TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE
ForsideNyheder og rejseartiklerPåskerejser til Latinamerika

Påskerejser til Latinamerika

30.01.2020  |  opdateret: 19.01.2023
Vis alle indlæg

Costa Rica1

Oplev eventyrlige, kulturelle og imponerende Latinamerika i din påskeferie.

De latinamerikanske lande byder på forførende tango- og sambarytmer, fascinerende natur, imponerende dyreliv, mangfoldig kultur, imødekommende befolkning og en spændende historie.

Herunder kan du læse om nogle af de bedste påskedestinationer i Latinamerika.

Latinamerikanske påskedestinationer

Påsken falder lidt forskelligt fra år til år, men ligger enten i slutningen af marts eller i løbet af april.

Kendetegnet for mange af de latinamerikanske lande er, at påsken ligger i en mellemsæson – i perioden lige mellem en regntid og en tørtid. Skiftet fra én sæson til en anden kaldes også ”shoulder season”.

Da størstedelen af de latinamerikanske landes befolkning er katolikker, er påsken en helt speciel højtid, der bliver fejret med prompt og pragt. Det giver anledning til mange festlige og helt unikke, kulturelle oplevelser.

Costa Rica – betagende dyreliv og smuk natur

Costa Rica2

Tiden lige omkring påske er et af de bedste og mest attraktive tidspunkter at besøge eventyrlige Costa Rica på.

Påsken falder nemlig i den sidste del af Costa Ricas tørsæson, der går fra december til april. Det betyder mange solskinstimer, dejlige og varme temperaturer og kun ganske lidt regn. Så du kan se frem til en tropisk påskeferie i skønne Costa Rica.

Glæd dig blandt andet til at udforske majestætiske vulkaner og mystiske tågeskove, tage på vandreture i storslåede nationalparker, møde et vildt og farverigt dyreliv og ikke mindst blive betaget af den mest fantastiske natur i Costa Ricas frodige regnskov. Costa Rica er måske et af de smukkeste lande i verden, og det vil du hurtigt opleve, når du besøger det spændende land.

Hvis du har lyst til at få en helt unik og kulturel påskeoplevelse, kan du opleve nogle af costaricanernes særlige påsketraditioner. En af disse er den kulinariske tradition, hvor fisk, skaldyr og den lækre dej, tamal mudo, bliver serveret. Derudover kan du glæde dig til at iagttage et stort og farverigt påskeoptog.

Hvis påskerejsen skal afsluttes på en lækker sandstrand med svajende palmetræer og azurblåt hav, byder Costa Rica også på det. De lange sandstrande indbyder til skøn afslapning, solbadning og en dejlig dukkert i det smukke hav. Her kan du komme helt ned i gear og nyde din påskeferie i smukke omgivelser.

Få en storslået påskeferie i et af verdens allersmukkeste lande.

Hold påske i Costa Rica:

Cuba – farverige byer og paradisiske strande

Cuba

Hold påskeferie i eksotiske Cuba og få en fantastisk rejse, du sent glemmer.

Forude venter den skønneste, caribiske atmosfære med glade salsarytmer, farverige huse, de karakteristiske, gamle amerikanerbiler, gæstfrie cubanere, kolonitidsbygninger, en fascinerende historie og meget, meget mere.

I perioden henover påsken byder Cuba på rigtig mange solskinstimer og kun meget lidt nedbør. Du besøger den charmerende ø lige i slutningen af tørsæsonen, der ligger mellem november og april. Det gode vejr i marts og april gør Cuba til en fantastisk destination at besøge.

Oplev Cubas unikke historie på helt tæt hold og besøg de ikoniske kolonitidsbygninger samt mange andre spændende, historiske levn fra den spanske kolonitid.

På din påskerejse til Cuba er den charmerende og pulserende hovedstad, Havanna, et must-see. Her kan du opleve det stemningsfulde gadeliv med musik og dans og de mange store pladser, hvor fine bygninger fra kolonitiden dukker op. Havana er fuld af kontraster, og det er netop noget af det, der gør Havana så interessant at udforske.

Cuba byder også på flotte naturoplevelser og smukke, eksotiske strande med kridhvidt sand og krystalklart hav. Nyd varmen i tropiske, smukke og afslappende omgivelser.

Glæd dig til en enestående påskeferie i fortryllende og historiske Cuba.

Hold påske i Cuba:

Mexico – en skøn kombination af det hele

Mexico

Sol, varme, smuk natur, eksotiske strande, spændende mad og mangfoldig kultur – Mexico har det hele.

Mexico er et alsidigt land, der byder på noget for enhver smag, så her er alle muligheder for at få en dejlig og minderig påskeferie.

