter over havets overflade af de vulkanske aktiviteter i området. Sammen med din dygtige naturguide skal du på en ca. 2 timers vandretur opleve spændende koraller og muslingeskaller, fra dengang bugten stadig var havbund.

På øen kan du også opleve en stor bestand af den flotte farverige landleguan, galapagosskildpadden (juni – september) og galapagosskarven. Galapagosskarven er endemisk på Galapagosøerne og er speciel, fordi den ikke kan flyve. Faktisk er dens vinger kun en tredjedel af den størrelse, som de burde være på så stor en fugl, og det er derfor umuligt for den at flyve.
Efter vandreturen er der mulighed for snorkling langs kysten, hvor du kan se pingviner og nyde det fantastiske marineliv under havets overflade.

Tilbage på båden er det frokosttid, og imens du spiser og slapper af, sejler båden langsomt videre til næste stop, som er Tagus Cove, der også ligger på øen Isabela.
Tagus Cove var engang et populært sted for hvalfangere og pirater, og mange af dem skrev deres skibes navne på klippevæggene omkring bugten. I dag kan man stadig se mange af navnene på klipperne.

Denne udflugt starter med en ca. 2 timers vandretur igennem en skov af palo santo-træer til den smukke saltvandssø Darwin, som ligger i et udslukt vulkankrater. Du vandrer hele vejen rundt om søen gennem den tørre vegetation, hvor du kan opleve mange forskellige fuglearter. Du kommer også til et udkigspunkt, hvorfra du kan se vulkanerne Darwin og Wolf.

Efter vandreturen sejler du med panga langs kysten og kigger efter bl.a. pingviner, de farverige Sally Lightfoot-krabber, suler og skarver. Der er også tid til en snorkletur, inden du bliver sejlet tilbage til båden.

Efter en begivenhedsrig dag med storslåede naturoplevelser kan du slappe af med en kold drink eller øl og sludre med de andre gæster. Ved aftenstid letter båden anker, og en lang sejltur over natten til øen Santiago venter.

Dag 10: Galapagos-cruise – øerne Santiago og Sombrero Chino

Efter morgenmaden går du i land på den sorte vulkanstrand ved Puerto Egas på øen Santiago.

Her skal du på en smuk vandretur på ca. 1,5 timer ad ujævne stier til et gammelt saltkrater, hvor du ofte kan se Darwins finker og galapagosvågen. Nogle gange vil du også kunne opleve flamingoer her.
På øen finder du også mange havleguaner, søløver og det er et af de få steder på Galapagos, hvor du kan møde galapagospelssælen.

Efter vandreturen er der tid til at svømme og snorkle langs den smukke kyst.

Frokosten nydes tilbage på båden, imens kursen sættes mod den lille ø Sombrero Chino, som ligger ud for Santiagos sydspids. Øen har fået sit navn efter sin særprægede form, som mest af alt minder om en kinesisk stråhat.

På Sombrero Chino går du en lille tur på ca. 30 min på stenet ujævnt terræn. Du kommer til at opleve sjove lavaformationer, lavakaktusser og den endemiske plante sesuvium edmonstonei, som kun findes på Galapagosøerne. Når det er sommer på Galapagos og vinter i Danmark, har planten gerne grønne og gule nuancer, mens den bliver nærmest knaldrød i øernes vinterhalvår, hvor tørsæsonen er indtruffet.

Også ved Sombrero Chino er der mulighed for at svømme og gå på oplevelse under havets overflade med din snorkelmaske og kigge på farverige fisk og måske møde en havskildpadde.

Naturen på Galapagos er meget overvældende og ubeskrivelig, og det er virkelig en ”once in a lifetime”-oplevelse at besøge Galapagosøerne.

Dag 11: Galapagos-cruiset slutter – øen Santa Cruz – Charles Darwin Research Station – fly til Guayaquil

Denne morgen vågner du ud for Puerto Ayora, som er hovedbyen på øen Santa Cruz, den næststørste ø i Galapagos-øgruppen. Dit Galapagos-eventyr er kommet til sin vejs ende, og det er blevet tid til at tage afsked med bådens besætning. Dog venter en sidste udflugt i Puerto Ayora til det spændende museum og forskningscenter; Charles Darwin Research Station. Centeret blev oprettet i 1964 med henblik på at fremme forskning og uddannelse på Galapagosøerne. Der arbejdes konstant på forskning og projekter for bevarelse af Galapagos’ økosystemer.

Efter besøget bliver du kørt i bus tværs over øen til Itabaca-kanalen og sejlet over til lufthavnsøen Baltra, hvorfra du flyver tilbage til fastlandet til Ecuadors største by, Guayaquil. Flyveturen fra Baltra til Guayaquil tager ca. 1,5 timer.

