TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
15 dage

Brasiliens højdepunkter

Tag med på en fantastisk rejse rundt i farverige Brasilien. Oplev Rio de Janeiro, Iguazú-vandfaldene, Amazon-junglens spændende plante-og dyreliv og Salvador med sin unikke kultur og stemning.

Brasiliens højdepunkter
Brasiliens højdepunkter
15 dage

Brasiliens højdepunkter

Tag med på en fantastisk rejse rundt i farverige Brasilien. Oplev Rio de Janeiro, Iguazú-vandfaldene, Amazon-junglens spændende plante-og dyreliv og Salvador med sin unikke kultur og stemning.

ForsideLatinamerikaBrasilienBrasiliens højdepunkter
Hvad er med i prisen?
Følgende er inkluderet i rejsen
  • Fly fra Danmark til Rio de Janeiro og retur fra Salvador med flyskift undervejs
  • 3 indenrigsflyvninger: Rio de Janeiro – Foz do Iguaçu – Manaus – Salvador
  • Transfers fra og til lufthavnene i Brasilien
  • 9 overnatninger på gode hoteller med morgenmad
  • 3 overnatninger på Tupana Amazon Lodge inkl. helpension (Den sidste nat kan du få den store oplevelse at overnatte i en junglelejr midt i Amazonas junglen).
  • Individuel rundrejse; dog foregår alle udflugter i mindre internationale grupper med lokale engelsktalende guider
  • Døgnbemandet nødtelefon under hele rejsen
  • Der er mulighed for at forlænge turen med en badeferie ved Salvador
  • Afrejsegaranti – Prisen er gyldig ved min. 2 rejsende. Forhør dig om pris, hvis du rejser alene

Omfattende udflugtspakke:

  • Velkomstmøde i Rio de Janeiro
  • Byrundtur i Rio inkl. besøg til Sukkertoppen og Corcovado-bjerget med den berømte Kristus-statue
  • Iguazú-vandfaldene både fra den brasilianske og argentinske side
  • Guidede udflugter i Amazonas regnskoven
  • Byrundtur i Salvador
  • Entréer til nævnte seværdigheder

REJSEN KORT FORTALT

Tag med på en fantastisk rejse rundt i Brasilien, hvor du virkelig kommer til at opleve landets diversitet og spændende kontraster.

Du lander i sambaens hovedstad, Rio de Janeiro, hvor de lokale indbyggere, kaldet Cariocas, vil tage imod dig med åbne arme, smil og en smittende livsglæde. Byen har måske verdens smukkeste beliggenhed, bedøm selv, når du står på toppen af Corcovado-bjerget sammen med den berømte Kristus-statue og kan kigge ned over byen, bugterne og de fantastiske strande.

Fra den travle storby skal du opleve Brasiliens imponerende natur med besøg ved et af verdens største vandfald Iguazú og et ophold i Amazonas regnskoven, hvor du bor i en jungle-lodge i 3 nætter og oplever det unikke plante- og dyreliv på nærmeste hånd.

Turen afsluttes i Salvador, hvor portugiserne gik i land i 1549 og gjorde byen til Brasiliens første hovedstad. Byen er kendt for sin afro-brasilianske kultur og sine smukke kolonitidsbygninger i den farverige bydel Pelourinho, som er på UNESCOs verdensarvsliste.

Du har mulighed for at forlænge rejsen med badeferie ved stranden Praia do Forte lige nord for Salvador.

Derfor skal du vælge denne rejse

  • Kom tæt på Amazonjunglens unikke dyre- og planteliv i verdens største regnskov
  • Lad Rio de Janeiro forføre dig med sin livsglade befolkning og betagende udsigter fra toppen af Corcovado-bjerget og Sukkertoppen
  • Oplev vandmasserne i de imponerende Iguazú-vandfald både fra den brasilianske og den argentinske side
  • Fornem Brasiliens afrikanske rødder igennem mad, musik og dans i farverige og charmerende Salvador, landets første hovedstad

Vores priser inkluderer altid

  • Alle fly – både internationale og indenrigs
  • Alle transfers på destinationen
  • Alle programlagte udflugter og aktiviteter
  • Alle overnatninger
Detaljeret dagsprogram
Dag 1: Afrejse fra Danmark

I dag er der afrejse fra Danmark, og turen går mod Brasilien med mellemlanding(er) undervejs.

