TRYGHEDSGARANTI - LÆS MERE

Praktisk information om Argentina

Praktisk information om Argentina
Praktisk information om Argentina

Praktisk information om Argentina

KLIMA
Bedste rejsetid

Argentina er et langstrakt land, der måler næsten 4.000 km fra nord til syd, og derfor breder landet sig også over flere klimazoner. De forskellige klimazoner er med til at påvirke temperatur og vejr i de forskellige regioner.

Argentina ligger på den sydlige halvkugle, og deres årstider ligger modsat Europas. Det vil sige, at når vi har sommer, har Argentina vinter, når vi har efterår, har Argentina forår osv.

De fleste vælger at rejse til Argentina mellem oktober og april. I denne periode er der generelt pænt vejr både i nord og syd. Perioden december-februar er særligt populær, og det er et godt tidspunkt at opleve Patagonien. Hvis du planlægger at rejse i denne periode, anbefaler vi, at du bestiller rejsen i god tid.

Det nordlige Argentina med Salta og Iguazú-vandfaldene er gode at besøge i vores sommer, hvor det er tørtid i denne del af Argentina. Buenos Aires er for mange bedst at besøge i forår- og efterårsmånederne, hvor temperaturerne er lune og behagelige.

Vejrstatistik for Buenos Aires:

JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC
Dagstemp. 30 29 26 23 19 16 15 17 19 23 25 28
Nattemp. 20 19 17 14 10 8 7 9 10 13 16 18
Nedbør mm 122 123 154 107 92 50 53 63 78 139 131 103

 

Vejrstatistik for Salta (nordlige Argentina):

JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC
Dagstemp. 26 25 24 21 20 18 18 21 22 25 26 27
Nattemp. 16 16 15 12 7 4 3 5 7 11 14 16
Nedbør mm 174 149 108 30 7 3 2 5 8 25 61 127

 

Vejrstatistik for Puerto Iguazú (Det nordlige Argentina):

JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC
Dagstemp. 33 32 32 29 25 24 24 27 28 30 31 33
Nattemp. 21 21 20 17 14 12 12 13 14 18 19 20
Nedbør mm 110 100 80 90 70 110 50 60 100 110 110 100

 

Vejrstatistik for El Calafate (Patagonien):

JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC
Dagstemp. 18 18 16 12 7 4 3 7 10 13 16 17
Nattemp. 8 8 6 3 0 -1 -1 0 1 3 5 7
Nedbør mm 31 21 19 22 22 17 19 12 10 15 22 24

 

VIGTIG INFORMATION OM DIN REJSE
Pas & visum

Som dansk statsborger skal du være i besiddelse af et gyldigt, dansk pas. Passet skal være gyldigt minimum 6 måneder efter hjemrejse.

Som dansk statsborger kræves der ikke visum til Argentina for ophold under 90 dage.

Bemærk: Det er dit eget ansvar at undersøge, om du har brug for et visum til transitlufthavne undervejs.

Skal du rejse via USA gælder følgende for danske statsborgere:

Du skal have en ESTA-indrejsetilladelse (Electronic System for Travel Authorization) for at få lov at rejse via USA. Du vil blive afvist ved check-in i din afrejselufthavn, hvis ikke du har denne tilladelse med. Du skal ansøge om indrejsetilladelsen i god tid og senest 72 timer inden afrejse til USA, og alle rejsende, uanset alder, skal have en tilladelse. Du kan ansøge og finde pris på ESTA via dette link: https://esta.cbp.dhs.gov/esta/. Du skal have dit pas, rejseplan, kreditkort samt din e-mailadresse klar ved ansøgningen.

Indrejsetilladelsen er elektronisk forbundet med dit pas og er gyldig i 2 år eller til dit pas udløber (hvad end, der kommer først). Vi anbefaler, at du medbringer en fysisk kopi af din ESTA-indrejsetilladelse.

Får du nyt pas, skal du ansøge om en ny ESTA-indrejsetilladelse.

