TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideAzania Bungalows

Azania Bungalows

Puerto Viejo de Talamanca

Blot et stenkast fra den smukke strand Playa Cocles og få kilometer fra Puerto Viejo de Talamanca finder du den fredfyldte lodge Azania Bungalows i fuldstændig harmoni med sine frodige caribiske omgivelser.

Lodgens 10 charmerende traditionelle bungalows er omgivet af frodige planter og træer, som skaber en afslappende tropisk stemning. Hver bungalow kan huse op til 4 personer og har højt til loftet for naturlig luftcirkulation. Alle lodgens bungalows er indrettet med fladskærms-tv, mini-køleskab, værdiboks, loftvifte, myggenet over sengene og privat badeværelse med hårtørrer. Hver bungalow har også en privat veranda med en hængekøje, hvor du rigtigt kan slænge dig og bare nyde omgivelserne.

Den hyggelige stråtækte restaurant og bar byder på tropisk morgenmad, forfriskende drinks og retter fra det argentinske køkken kombineret med costaricanske ingredienser og smagsoplevelser.

Ved siden af restauranten ligger lodgens swimmingpool med jacuzzi midt i de tropiske haver. Her kan du køle af efter en dag fuld af aktiviteter eller bare slappe af og solbade. Du kan også gå ned til Playa Cocles og slappe af i sandet, mens du betragter surfere på det skønne caribiske hav, eller du kan leje en cykel på lodgen og udforske området.

Der er gratis wi-fi på lodgen.

Latinamerika
Tom Søndergaard

Tom er vores Latinamerika-specialist og har over 28 års erfaring med rejser i Latinamerika.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14