Dag 2: Ankomst til Rio de Janeiro – Velkomstmøde - Byrundtur

I lufthavnen i Rio de Janeiro bliver du hentet af en engelsktalende guide, som kører dig til dit hotel. Afhængig af trafikken tager turen fra lufthavnen ind til dit hotel ca. 1 time.

Rio er på én og samme tid både vidunderlig og kaotisk og kan give selv den mest garvede rejsende kriller i maven – på den gode måde. For at give dig den bedste start på din rejse i Brasilien, kommer vores samarbejdspartner forbi dit hotel og holder et lille velkomstmøde på ca. 30-60 min. Her gennemgår I sammen din rejse, og du kan få svar på alle de spørgsmål, du måtte have til rejsen og andre praktiske spørgsmål om Brasilien.

Ved middagstid bliver du hentet på hotellet og skal på en spændende byrundtur og opleve Rios store seværdigheder. Du besøger bl.a. de hyggelige kvarterer, Santa Teresa og Lapa, og kører herefter op til Corcovado-bjerget midt i Tijuca Nationalpark, som er verdens største urbanskov. På toppen af bjerget står den 38 meter høje Kristus-statue og vogter over Rio fra sit højdepunkt 710 meter over havet. Statuen er med tiden blevet byens vartegn og er udnævnt til et af verdens syv nye vidundere. Fra toppen af bjerget belønnes du med en fantastisk udsigt ned over strandene Copacabana og Ipanema, byens farverige farvelaer, Rodrigo de Freitas lagunen og det berømte fodboldstadion Maracanã. Der er ingen frokost inkluderet på denne tur, men det er muligt at købe en sandwich og andre snacks undervejs.

Du fortsætter herefter til det 396 meter høje bjerg, Pão de Açúcar, også kaldet Sukkertoppen, som er et andet af byens helt store højdepunkter. En svævebane tager dig først til toppen af bjerget Urca, hvorfra der er udsigt over kysten og områdets småøer. Fra Urca fører en anden svævebane dig det sidste stykke til toppen af Sukkertoppen, hvor du kan nyde en smuk solnedgang over Rio.

Du er tilbage ved dit hotel ved 19-20.00 tiden og har resten af aftenen på egen hånd.

Dag 3: Rio de Janeiro på egen hånd

Rio er kendt for at have verdens største karneval, og selvom du ikke besøger byen under karnevallet, så er forberedelserne til den store fest altid i gang. Dagen i dag er på egen hånd i byen, eller du har mulighed for at tilkøbe ekstra ture og f.eks. komme bag kulisserne til verdens største fest, opleve Rio fra cykelsadlen eller opleve byens natteliv og smage på Brasiliens nationaldrink, caipirinhaen.

Dag 4: Rio de Janeiro på egen hånd

Du har dagen på egen hånd til at opleve Rio. Du kan vælge at slappe af på stranden eller tilkøbe ekstra ture, hvor du har mulighed for at opleve endnu mere af, hvad denne eventyrlige by har at tilbyde.

Dag 5: Fly fra Rio de Janeiro til Foz do Iguaçu – besøg ved Iguazú-vandfaldene (Brasilien)

Det er blevet tid til at tage afsked med Rio, og turen fortsætter til Foz do Iguaçu, som er udgangspunkt for ture til Iguazú-vandfaldene. 

Iguazú-vandfaldene er intet mindre end et naturligt vidunder og ikke uden grund, er det også at finde på UNESCOs verdensarvsliste. Iguazú-vandfaldene er verdens største vandfald og består af 275 vandfald i forskellige størrelser, som ligger på en 2,7 km lang hestesko-formet strækning ved Iguazú-floden.  

Det er en kæmpe oplevelse at opleve vandfaldene både fra den brasilianske- og argentinske side, og i dag går turen til den brasilianske side.  

Ved ankomst til lufthavnen i Foz do Iguaçu bliver du hentet af din guide og sammen kører I den korte tur til indgangen af Foz do Iguaçu Nationalpark. Det er fra den brasilianske side, du får den flotteste panoramaudsigt over vandfaldene og virkelig kan beundre størrelsen.  