Bemærk at du skal kontakte den Amerikanske Ambassade og ansøge om visum, hvis du har rejst i følgende lande:

  • Cuba fra d. 12. januar 2021
  • Nordkorea, Iran, Irak, Sudan, Syrien, Libyen, Somalia eller Yemen fra d. 1. marts 2011

Tilsvarende skærpelse vil gøre sig gældende, hvis du har dobbelt statsborgerskab med disse lande.

For yderligere information om udfyldelse af din ESTA ansøgning, kan du finde en oversigt over hyppige spørgsmål og svar her: https://esta.cbp.dhs.gov/faq?lang=en.

Du kan også henvende dig telefonisk på: +1-202-325-8000

 

Skal du rejse via Canada gælder følgende for danske statsborgere:

Du skal have en eTA-indrejsetilladelse (Electronic Travel Authorization) for at få lov til at rejse via Canada. Du vil blive afvist ved check-in i din afrejselufthavn, hvis ikke du har denne tilladelse med. Du skal ansøge om indrejsetilladelsen i god tid, og alle rejsende, uanset alder, skal have denne tilladelse. Du kan ansøge og finde pris på eTA via dette link: http://www.cic.gc.ca/english/visit/eta-start.aspDu skal have dit pas, rejseplan, kreditkort samt din e-mailadresse klar ved ansøgningen.

Indrejsetilladelsen er elektronisk forbundet med dit pas og er gyldig i 5 år eller til dit pas udløber (hvad end, der kommer først). Vi anbefaler, at du medbringer en fysisk kopi af din eTA-indrejsetilladelse.

Får du nyt pas, skal du ansøge om en ny eTA-indrejsetilladelse.

Reglerne om visum kan tjekkes på udenrigsministeriets hjemmeside.

Rejsedokumenter

Inden afrejse får du tilsendt en rejseplan med dine flyinformationer og telefonnumre på vores lokale samarbejdspartner på destinationen, hvis der skulle opstå spørgsmål undervejs på rejsen.

I Argentina får du ingen fysiske vouchers, men ved ankomst i Buenos Aires vil du få udleveret et dokument med et link til din rejse, som indeholder vigtige oplysninger om dine hotelovernatninger samt afhentningstidspunkter til dine inkluderede udflugter og transfers. Her vil der også stå kontaktnumre til chauffører/guider og være link til evt. entrébilletter i form af en QR-kode.

Vi anbefaler, at du downloader app’en WhatsApp til din smartphone og tilføjer vores samarbejdspartners telefonnumre. Her kan du gratis sende beskeder og ringe til dem, når du er på wi-fi forbindelse.

Vaccinationer

Vi anbefaler, at du kontakter en speciallæge, din praktiserende læge eller en autoriseret vaccinationsklinik for information omkring vaccinationer. Du kan også læse mere om reglerne for rejsevaccinationer hos Statens Serum Institut.

Vær opmærksom på reglerne omkring gul feber – særligt hvis du rejser ind via et andet land, hvor der findes gul feber. Nogle lande har krav om bevis for gul feber-vaccination ved indrejse. Hav derfor altid dit vaccinationsbevis med dig i håndbagagen, når du rejser.

Når du bestiller en rejse hos TourCompass, kan du opnå 10% rabat hos følgende vaccinationsklinikker:

• Rejseklinikken.dk, Ordrupvej 60, 4., 2920 Charlottenlund
• Vaccination.dk, Ørestads Boulevard 5, 2300 København S
• Medicinsk Speciallægeklinik, Jens Baggesens Vej 90 B, 8200 Aarhus
• Danske Lægers Vaccinations Service – flere klinikker i Danmark

På alle hjemmesider kan du bestille tid og få yderligere vejledning om vaccinationer. Ved tidsbestilling bedes du henvise til os, og ved konsultationen bedes du medbringe din ordrebekræftelse, så rabatten kan blive fratrukket.

Covid-19

Der er i øjeblikket ingen Covid-19-vaccinationskrav for at rejse til Argentina. Disse regler kan dog ændre sig med kort varsel. Det er dit eget ansvar at undersøge disse regler inden afrejse.

