TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
14 dage

Det vestlige Cuba kør-selv-ferie

Tag på kør-selv-ferie i det vestlige Cuba med besøg i Havanna, Viñales og Trinidad, og afslut med badeferie ved den lækre strand i Varadero.

Det vestlige Cuba kør-selv-ferie
Det vestlige Cuba kør-selv-ferie
14 dage

Det vestlige Cuba kør-selv-ferie

Tag på kør-selv-ferie i det vestlige Cuba med besøg i Havanna, Viñales og Trinidad, og afslut med badeferie ved den lækre strand i Varadero.

ForsideLatinamerikaCubaDet vestlige Cuba kør-selv-ferie
Hvad er med i prisen?
Følgende er inkluderet i rejsen
  • Fly fra Danmark til Havanna med flyskift undervejs t/r
  • Transfers fra og til lufthavnen i Havanna
  • Velkomstmøde og byrundtur i Havannas gamle bydel med engelsktalende guide
  • 7 dages billeje (dag 3-10) inkl. fri km, den første tank benzin og lovpligtige forsikringer*. Model Peugeot 301 eller lignende
    *Bemærk: Chauffører i alderen 21-24 + 76-80 år skal betale et forsikringstillæg på ca. 15 USD per chauffør per dag. Husk at oplyse om alder ved bestilling af rejsen
  • 9 overnatninger på casa particulares inkl. morgenmad
  • 3 overnatninger på strandhotel i Varadero med all-inclusive
  • Turistvisum til Cuba
  • Døgnbemandet nødtelefon under hele rejsen
  • Afrejsegaranti – Prisen er gyldig ved min. 2 rejsende. Forhør dig om pris, hvis du rejser alene
  • Mulighed for daglig afgang

REJSEN KORT FORTALT

Mærk friheden ved en kør-selv ferie i Cuba. Kom helt tæt på den imødekommende befolkning og oplev det skønne land i eget tempo.

Efter en blød start i Cubas charmerende hovedstad Havanna begynder dit kør-selv eventyr. Du besøger bl.a. Viñales-dalen, med sine berømte tobaksplantager og den vilde natur på Zapata halvøen. Du mærker det historiske vingesus ved Svinebugten, hvor en meget berømt amerikansk invasion fejlede i 1961… Du oplever også de koloniale perler Cienfuegos og Trinidad, hvor dans, musik og cubansk livsglæde er i højsædet. Der er også tid til et hurtigt stop i Santa Clara, hvor Cubas nationalhelt Che Guevaras museum og mausoleum ligger.

Turen sluttes af ved Varaderos fantastiske sandstrand, hvor azurblåt vand og svajende palmer venter dig.

Derfor skal du vælge denne rejse

  • Oplev skønne Cuba i lejebil med frihed til at gøre stop, når du har lyst og selv planlægge dine aktiviteter
  • Ruten giver dig kolonitidsperler på en snor med farverige Havanna, Cienfuegos og Trinidad
  • Mærk det historiske vingesus ved Svinebugten, hvor en berømt amerikansk invasion fejlede i 1961, og i Santa Clara, hvor frihedshelten Che Guevara ligger begravet
  • Rejsen afsluttes med forkælelse ved Varaderos smukke kridhvide sandstrand med svajende palmer og krystalklart hav

Vores priser inkluderer altid

  • Alle fly – både internationale og indenrigs
  • Alle transfers på destinationen
  • Alle programlagte udflugter og aktiviteter
  • Alle overnatninger
Detaljeret dagsprogram
Dag 1: Afrejse fra Danmark og ankomst til Havanna

Afrejse fra Danmark med ankomst til Havanna lufthavn med mellemlanding(er) undervejs. Her bliver du mødt af vores samarbejdspartner i Cuba, som står klar med et skilt med dit navn på. En chauffør kører dig ind til dit overnatningssted i Havanna. En tur på ca. 30 min. Resten af dagen er på egen hånd.

Dag 2: Velkomstmøde og byrundtur i Havanna

Efter morgenmaden vil vores samarbejdspartner i Cuba møde dig på dit overnatningssted og holde et lille velkomstmøde på ca. 30 min. Her gennemgår I sammen din rejse, og du kan få svar på alle de spørgsmål, du måtte have til rejsen og andre praktiske spørgsmål om det, at rejse rundt i Cuba.

