TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE

Overnatning: Ecuador

La Floresta Hotel

Baños

La Floresta har en god beliggenhed i rolige omgivelser, men stadig i centrum af Baños, blot få minutters gang fra byens livlige hovedgade og hyggelige parker.

Det farverige hotel er i to etager og har 29 værelser, som ligger rundt om den frodige gårdhave. Her er mange hyggelige fællesområder, hvor du kan slappe af i en hængekøje og få en snak med andre rejsende.

Værelserne er udstyret med aircondition, tv, wi-fi og eget badeværelse med hårtørrer.

Hotellet har desuden egen souvenirbutik, rejsebureau, bar og lille restaurant, som har åbent hele dagen.


Golondrina I (Galapagos-cruise)

Galapagosøerne

Glæd dig til at opleve Galapagosøernes fantastiske natur og dyreliv ombord på motorbåden Golondrina I, som bliver dit hjem på Galapagos-cruiset.

Båden har blot 8 kahytter med plads til 16 passagerer fordelt på 3 dæk. Kahytterne er små med køjesenge, men har alle eget toilet og aircondition. Vi benytter de kahytter, der ligger på mellemste og øvre dæk, hvor der er mindst motorstøj.

Der er flere hyggelige fællesområder og et soldæk, hvor du kan slappe af og snakke med andre rejsende om dagens oplevelser. Generelt er der en hyggelig og familiær stemning ombord på båden, og både din guide og besætningen gør alt, for at du skal få et uforglemmeligt ophold på Golondrina I.

I restauranten serveres alle dagens måltider som buffet. Her er der også vand, kaffe og te til fri afbenyttelse hele dagen. Båden har desuden en lille bar, hvor du kan tilkøbe drikkevarer.

Snorkeludstyr (maske og finner) kan lejes på båden.
Prisen for leje på 5-dages-cruise er ca. 30 USD pr. person
Prisen for leje på 8-dages-cruise er ca. 40 USD pr. person

Det er også muligt at leje en våddragt, hvis du har brug for det. Prisen er den samme som for leje af snorkeludstyr.


Grand Hotel Guayaquil

Guayaquil

Grand Hotel Guayaquil er centralt beliggende i Guayaquil blot 10 minutters gang fra den hyggelige havnepromenade Malecón 2000 og 5 minutters gang fra Parque de las Iguanas, hvor du kan opleve en masse af de flotte farverige leguaner.

Hotellet har 181 rummelige værelser. De er moderne indrettet med komfortable senge, tv, køleskab, aircondition, kaffemaskine, værdiboks og wi-fi. Badeværelset er fuldt udstyret med shampoo m.m. og hårtørrer.

Den lækre inkluderede morgenmad serveres som buffet i hotellets eget Cafeteria La Pepa De Oro med et stort udvalg af kolde og varme retter. Restauranten har også åbent til frokost og aftensmad.

Hotellet har en dejlig tagterrasse, hvor du kan slappe af eller tage et spil pool. Du kan også tage en forfriskende dukkert i swimmingpoolen i den frodige have eller nyde en lækker cocktail i bar La Tortuga.

Der er desuden et stort fitnesscenter, og det er muligt at tilkøbe en massage.


Hacienda El Porvenir

Pedregal (ved Cotopaxi Nationalpark)

Lige uden for Cotopaxi Nationalpark ligger Hacienda El Porvenir i et naturskønt område i 3.600 meters højde, omgivet af fire vulkaner, hvoraf den ene er Cotopaxi.

Haciendaens historie går helt tilbage til kolonitiden, men fra 1999 besluttede ejerne at åbne gården op for gæster og dele den unikke atmosfære og skønne beliggenhed med andre. Det er en såkaldt ”working farm” med heste og kvæg, og de producerer selv deres egne krydderier, grøntsager, mælk og ost.

Haciendaen er bygget i traditionel stil med lokale materialer, og alle 22 værelser er unikt indrettet. Alle værelser har varmeapparat til de kølige nætter og eget badeværelse med varmt vand. Der er også wi-fi.

Der er to store opholdsrum til fri afbenyttelse, hvor du kan hygge dig med en god bog ved ildstederne eller spille forskellige spil og møde andre rejsende.

I restauranten serveres lækre lokale og internationale retter i hyggelige omgivelser.