Du går ad små stier rundt i regnskoven og kommer til forskellige udsigtsplatforme, hvorfra du kan beundre vandfaldene fra flere vinkler og ikke mindst tage fantastiske billeder. På gangstierne er der gode chancer for at opleve sommerfugle, eksotiske planter og fugle samt de små næsebjørne, som nysgerrigt løber omkring i en evig søgen efter føde.  

Efter besøget bliver du kørt til dit hotel og har aftenen på egen hånd i Foz do Iguaçu. 

Dag 6: Iguazú-vandfaldene (Argentina)

I dag skal Iguazú-vandfaldene udforskes fra den argentinske side. Du bliver hentet på hotellet af din guide og sammen krydser I Tancredo Neves-broen over Iguazú-floden, som danner grænsen mellem Brasilien og Argentina. 

Det er på den argentinske side, de fleste vandfald er og via et stort netværk af stier, trapper og gangbroer bliver du guidet rundt igennem regnskoven til de mange imponerende vandfald.  

Fra indgangen til nationalparken kører du med et lille tog ud til det største af vandfaldene, Garganta del Diablo, som betyder Djævelens Gab. Du er ikke i tvivl om, hvorfor dette vandfald har fået netop dette navn! Her er suset fra vandet øredøvende og vandstøvet føles som en tur under bruseren og kan gøre dig temmelig våd. Det er en helt ubeskrivelig oplevelse at stå midt i naturens voldsomme kræfter. 

Den frodige natur omkring vandfaldene rummer et enestående dyre- og planteliv og din guide giver dig spændende information om den natur, du oplever i parken som f.eks. orkidéer, tukaner, kæmpefirben og med lidt held også aber.  

Frokosten nydes på en af restauranterne i parken (for egen regning). Du er tilbage på dit hotel om eftermiddagen. 

OBS: Husk dit pas denne dag, da du krydser grænsen til Argentina. 

Dag 7: Fly fra Foz do Iguaçu til Manaus (Amazonas)

Flere unikke naturoplevelser er i vente, for i dag går din rejse videre til Amazon-junglen, verdens største regnskov!  

Du bliver kørt til lufthavnen i Foz do Iguaçu og flyver til Manaus, som ligger inde midt i regnskoven og er hovedstad i staten Amazonas. Man kan godt blive lidt overrasket over at lande midt i en moderne metropol med mere end 2 millioner indbyggere her midt i regnskoven, når der ellers kun har været grøn jungle at se så langt øjet kunne række fra flyet.  

Ved ankomst bliver du kørt til dit hotel og har resten af dagen på egen hånd. Hvis du har tid og lyst, kan vi anbefale at gå en tur forbi byens smukke teater og operahus fra 1896, Teatro Amazonas.  

I morgen starter dit Amazonas-eventyr for alvor, hvor du skal dybere ind i junglen, og vi tør godt love, at kontrasten til storbyen bliver stor og ikke mindst uforglemmelig.  

Overnatning:
Dag 8: Manaus – ankomst til Tupana Lodge – oplevelser i Amazonas regnskoven

Dagen starter tidligt med en ca. 4 timers transfer ind til dit jungle-lodge, hvor du skal tilbringe de næste 3 nætter. Du bliver kørt ned til havnen, hvorfra du sejler til den lille by Villa do Careiro. Herfra bliver du kørt til Tupana floden og sejler herfra det sidste stykke ned til lodgen. Det er ikke blot en transport til dit lodge, men begyndelsen på dit Amazonas eventyr. Du oplever bl.a. stedet, hvor de to store floder Rio Negro og Rio Solimões møder hinanden og bliver til Amazonasfloden. Den ene flod er brun og mudret, mens den anden er sort. Skillelinjen mellem de to floder er tydeligt at se. Dette fantastisk fænomen kaldes ”Vandenes Møde”.

Ved ankomst til lodgen bliver du budt velkommen med en forfriskende velkomstdrink og får tildelt dit værelse. Frokosten serveres herefter i lodgens restaurant.