Henover påsken byder Mexico på lunt og behageligt vejr med masser af sol og ganske lidt regn.

Påsken ligger nemlig i Mexicos tørsæson, som går fra november til april. Det skønne vejr gør denne tid på året til et af de bedste og mest populære tidspunkter at besøge Mexico på.

Tag med på en fængende og seværdig byrundtur i det mangfoldige Mexico City – Mexicos hovedstad, der samtidig er en af verdens største byer.

Mexico City byder på imponerende bygningsværker, spændende museer og et hav af kulturelle oplevelser. Måske er du oveni købet heldig at blive vidne til et flot og farverigt optog i de mexicanske gader, som er én af de mange festlige traditioner mexicanerne har for at fejre påsken. Påsken er en helt speciel højtid for de katolske mexicanere, og derfor kan du også glæde dig til nogle helt unikke påskeoplevelser.

Foruden den fascinerende storby, kan du også se frem til at opleve Mexicos imponerende mayaruiner. I Palenque, som var en af mayafolkets største byer, kan du lade dig betage af smukke mayaruiner, store templer og gamle hieroglyffer.

Uanset om din påskeferie i Mexico skal bruges på imponerende naturoplevelser, historisk udforskning, alsidige madoplevelser eller ren afslapning på en eksotisk strand, byder Mexico på det hele.

Ecuador og Galapagos – en oplevelse af en anden verden

Ecuador - Galapagos

Glæd dig til at besøge Ecuador og de naturskønne Galapagosøer på din påskerejse.

Få en oplevelse af en anden verden, når fascinerende natur, spændende kultur og et helt unikt dyreliv venter forude.

Du oplever landet og øerne i regnsæsonen, der er den mest populære besøgstid. Her er vejret varmt og havtemperaturerne lune. I april begynder regnen så småt at aftage, hvilket markerer afslutningen på regnsæsonen.

Ecuador byder på mange flotte oplevelser. Udforsk blandt andet Ecuadors imponerende natur med høje bjerge, dramatiske vulkaner, grønne kratersøer og kom også helt tæt på den spændende kolonitidshistorie.

Ligesom mange andre latinamerikanske lande er påsken en meget traditionsrig tid i Ecuador. En række religiøse begivenheder finder sted over alt, og du kan se frem til at opleve flotte ceremonier og farverige påskeoptog.

Der er ikke noget at sige til, at mange dyreelskere er vilde med Galapagosøerne. Her er et fantastisk rigt dyreliv, hvor end du kigger hen. På din påskerejse kan du blandt andet komme tæt på de enorme galapagosskildpadder. Også søløver, havleguaner, landleguaner, revhajer, havskildpadder og flamingoer er nogle af de dyr, du kan være heldig at møde.

I påsketiden har du mulighed for at opleve, at nogle af de grønne havskildpadders æg begynder at udklække. Måske du også kommer til at se, hvordan havleguanerne bygger deres reder. Landleguanernes æg begynder deres udklækning på Galapagos’ største ø, Isabela.

En spændende og oplevelsesrig påskeferie venter i smukke Ecuador og Galapagos.

Hold påske i Ecuador:

Argentina – ægte argentinsk stemning

Argentina

Argentina er en skøn helsårsdestination, og tiden omkring påske er absolut ingen undtagelse.

I tiden omkring påsken er temperaturerne behagelige, og vejret er typisk godt. Men da Argentina er et vidtstrakt land, kan der være store forskelle, alt efter hvor du rejser til.

På din påskerejse til Argentina kan du glæde dig til et hav af fortryllende og minderige oplevelser.

Naturen er smuk og imponerende med de majestætiske Andesbjerge, enestående plante- og dyreliv og ikke mindst et af verdens største vandfald med navnet Iguazú. Er du naturelsker, er Argentina en skøn rejsedestination, hvor kan du se frem til betagende oplevelser i din påskeferie.

Farverige og kulturelle oplevelser i Buenos Aires med ægte argentinsk tangoshow og levende musik, livsglade mennesker og smuk, spansk kulturarv er blot nogle af de oplevelser, der også venter på at blive udforsket på din påskerejse i det store, alsidige land.

Størstedelen af Argentinas befolkning er katolikker, så påsken er en ganske særlig tid. Påsken bliver markeret med fest, messer og traditionsrige begivenheder. De argentinske familier og venner samles og spiser helt specielle påskemenuer. De slutter festlighederne af med at uddele chokoladepåskeæg til hinanden.

Glæd dig til en minderig påskeferie i spændende Argentina.

Hold påske i Argentina:

TourCompass – Fra turist til eventyrrejsende