Du kan også forkæle dig selv med tilkøb af adgang til hotellets egen spa, APU Mountain SPA. Her kan du i fredelige omgivelser lade dine ømme muskler løsne op i de varme bade og jacuzzier.

På haciendaen tilbydes forskellige aktiviteter, som betales lokalt; f.eks. rideture, mountainbiketure, madlavningskurser og ”high rope climbing” for de eventyrlystne. Det foregår med spanske guider, men f.eks. instruktion i ridning bliver givet på engelsk inden afgang, så spanskkundskaber er ingen nødvendighed.

Forkæl dig selv med opgradering til haciendaens suite-værelser. Disse værelser er større og har eget ildsted, som de ansatte tænder op i om aftenen, så der er dejligt lunt, når du skal i seng.

Tillægspris for værelsesopgradering på Hotel El Porvenir, pris pr. nat:
Fra standard værelse til suite værelse inkl. morgenmad Pr. person fra:  120 kr.

Hotel Ninfa Galapagos

Puerto Ayora, Santa Cruz

Hotel Ninfa har en fantastisk beliggenhed i hjertet af Puerto Ayora, blot 2 minutters gang fra molen og Avenida Charles Darwin, hvor du finder supermarkeder, restauranter, caféer og butikker.

Selvom hotellet er tæt på alting, så ligger det alligevel så tilpas tilbagetrukket, at her er dejligt roligt, og du kan få en god nattesøvn.

Hotellet er i to etager og har 40 værelser, som ligger omkring gårdhaven, hvor der er en hyggelig bar og restaurant, som har åbent hele dagen. Her serveres din inkluderede morgenmad som buffet.

Værelserne har alle aircondition, wi-fi, tv og et lille køleskab. Du kan opbevare dine værdier i en værdiboks i receptionen.

Hotellet har også en lille jacuzzi samt en swimmingpool, hvor du kan tage en forfriskende dukkert efter en varm dag med oplevelser på øen.

Hvis du skal besøge Tortuga Bay på dit ophold i Puerto Ayora, så ligger indgangen til stien blot 5 minutters gang fra hotellet. Hotellet har også cykler til fri afbenyttelse, som du kan bruge til at komme rundt i byen med.


Villa Laguna

PUERTO AYORA, SANTA CRUZ

Villa Laguna er et hyggelig familiedrevet hotel i Puerto Ayora. Hotellet ligger i rolige omgivelser blot 5-10 minutters gang fra molen og Avenida Charles Darwin, hvor du finder supermarkeder, restauranter, caféer og butikker.

Hotellet er i fire etager (ingen elevator) og har blot 19 værelser, som ligger omkring en gårdhave med en lille saltvandspool, hvor du kan dyppe dig efter en dag med store oplevelser på øen.

Værelserne er rummelige og udstyret med aircondition, tv, værdiboks og køleskab. På badeværelset er der hårtørrer samt shampoo og balsam i genopfyldelige dispensere.

Hotellet har også en vanddispenser, hvor du gratis kan fylde din drikkedunk med det filtrerede vand.

I den lille restaurant, El Manglar, serveres din inkluderede morgenmad som buffet. Restauranten har åbent hele dagen, så du kan også spise både frokost of aftensmad her. Du kan både sidde inde i restauranten eller ved bordene i gårdhaven.

Blot 200 meter fra hotellet ligger den fredelige lagune, Laguna de las Ninfas, omgivet af mangroveskov. Her kan du spotte forskellige fugle og med lidt held rokker og små hajer og babyskildpadder.

Hvis du skal besøge stranden ved Tortuga Bay på dit ophold i Puerto Ayora, så ligger indgangen til gangstien blot 5 minutters gang fra hotellet.


Hotel Volcano

Puerto Villamil, Isabela

Det hyggelige Hotel Volcano ligger centralt i Puerto Villamil få minutters gang fra den lille bys centrum og blot et stenkast fra havet. Her har du mulighed for at starte dagen med en forfriskende dukkert i det lune havvand.

Hotellet er i 3 plan og har blot 10 værelser – 5 standard værelser med enkeltsenge og 5 superior værelser med dobbeltseng og havudsigt. Værelserne er moderne indrettet i lyse farver og er alle udstyret med eget badeværelse, aircondition og værdiboks.