Bemærk, at der kan være særlige Covid-19-krav i de lufthavne, du mellemlander i på vej til/fra Argentina. Det er ligeledes dit eget ansvar at undersøge dette inden afrejse.

Der kan nogle steder være krav om mundbind på f.eks. sundhedsklinikker og på hospitaler.
Hold dig opdateret om reglerne hos din guide eller spørg hotellets personale

Rejsebetingelser

Læs venligst vores generelle rejsebetingelser grundigt, da disse er en del af aftalevilkårene i forbindelse med rejser købt hos TourCompass. Rejser købt hos os er omfattet af ”Loven om pakkerejser”.

Klik her for at læse vores rejsebetingelser.

Rejseforsikringer

Vi anbefaler altid, at du har en god rejseforsikring med i bagagen, når du skal afsted på drømmerejsen. Derudover er det også en rigtig god idé at tegne en afbestillingsforsikring.

Klik her for at gå til vores side om forsikring, hvor du kan læse mere om vores anbefalinger.

FØR REJSEN
Valuta, prisniveau & drikkepenge

Den argentinske valuta hedder Peso (ARS). Du kan finde den aktuelle kurs på
ARS her. Vi anbefaler, at du medbringer dollars (USD) eller euro (EUR) i kontanter, som du ved ankomst kan veksle til argentinske pesos på et officielt vekselkontor eller på hotellet.

Den argentinske peso er svag, og landet har stor inflation, så du vil opleve, at der kan være stor forskel på den officielle vekselkurs og den vekselkurs, der f.eks. tilbydes på hoteller og restauranter.

Du kan også hæve med kreditkort i ATM-automaterne, som findes næsten overalt, men du skal være opmærksom på, at det er et forholdsvis lille beløb, du kan hæve ad gangen, og den argentinske bank tillægger et stort gebyr per hævning.

Den billigste måde at få vekslet penge i Argentina er altså med kontanter i USD eller EUR.

Få en idé om prisniveauet i landet her.

Det er kutyme og velset at give drikkepenge i de latinamerikanske lande, men det er frivilligt, og det er helt op til dig, hvor meget du ønsker at give.

Nedenstående guide er vejledende:

  • Restauranter: Bør ikke udgøre mere end 10% af regningen
  • Guide: ca. 5-10 USD pr. person pr. udflugt
  • Chauffør på udflugter: ca. 3 USD pr. person pr. udflugt
  • Stuepige: 1-2 USD pr. værelse pr. nat
  • Piccolo: 1-2 USD pr. kuffert
  • Taxachauffører: Det er ikke almindelige praksis at give taxachauffører drikkepenge

Ovenstående guide til drikkepenge er i USD, men drikkepengene kan også afregnes i den lokale valuta på destinationen.

Mad & allergier

På langt de fleste af vores destinationer er vi i stand til at tage hensyn til allergier, samt allergener eller præferencer vedr. mad, dog er det vigtigt, at du oplyser os om dette, når du booker rejsen.

Telefoni, Wi-Fi & elektricitet

Telefon & wi-fi:

Det er dyrt at bruge data og roaming i udlandet, hvis det ikke allerede er inkluderet i dit mobilabonnement. Du kan kontakte dit mobilselskab og høre hvilke services, der er inkluderet i dit abonnement, samt hvilke priser, der gælder for dig på forskellige destinationer.

Hvis du ikke allerede har data og roaming gældende for udlandet inkluderet i dit mobilabonnement, anbefaler vi, at du bruger det gratis wi-fi, når du er på dit hotel eller på restaurant. Så kan du ringe og skrive gratis hjem via forskellige tjenester som f.eks. Facetime, Messenger og WhatsApp.

Hvis du gerne vil være online hele tiden, er den billigste løsning, at du køber et lokalt SIM-kort inkl. data ved ankomst til Argentina.

Elektricitet:

Argentina har 220 volt. Europæisk tobenet stik er det mest almindelige.

