Dette hyggelige hotel er en ombygget farm, en såkaldt Finca. Hotellet ligger ca. 12 km fra Armenia i den smukke frodige natur. Der hører et stort grønt område til hotellet, hvor der er fodboldbane, volleybane og legeplads.
Hotellet har 22 farverige og hyggelige værelser. De er simpelt indrettede, men pæne og rene og med eget toilet. Der er gratis wi-fi på hotellet.
Hotellet har en udendørs restaurant, hvor du kan nyde udsigten ned over haven. I restauranten serveres din inkluderede morgenmad. Det er også muligt at spise frokost og aftensmad her, det skal du blot huske at bestille i receptionen ved check-in, da de kun holder åbent, hvis der er reservationer. Der er ikke andre restauranter i området, så vi anbefaler du spiser din aftensmad her.
Der er desuden en swimmingpool, en børne pool og en lille jacuzzi og sauna.
Tom er vores Latinamerika-specialist og har over 28 års erfaring med rejser i Latinamerika.