Den inkluderede morgenmad serveres som buffet i hotellets lille morgenmads restaurant, der ligger i stueplan.

Fra førstesalen er der en fælles terrasse med en skøn udsigt over byen og havet, hvor du kan slappe af efter en dag fuld af oplevelser og nye indtryk.

Der er gratis wi-fi i hotellets fællesområder.

Tillægspris for værelsesopgradering på Hotel Volcano, pris pr. nat:
Fra standard værelse til superior værelse med havudsigt inkl. morgenmad Pr. person fra:  575 kr.

Hotel San Vicente Galapagos

Puerto Villamil, Isabela

San Vicente er et lille hyggeligt hotel centralt beliggende i Puerto Villamil, ca. 5 minutters gang fra stranden.

Hotellet har 21 værelser, der ligger rundt om den frodige gårdhave, hvor du kan sidde og slappe af og læse en god bog. Her er der også en lille jacuzzi.

Værelserne er enkelt indrettet, men har alle eget badeværelse, aircondition og tv. Der er gratis wi-fi i restauranten og gårdhaven.

Din inkluderede morgenmad serveres som buffet i hotellets restaurant. På grund af det dejlige klima på øen kan du vælge at sidde både ude og inde. Restauranten har også åbent til frokost og aftensmad, hvor du kan bestille lækre ecuadorianske retter.

Der er hele dagen kaffe og te til fri afbenyttelse.


Casa Hotel Las Plazas

Quito

Casa Hotel Las Plazas har en fantastisk beliggenhed i Quitos hyggelige gamle bydel, blot 200 meter fra Ecuadors Uafhængighedsplads, Plaza de la Independencia.

Hotellet har 14 værelser, som alle er enkelt indrettet, men har alt, hvad du har brug for med eget badeværelse, tv, værdiboks, varmeapparat og wi-fi.

Den inkluderede morgenmad nydes i hotellets lille morgenmadsrestaurant.

Efter en spændende dag i Quito kan du slappe af i hotellets lille loungeområde eller på den udendørs terrasse, hvor du kan se solen gå ned bag bjergene.

Casa Hotel Las Plazas har en fantastisk beliggenhed i Quitos hyggelige gamle bydel, blot 200 meter fra Ecuadors Uafhængighedsplads, Plaza de la Independencia.

Hotellet har 14 værelser, som alle er enkelt indrettet, men har alt, hvad du har brug for med eget badeværelse, tv, værdiboks, varmeapparat og wi-fi.

Den inkluderede morgenmad nydes i hotellets lille morgenmadsrestaurant.

Efter en spændende dag i Quito kan du slappe af i hotellets lille loungeområde eller på den udendørs terrasse, hvor du kan se solen gå ned bag bjergene.


Holiday Inn Quito Airport Hotel

Quito, Tababela (ved Quitos internationale lufthavn)

Holiday Inn har en perfekt beliggenhed, hvis du skal med et morgenfly ud af Quito. Quitos internationale lufthavn, Mariscal Sucre, ligger nemlig blot 5 minutters kørsel derfra.

Hotellet har 125 komfortable værelser fordelt på tre etager, som alle er udstyret med smart-tv, mini-køleskab, klimaanlæg, kaffe/the & flaskevand, klimaanlæg, high-speed wi-fi og eget badeværelse.

I hotellets lobby finder du både bar og restaurant, som har et varieret udvalg på menukortet.

Du kan tage en svømmetur i den opvarmet udendørs pool, en tur i fitnesscenter eller nyde et afslappende ophold i hotellets spa-afdeling.

Den inkluderede morgenmadsbuffet nydes i hotellets restaurant, som også serverer frokost og aftensmad.


La Casa del Suizo

Tena (Amazonas)

Dit Amazonas-eventyr starter allerede ved ankomst til La Casa del Suizo. Du skal nemlig sejle i ca. 15 minutter på Napo-floden, inden du ankommer til jungle-lodgen.

Lodgen har 74 rummelige rustikke værelser, som alle har vifte, privat badeværelse og egen terrasse med en hængekøje, hvor du kan slappe af og nyde de frodige omgivelser. Der er blot myggenet for vinduerne, så du får en naturlig brise i værelset, og samtidig kan du ligge og lytte til junglens lyde og den brusende flod. Om natten vil vi dog anbefale at bruge ørepropper, da regnskovens lyde godt kan larme mere, end du måske regner med.
Der er værdibokse og wi-fi i receptionsområdet.