Om eftermiddagen tager du med din lokale guide på opdagelse i junglen. I sejler med motoriseret kano ned af floden og leder efter spændende plante- og dyreliv. Hvis du er heldig, kan du opleve både aber og eksotiske fugle, men regnskoven er tæt, og der skal et erfarent øje til at spotte dyrene.

Efter aftensmaden, når mørket har sænket sig, venter en natsafari ned ad floden. Målet er at finde kaimaner! Guiden lyser med sin lommelygte i vandet, og når hans lygte rammer en kaimans øjne, vil de lyse op i mørket og afsløre dens position. Kaimaner lever i Syd- og Mellemamerika og er i familie med krokodiller og alligatorer.

OBS: Der må max medbringes 10 kilo bagage til lodgen. Resterende bagage kan gives til chaufføren, og opbevares på Tupana Lodges kontor i Manaus.

Dag 9: Oplevelser i Amazonas regnskoven

Efter morgenmaden tager din guide dig med på sejltur ned af floden for at opleve de mange eksotiske fugle, der lever i området. Bagefter skal du på en let vandretur dybere ind i junglen. Her får du et spændende indblik i planternes vigtighed og medicinske betydning for de indfødte i området. Måske får du også mulighed for at se nogle af regnskovens andre beboere, som tæller tapir, kapivarer (flodsvin), dovendyr og mange forskellige slags aber og krybdyr.

Frokosten nydes tilbage på lodgen.

Om eftermiddagen skal du på fisketur på floden. Der findes mange spændende fiskearter i floden, og dagens store udfordring er naturligvis, om du kan fange én af de berømte piratfisk. På vej tilbage til lodgen kan du nyde den smukke solnedgang.

Efter aftensmaden er det igen tid til en lille natsafari, denne gang til fods ind i skoven. Du bliver helt sikkert overrasket over, hvordan junglen bliver levende om natten og hvor mange fascinerende insektarter, der egentlig findes.

Dag 10: Oplevelser i Amazonas regnskoven

Du starter tidligt med en bådtur på floden, imens du ser solen stå op. På denne tid af dagen kan du opleve mange forskellige fuglearter, og hvis du er heldig spotter du måske den lyserøde delfin, som lever her.

Tilbage på lodgen spiser du morgenmad og herefter går turen med motoriseret kano ned af floden, hvor du skal besøge en lokal familie. Det er et spændende besøg, hvor du får et unikt indblik i livet i en regnskov og deres kultur og traditioner.

Efter frokost skal du på en overlevelsestur ind i junglen. Pak en lille taske med de få ting du skal bruge for at kunne overnatte i junglen.
Du vandrer ind til en lille primitiv junglelejr, hvor du skal overnatte. Guiden vil vise dig, hvordan man finder mad og vand, så du kan overleve i junglen.

Aftensmaden nydes under åben himmel, og du kan glæde dig til at falde i søvn til lyden af regnskovens mange lyde. Det er en kæmpe oplevelse at være så tæt på naturen i verdens største regnskov.

Bemærk: Hvis ikke du har lyst til at overnatte i junglen kan du blive på lodgen og sove. Eftermiddagen vil i stedet være til fri afbenyttelse.

Dag 11: Fly fra Manaus til Salvador

Tidligt om morgenen vandrer du tilbage til lodgen, hvor der er tid til et bad og en god morgenmad, inden det er tid til at tage afsked med livet i junglen og vende tilbage mod Manaus.

Ved ankomst til Manaus bliver du kørt i lufthavnen og flyver til Salvador.

Ankomsten til Salvador er sent om aftenen, og du bliver hentet i lufthavnen og kørt ind til dit hotel.

Dag 12: Byrundtur i Salvador

Salvador har en fantastisk smuk beliggenhed lige ved bugten Bahia de Todos os Santos. Byen blev grundlagt af portugiserne i 1549 og blev Brasiliens første hovedstad. Dengang var Salvador centrum for en omfattende slavehandel og derfor har en stor del af befolkningen afrikansk blod i årene. Denne afro-brasilianske kultur er helt speciel, og det kan du både se og opleve på maden, musikken, religionen og ikke mindst på de varer, der bliver solgt på gadehjørnerne.

Salvadors historiske centrum, Pelourinho har noget af den mest velbevarede arkitektur fra kolonitiden og kom derfor i 1985 på UNESCOs verdensarvsliste.