Guayaquil er Ecuadors kommercielle og finansielle centrum. Byen har over 2 millioner indbyggere, men har på trods af sin størrelse en hyggelig og afslappende atmosfære.

Ved ankomst bliver du hentet i lufthavnen og kørt ind til dit hotel. Resten af dagen er til fri disposition.

Dag 12: Guayaquil på egen hånd – hjemrejsen starter

Din rejse er kommet til sin vejs ende, og i dag påbegynder din hjemrejse mod Danmark. Afhængigt af din flyafgang kan du have lidt tid på egen hånd om formiddagen i byen, inden du bliver hentet og kørt i lufthavnen.

Hvis ikke du allerede har besøgt den gamle bydel Las Peñas, så kan vi varmt anbefale det. Her er bybilledet præget af brostensbelagte gader, farverige huse og hyggelige beværtninger. Fra havnepromenaden fører en trappe med 444 trin dig op til bydelen, som ligger på en bakketop. Hvis du har mere energi, kan du fortsætte op til byens fyrtårn og få en flot 360 graders panoramaudsigt over hele byen.

En slentretur i parken Parque Seminario kan også anbefales. Parken er bedre kendt som Parque de las Iguanas (’Leguanparken’) og har fået sit tilnavn på grund af de mange farverige landleguaner, som holder til her. Du kan endda opleve at måtte dele bænk med et af de dragelignende dyr.

Dag 13: Ankomst til Danmark

Du ankommer til Danmark efter en uforglemmelig rejse i Ecuador.

Kombiner med
Vælg mellem mulighederne herunder
Forlængelse af dit Galapagos-cruise
3 nætter

Kan du heller ikke få nok af de magiske Galapagos-øer? Så kan du forlænge dit cruise med 3 nætter og opleve endnu flere fortryllende steder på Galapagos.

På øen Santa Cruz ser du de enorme galapagosskildpadder leve i det fri på Hacienda Primicias i det frodige højland. På den nordlige del af øen ser du de dragelignende landleguaner ved Cerro Dragon, der nok er bedre kendt som Dragon Hill, og besøger den fredfyldte mangroveskov ved Caleta Tortuga Negra. Her ynder revhajer, rokker og havskildpadder at holde til.

Du sejler også til den anden side af øen Isabela, hvor den hyggelige havneby Puerto Villamil charmerer med sand og søløver i gaderne. Her venter bl.a. et avlscenter for landskildpadder, spændende vådområder, smukke sandstrande, den historiske grædemur og fantastisk snorkling ved Las Tintoreras.

Du besøger også øen Rabida, som er en af de mest farverige i øgruppen med sit karakteristiske rødbrune sand og som har nogle fantastiske udkigspunkter.

Hvornår vil du rejse?
Afrejsedato
Alle viste priser er pr. person
Bemærk, prisen for enkeltværelse gælder kun ved min. to rejsende. Kontakt os, hvis du rejser alene.
Unikke fordele ved grupper fra 4 personer – indhent tilbud i dag for at lære mere.
Trustpilot
Fortællinger fra rejsende
FØR DU REJSER
Godt at vide
Latinamerika
Tom Søndergaard

Tom er vores Latinamerika-specialist og har over 28 års erfaring med rejser i Latinamerika.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14
HVORFOR REJSE MED TOURCOMPASS
Derfor vælger kunderne os
  • Personlig service af rejseeksperter med førstehåndskendskab
  • Dedikeret bookingteam sikrer en problemfri rejse
  • Døgnassistance under hele rejsen
  • Velplanlagte rejseprogrammer med nøje udvalgte højdepunkter
  • Alle rejser inkluderer fly, transfers og indkvartering
  • Spændende valgmuligheder, så du kan tilpasse din rejse
  • Indkvarteringer med fantastisk beliggenhed
  • Omhyggeligt udvalgte lokale guider med stor viden og erfaring
  • Tusindvis af gæster har valgt os siden 2006
  • Alle rejser bliver prøvet og kvalitetssikret af vores egne medarbejdere
  • Langvarigt samarbejde med et stort netværk af partnere
  • Vi garanterer dig de bedste priser
  • Fremragende samarbejde med vores partnere sikrer dig den bedste kvalitet og de bedste priser
  • Vi optimerer løbende vores logistik og processer, så du kun betaler for det som skaber værdi for din rejse
  • Medlem af Rejsegarantifonden (nr.1778)
  • Medlem af Danmarks Rejsebureau Forening
  • Personlig ansvarsforsikring
GÅ PÅ OPDAGELSE
Se alle vores spændende destinationer