I lodgens store fællesområde er der swimmingpool med børnepool, en bar med loungeområde og en stor restaurant, hvor alle måltider serveres som en lækker overdådig buffet. Vi lover, at du ikke kommer til at gå sulten herfra.

Over restauranten er der et fællesområde med spil og tv, og herfra kan du klatre videre op i et lille udkigstårn og få en flot panoramaudsigt over regnskoven og lodgen. På en klar dag kan du se Andesbjergene og den smukke kegleformede Tungurahua-vulkan i horisonten.

Opholdet inkluderer forskellige udflugter som en gåtur i regnskoven, sejltur på floden og et besøg i et lille lokalsamfund, hvor gamle traditioner stadig holdes i live. Her kan du bl.a. se, hvordan kvinderne laver smukke potter og skåle i hånden. Alle ture er med en dygtig lokal guide, der giver dig en spændende indsigt i, hvordan livet foregår i regnskoven.

Lodgen har gratis udlån af gummistøvler til dine udflugter.

Opgraderingshoteller:

Fragata (Galapagos-cruise)

Galapagosøerne

Tag med på en uforglemmelig sejltur rundt mellem Galapagosøernes fascinerende landskaber og unikke dyreliv ombord på motorbåden Fragata.

Båden har 9 kahytter med plads til 16 passagerer fordelt på 2 dæk. Kahytterne har enten to enkeltmands- eller en dobbeltseng og er udstyret med eget toilet og aircondition. Vi benytter de kahytter, der ligger på øvre dæk, hvor der er mindst motorstøj.

På båden er der et hyggeligt fællesområde med tv og dvd-afspiller. Det er også her, der om aftenen er informationsmøde om næste dags program. Her er der også en lille bar, hvor du kan tilkøbe drikkevarer.

I restauranten serveres alle dagens måltider som buffet. Her er der også vand, kaffe og te til fri afbenyttelse hele dagen.

I løbet af dagen kan du slappe af og nyde det dejlige vejr på det store soldæk. Her kan du også lægge dig op om aftenen og kigge efter stjerneskud på den smukke nattehimmel, der ikke bliver forstyrret af lysforurening.

Det er en unik oplevelse at sejle rundt ved Galapagosøerne ombord på en båd, og du kommer til at få et tæt og venskabeligt forhold til både besætningen og de andre medrejsende.

Snorkeludstyr (maske og finner) kan lejes på båden.
Prisen for leje på 5-dages-cruise er ca. 30 USD pr. person
Prisen for leje på 8-dages-cruise er ca. 40 USD pr. person

Det er også muligt at leje en våddragt, hvis du har brug for det. Prisen er den samme som for leje af snorkeludstyr.

Pris for opgradering:
Fra Golondrina I til Fragata, 5 dage/4 nætters cruise Pr. person fra:  7.080 kr.
Fra Golondrina I til Fragata, 8 dage/7 nætters cruise Pr. person fra:  9.985 kr.

Ikala Galapagos hotel

PUERTO AYORA, SANTA CRUZ

Ikala Galapagos Hotel er en lille oase i Puerto Ayora og er til dig, der ønsker lidt mere komfort og forkælelse på dit ophold i den hyggelige by.

Hotellet har 22 moderne og lyse værelser (6 standard værelser og 16 suiter med balkon), der alle er udstyret med eget badeværelse med toiletartikler, wi-fi, aircondition, lydløse ventilatorer, fladskærms-tv med satellitkanaler, værdiboks og komfortable senge, der indbyder til en god nats søvn efter en dag fyldt med oplevelser.

I hotellets gårdhave er der en lille pool, hvor du kan tage dig en forfriskende dukkert og slappe af i en solseng. Her finder du også poolbaren, hvor der kan købes kølige drikkevarer og små lette måltider.

En fin lille detalje ved hotellet er, at nogle af de oprindelige træer på grunden blev bevaret, da hotellet blev bygget. Træerne bidrager både til hygge og skygge for den stærke sol i den lille gårdhave.

Hotellets restaurant, La Terraza, er beliggende på hotellets tagetage, med en skøn udsigt ned til den hyggelige havn og den omkringliggende natur. Her nydes din inkluderede morgenmad i den friske morgenbrise. På udvalgte dage er det også muligt at spise aftensmad heroppe.

