• Tilfredse gæster siden 2006
  • Dedikerede rejseeksperter
  • Gennemtestede kvalitetsrejser
  • Omhyggeligt udvalgte guider
  • Prisgaranti
  • 24/7 assistance på rejsen
  • Medlem af Rejsegarantifonden
ForsideArtikler & rejseguidesSalar de Uyuni - et enestående naturfænomen

Salar de Uyuni - et enestående naturfænomen

25 October, 2018
Vis alle indlæg

Salar de Uyuni

Der er hvidt og blå, så langt øjet rækker.

Små saltpyramider står side om side og spejler sig i sig selv.

Jord og himmel er for en stund identisk.

Salar de Uyuni er et ubegribeligt eventyr, der med et er blevet virkeligt.

Det er helt ufatteligt, at naturen kan frembringe et så ekstraordinært naturfænomen.

Hvad er Salar de Uyuni?

Genspejling

Salar de Uyuni er en enorm saltslette, der ligger i højlandet i det sydvestlige hjørne af det sydamerikanske land, Bolivia.

Med et areal på 10.500 km2 er Salar de Uyuni verdens største saltslette. Saltsletten ligger nær grænsen til Chile i 3.653 meters højde. Og imponerende nok varierer højden på sletten ikke mere end op mod en meter henover hele det store areal.

For 40.000 år siden var saltsletten en sø. Men som årene er gået, er søen tørret ud og blevet til en saltslette. Salar de Uyuni var en del af flere forskellige søer, bl.a. en saltsø, som hed Lago Minchín, der dækkede størstedelen af det sydvestlige Bolivia. Minchín udtørrede, og en del af søen blev til Salar de Uyuni.

Sletten indeholder en lang række mineraler og også metallet litium. Faktisk er Salar de Uyuni dét sted i verden, hvor der findes mest litium. Her finder du nemlig mellem 50 og 70% af jordens litiumreserver.

Årstidens påvirkning på saltsletten

Saltslette

Det er et meget forskelligt syn, der møder dig, alt efter hvornår på året, du besøger Salar de Uyuni.

Når tørsæsonen er over det sydamerikanske land, mellem maj og november, er overfladen på saltsletten tør. Synet der møder dig, er en kridhvid, krakeleret saltbund, der danner utroligt smukke formationer.

Men når vandet er mere nærværende i regnsæsonen, mellem december og april, bliver saltsletten dækket af et lag vand, der gør, at himmel og jord bliver et. Spejlingen af himlen i saltslettens overflade er et fascinerende syn.

Naturen og dyrelivet rundt om Salar de Uyuni

Som kontrast til det smukke, hvide naturfænomen står de omkringliggende bjerge og vulkaner i rødbrune nuancer. På grund af de store forekomster af mineraler og alger er søerne i området farvet i alverdens smukke farver, hvilket også er et helt fantastisk syn.

Dyrelivet omkring Salar de Uyuni er ikke stort, men her lever omkring 80 forskellige fuglearter i området. Den mest spektakulære fugleart er flamingoen, der forekommer i tre forskellige arter i denne del af Bolivia.

De smukke flamingoer besøger Salar de Uyuni i november måned.

Vil du gerne se Salar de Uyuni med egne øjne?

Er du til storslåede naturfænomener, er Salar de Uyuni en oplevelse, du skal unde dig selv.

Hvis du er i tvivl om, hvilken af vores rejser til smukke Bolivia, du skal vælge, så er du meget velkommen til at ringe til vores rejsekonsulenter, der sidder klar til at hjælpe dig med at vælge den perfekte rejse.

Pak kufferten og få en oplevelse for livet.

Lamatours.dk – Drømmerejser til Latinamerika!

Vi bruger cookies til statistik og målrettet markedsføring hos 3. part.
Du accepterer dette ved at klikke videre.
Læs mere her.

Velkommen til det nye design på Lamatours.dk

Vi har fået nyt design, siden du sidst besøgte os, men vores rejser er stadig de samme.