Herefter starter din spændende guidede byrundtur til fods rundt i Havannas smukke gamle bydel, som er på UNESCOs liste over bevaringsværdige steder. Glæd dig til at opleve de hyggelige brostensbelagte gader, hvor imponerende pladser, katedraler og kolonitidsbygninger tager dig med til fordums tider.  Du oplever kontrasten mellem de nyrenoverede og vedligeholdte gader og bygninger samt de mere forfaldne områder, som gør Havanna så unik. Blandt turens højdepunkter kan nævnes Plaza Vieja, Plaza de San Francisco, Plaza de la Catedral og Plaza de las Armas, som er byens ældste plads, hvor bymuseet og guvernørpaladset ligger.

Du har eftermiddagen og aftenen på egen hånd.

Dag 3: Havanna på egen hånd – Afhentning af bilen

Dagen er til fri disposition, hvor du kan udforske fantastiske Havanna på egen hånd eller vælge at tilkøbe en af følgende udflugter hjemmefra.

Om eftermiddagen/aftenen skal du hente din lejede bil, så du er klar til at køre på eventyr næste morgen.

Dag 4: Havanna – Viñales

I dag begynder kør-selv programmet, og det er tid til at forlade Havanna og køre mod Viñales dalen, hvor skønne naturoplevelser venter.

Landskabet domineres af frugtbare dale med bananpalmer, mangotræer, tobaksmarker og enorme bakker i kalksten, også kaldet mogotes. Bønderne dyrker stadig afgrøder og tobak på gammeldags vis ved hjælp af oksekærrer. Viñales-området er kendt for at have nogle af de bedste tobaksplanter, og fra dette område kommer de blade, som senere rulles på Havannas cigarfabrikker og bliver til verdenskendte mærker som Cohiba og Montecristo.

Dagens kørelængde: ca. 210 km.

Dag 5: Viñales på egen hånd

Dagen er til fri disposition i hyggelige Viñales. Du kan udforske det smukke område på egen hånd eller vælge at tilkøbe en af nedenstående udflugter.

Dag 6: Viñales – Zapata halvøen – Svinebugten

Du kører fra Viñales-dalen til halvøen, Península de Zapata, som er et af landets vigtigste økosystemer og det mest omfattende vådområde i Caribien.  Halvøen er kendt for at have et rigt plante- og dyreliv med bl.a. 900 forskellige plantearter og 171 forskellige fuglearter, deriblandt papegøjer og kolibrier. Der lever også masser af krokodiller i vådområdet.

Du fortsætter til Svinebugten, som har stor historisk betydning for Cuba. Det var her, USA’s fejlslagne invasion i 1961 foregik. Du kan få en spændende indsigt i historien med et besøg på Girón museet.

Ved bugten ligger to dejlige strande Playa Larga og Playa Girón, hvor du kan få dig en forfriskende dukkert.

Dagens kørelængde: ca. 380 km.

Dag 7: Svinebugten – Cienfuegos

Det er en forholdsvis kort køredag i dag, så du kan vælge at tage en tur til stranden, inden du kører videre mod byen, der går under navnet ”Sydens Perle”, Cienfuegos.

Cienfuegos blev grundlagt i 1819 af en gruppe franske immigranter fra USA. Byen kom i 1957 på det internationale landkort, da en gruppe unge sammen med Fidel Castros guerilla overtog militærbasen. Det blev en kort fornøjelse, og opstanden blev hurtigt nedkæmpet af Batista.

I dag er Cienfuegos en hyggelig by med meget velbevarede bygninger og er af samme årsag kommet på UNESCOS verdensarvsliste. Gå en tur ned til Parque Martí, som er byens centrale plads. Her finder du bl.a. det smukke velbevarede teater ”Tomas Terry” fra 1890 og det flotte borgmesterkontor.

Du kan også gå eller køre ud ad havnepromenaden til Punta Gorda, hvor du finder nogle af de fornemmeste bygninger i byen. Nyd en frokost eller en drink på Palacio de Valle, som er en betagende smuk bygning, der er som taget ud af et arabisk eventyr.

Dagens kørelængde: ca. 120 km.

Dag 8: Cienfuegos - Trinidad

I dag går turen videre til Trinidad, som er endnu et højdepunkt på din rejse.