Hotellet har en unik beliggenhed i Puerto Ayora tæt på både by og den skønne natur.  Få minutters gang fra hotellet ligger Ninfas-lagunen, hvor du kan spotte forskellige fugle og med lidt held, rokker, små hajer og babyskildpadder. Byens travle mole og hovedgaden Avenida Charles Darwin med sine hyggelige restauranter, caféer og små butikker, ligger også blot få minutters gang fra hotellet.
Hotellet har desuden cykler til fri afbenyttelse, som du kan bruge til at komme rundt i byen med.

Dette hotel har stor fokus på bæredygtighed og benytter sig blandt andet af solenergi, opsamling af regnvand og affaldssortering. De støtter også forskellige projekter i lokalsamfundet bl.a. Galapagos Special Education Center, der bidrager til bevarelse af miljøet.

Tillægspris for opgradering fra Villa Laguna til Ikala Galapagos Hotel pris pr. nat:
Standard værelse inkl. morgenmad  Pr. person fra:  390 kr.
Suite værelse med balkon inkl. morgenmad Pr. person fra:  510 kr.

Hotel Albemarle

Puerto Villamil, Isabela

Hotel Albemarle har en perfekt beliggenhed helt ned til stranden i Puerto Villamil og blot få minutters gang fra byens centrale plads.

Hotellet er i 2 plan og værelserne ligger rundt om den hyggelige gårdhave, hvor eksotiske blomster og træer danner ramme for afslapning i en solseng eller måske en forfriskende dukkert i den lille pool.

Her er blot 16 værelser (4 standard værelser og 12 standard værelser med havudsigt). Værelserne er simpelt indrettede, men pæne og rene med farverige billeder på væggene af naturen og dyrelivet på Galapagos-øerne. Alle værelser har eget badeværelse, aircondition, wi-fi og kabel-tv.

Den inkluderede morgenmad serveres som buffet i hotellets lille morgenmads restaurant, der ligger i stueplan.

Hotellet har desuden et lille te-køkken, hvor du altid kan gå ud og tage dig en kop te- eller kaffe og en fælles sol-terrasse, hvorfra du har en fantastisk udsigt over havet.

Personalet er super søde og stedet emmer af en hyggelig familiær stemning.

Tillægspris for opgradering fra Hotel Volcano til Hotel Albemarle, pris pr. nat:
Standard dobbeltværelse med morgenmad Pr. person fra:  160 kr.
Standard dobbeltværelse med havudsigt og morgenmad Pr. person fra:  530 kr.

Hotel Patio Andaluz

Quito

Glæd dig til at træde indenfor i dette smukke boutiquehotel i kolonitidsstil beliggende lige i centrum af Quitos historiske bydel. Hotellet ligger blot 200 meter fra Plaza de la Independencia (Uafhængighedspladsen), der omkranses af præsidentpaladset, regeringsbygningen, ærkebiskoppens palads og Quitos katedral.

Hotellet er i to etager, og værelserne er bygget rundt om to glasoverdækkede gårdhaver, som giver et dejligt lys og en helt unik charme. De 32 rummelige værelser er indrettet med smukke mørke træmøbler og har alle aircondition, værdiboks, wi-fi og et fuldt udstyret badeværelse med hårtørrer.

Hotellets restaurant forkæler dig med en overdådig morgenmadsbuffet, selvfølgelig med alt det du kender, men også med spændende ecuadorianske frugter og specialiteter. Det er også muligt at bestille frokost og aftensmad a la carte i restauranten.

Der er flere områder, hvor du kan slappe af med en kop kaffe eller et spil skak. Hotellet har også sin egen butik, der sælger smukke farverige souvenirs fra Ecuador.

Personalet er meget søde og hjælpsomme og gør alt, hvad de kan, for at du får et uforglemmeligt ophold på Hotel Patio Andaluz.

Tillægspris for opgradering fra Casa Hotel Las Plazas til Hotel Patio Andaluz, pris pr. nat:
Standard værelse inkl. morgenmad Pr. person fra:  365 kr.
Latinamerika
Tom Søndergaard

Tom er vores Latinamerika-specialist og har over 28 års erfaring med rejser i Latinamerika.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14