I dag skal du på en spændende byrundtur og lære meget mere om byens historie. Du oplever det hyggelige gadeliv i de brostensbelagte gader og nyder den imponerende arkitektur. Du kommer bl.a. til at opleve de ikoniske kirker Terreiro de Jesus og Skt. Francisco, den berømte brasilianske forfatter Jorge Amados hus og fyrtårnet Barra, hvorfra du kan tage nogle flotte billeder ind over byen.

Turen tager ca. 4 timer og resten af dagen er på egen hånd.

En del af Salvador er bygget på en skråning, og byen er derfor opdelt i en øvre og nedre del. Pelourinho ligger i den øvre del af Salvador, og hvis du har lyst til at opleve mere af, hvad den nedre bydel har at tilbyde, kan du tilkøbe en ekstra tur om eftermiddagen. Denne tur tager dig bl.a. forbi det imponerende fort Mont Serrat og det store marked Mercado Modelo, hvor du kan købe alt, hvad hjertet begærer.

Dag 13: Salvador på egen hånd

Du har dagen på egen hånd i Salvador. Du kan slentre rundt i de hyggelige gader eller tage en tur ned til stranden, praia do farol da Barra og tage en svømmetur.

Dag 14: Hjemrejsen starter

Så er dit brasilianske eventyr ved at være slut og du bliver hentet og kørt til lufthavnen i Salvador. Tidspunktet afhænger af din flyforbindelse hjem.

Dag 15: Hjemkomst

Efter en oplevelsesrig rejse rundt i Brasilien lander du i Danmark.

Kombiner med
Vælg mellem mulighederne herunder
Badeferieforlængelse til Praia do Forte
3 nætter

Praia do Forte er en hyggelig ferieby med små brostensbelagte gader. Omkring gågaden Alameda do Sol finder du et stort udvalg af restauranter, barer og små butikker.

Gå en tur på de lange gyldne sandstrande eller tag en dukkert i det lune havvand med din snorkelmaske og oplev de mange farverige fisk, der gemmer sig i sten og klipper under havets overflade. Måske er du heldig også at se havskildpadder.

I Praia do Forte kan du besøge det populære havskildpadde-projektet TAMAR, hvor du kan komme helt tæt på og lære en masse om de imponerende dyr.

 

Hvornår vil du rejse?
Afrejsedato
Alle viste priser er pr. person
Bemærk, prisen for enkeltværelse gælder kun ved min. to rejsende. Kontakt os, hvis du rejser alene.
Unikke fordele ved grupper fra 6 personer – indhent tilbud i dag for mere information.
Trustpilot
Fortællinger fra rejsende
FØR DU REJSER
Godt at vide
Latinamerika
Tom Søndergaard

Tom er vores Latinamerika-specialist og har over 28 års erfaring med rejser i Latinamerika.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14
HVORFOR REJSE MED TOURCOMPASS
Derfor vælger kunderne os
  • Personlig service af rejseeksperter med førstehåndskendskab
  • Dedikeret bookingteam sikrer en problemfri rejse
  • Døgnassistance under hele rejsen
  • Velplanlagte rejseprogrammer med nøje udvalgte højdepunkter
  • Alle rejser inkluderer fly, transfers og indkvartering
  • Spændende valgmuligheder, så du kan tilpasse din rejse
  • Indkvarteringer med fantastisk beliggenhed
  • Omhyggeligt udvalgte lokale guider med stor viden og erfaring
  • Tusindvis af gæster har valgt os siden 2006
  • Alle rejser bliver prøvet og kvalitetssikret af vores egne medarbejdere
  • Langvarigt samarbejde med et stort netværk af partnere
  • Vi garanterer dig de bedste priser
  • Fremragende samarbejde med vores partnere sikrer dig den bedste kvalitet og de bedste priser
  • Vi optimerer løbende vores logistik og processer, så du kun betaler for det som skaber værdi for din rejse
  • Medlem af Rejsegarantifonden (nr.1778)
  • Medlem af Danmarks Rejsebureau Forening
  • Personlig ansvarsforsikring
GÅ PÅ OPDAGELSE
Se alle vores spændende destinationer