I Trinidads gamle bydel må der ikke komme biler ind, så tag dine gode vandresko på og gå en tur på de toppede brosten og nyd de smukke farverige kolonitidshuse. Ved byens centrale plads, Plaza Mayor er der hyggeligt og altid meget liv. Her finder du én af Cubas største kirker, ”Iglesia Parroquial de la Santisima Trinidad”. Her ligger også Casa de la Musica, hvor du kan gå hen om aftenen og danse salsa og lytte til cubanske rytmer.

Dagens kørelængde: ca. 90 km.

Dag 9: Trinidad på egen hånd

Du har dagen på egen hånd i Trinidad. Der er mange oplevelser i og omkring Trinidad. Du kan vælge at køre ud og opleve naturreservatet Topes de Collantes, den historiske Sukkermølledal eller måske tage forbi den dejlige strand, Playa Ancón, som ligger blot 15 km fra Trinidad.

Dag 10: Trinidad – Santa Clara - Varadero

I dag anbefaler vi, at du kører tidligt afsted fra Trinidad, så du kan nå at opleve Santa Clara på vejen til Varadero. Det er i Santa Clara, at Cubas nationalhelt Che Guevara ligger begravet.

Overalt, hvor du er i Cuba, bliver du mindet om revolutionen med store skilte med slagord samt billeder af Fidel Castro og Che Guevara. På revolutionspladsen i Santa Clara står en stor bronzestatue af Che Guevara med den berømte tekst ”Hasta la victoria siempre”. Bagved statuen ligger hans mausoleum og et spændende museum om hans liv.

Bemærk: Che Guevaras mausoleum og museum er lukket om mandagen og på cubanske helligdage.

Bilen skal afleveres om eftermiddagen i Varadero.

Dagens kørelængde: ca. 350 km.

Dag 11-12: Varadero

Velkommen til strandparadiset Varadero. Her venter dig en fantastisk smuk strand, svajende palmer og azurblåt vand.
Slap af i de billedskønne omgivelser ved vandet og lad dig forkæle på all-inclusive hotellet med lækker mad og et stort udvalg af underholdning og aktiviteter både over og under vandet.

Dag 13: Hjemrejsen starter

I dag er det blevet tid til at tage afsked med Cuba. Du bliver hentet på hotellet og kørt til lufthavnen i Havanna.

Dag 14: Hjemkomst

Ankomst til Danmark efter en spændende rejse i Cuba.

Hvornår vil du rejse?
Afrejsedato
Alle viste priser er pr. person
Bemærk, prisen for enkeltværelse gælder kun ved min. to rejsende. Kontakt os, hvis du rejser alene.
Unikke fordele ved grupper fra 4 personer – indhent tilbud i dag for mere information.
Trustpilot
Fortællinger fra rejsende
FØR DU REJSER
Godt at vide
Latinamerika
Tom Søndergaard

Tom er vores Latinamerika-specialist og har over 28 års erfaring med rejser i Latinamerika.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14
HVORFOR REJSE MED TOURCOMPASS
Derfor vælger kunderne os
  • Personlig service af rejseeksperter med førstehåndskendskab
  • Dedikeret bookingteam sikrer en problemfri rejse
  • Døgnassistance under hele rejsen
  • Velplanlagte rejseprogrammer med nøje udvalgte højdepunkter
  • Alle rejser inkluderer fly, transfers og indkvartering
  • Spændende valgmuligheder, så du kan tilpasse din rejse
  • Indkvarteringer med fantastisk beliggenhed
  • Omhyggeligt udvalgte lokale guider med stor viden og erfaring
  • Tusindvis af gæster har valgt os siden 2006
  • Alle rejser bliver prøvet og kvalitetssikret af vores egne medarbejdere
  • Langvarigt samarbejde med et stort netværk af partnere
  • Vi garanterer dig de bedste priser
  • Fremragende samarbejde med vores partnere sikrer dig den bedste kvalitet og de bedste priser
  • Vi optimerer løbende vores logistik og processer, så du kun betaler for det som skaber værdi for din rejse
  • Medlem af Rejsegarantifonden (nr.1778)
  • Medlem af Danmarks Rejsebureau Forening
  • Personlig ansvarsforsikring
GÅ PÅ OPDAGELSE
Se alle vores spændende destinationer