Pakkeliste

Sørg altid for at have alle vigtige og uundværlige ting i din håndbagage. Det gælder f.eks. pas, visum, vaccinationskort, kreditkort, penge, forsikringsdokumenter, rejsedokumenter, computer, mobiltelefon, samt evt. information om din sundhedstilstand og livsvigtig medicin.

Indførelse af planteprodukter til EU

Det er ikke tilladt for rejsende at indføre planter, frø, frugt og andre planteprodukter fra rejser i lande uden for EU, uden at disse følges af et plantesundhedscertifikat. Reglerne er også gældende for mindre mængder af planter og planteprodukter.

Du kan læse mere om reglerne her.

Rejsende med indskrænket bevægelighed

Vi gør opmærksom på, at vores rejser generelt ikke er egnede for bevægelseshæmmede personer. Kontakt os gerne for information om mulighederne i forhold til dine specifikke behov.

FLYREJSEN
Flybilletter

Hos de fleste flyselskaber er flybilletter elektroniske (e-billetter).

Det er vigtigt, at du tjekker dit navn for stavefejl, da dit navn på reservationen skal stå nøjagtigt som i dit pas. Hvis du har rettelser til dit navn, skal du kontakte os hurtigst muligt. Vær opmærksom på, at dette kan medføre et gebyr fra flyselskabet.

Sædereservation

Flyselskabet vil tildele dig en plads ombord på flyet ved check-in, hvis du har specifikke ønsker til placering i flyet, kan du på flyselskabets hjemmeside eller i deres app selv foretage en sædereservation. Vær opmærksom på, at de fleste flyselskaber kræver betaling for en sædereservation.

Det varierer, hvornår flyselskaberne åbner for sædereservation, men som hovedregel kan du booke sæder fra bookingtidspunktet og indtil 48 timer før afgang.

Vi gør desuden opmærksom på, at flyselskabet har fuld rådighed over alle sæder på flyet, og at de derfor altid har ret til at foretage ændringer på reservationen.
Laver du ikke en sædereservation inden afrejse, vil flyselskabet tildele dig en plads ved check-in.

Check-in

Ved check-in skal du bruge dit pas og din bookingreference, som fremgår af din rejseplan.

Vi anbefaler, at du downloader flyselskabets app på din telefon. I appen er der mulighed for online check-in, som typisk åbner 24 til 48 timer før afrejse. I appen kan du også holde dig opdateret om flyændringer og anden vigtig information om din flyrejse.

Bemærk venligst, at der kan være ændrede flytider i forhold til den rejseplan, du modtog ved booking af rejsen. Det er altid flytiderne i flyselskabets app eller på flyselskabets hjemmeside, der er gældende.

I lufthavnen

Vi anbefaler, at du møder op i lufthavnen senest 2 timer før afrejse. Du kan med fordel holde dig opdateret på lufthavnens hjemmeside for seneste opdateringer.

Bagage

Vi benytter mange forskellige flyselskaber til vores rejsemål. De nøjagtige regler for håndbagage og indtjekket bagage kan du tjekke på flyselskabets hjemmeside eller i deres app.

Hvis der benyttes indenrigsfly i dit program, skal du være opmærksom på, at den tilladte bagagemængde kan være anderledes end på dit oversøiske fly. Det er som regel altid muligt at tilkøbe ekstra bagage lokalt.

Forsinket bagage

Skulle din bagage blive forsinket, skal du ved ankomst henvende dig til personalet i bagageområdet i lufthavnen og anmelde din manglende bagage.

Det er vigtigt, at du har din bagagekvittering, når du skal udfylde din PIR- rapport (Property Irregularity Rapport).

Vær opmærksom på, at du ikke må forlade bagageområdet i lufthavnen, før du har fået udfyldt rapporten.

I tilfælde af forsinket bagage beder vi dig kontakte vores samarbejdspartner, som vil sørge for, at din guide/chauffør venter på dig.

Flyforsinkelser eller aflysninger

Skulle der ske ændringer i forbindelse med din flyreservation inden afrejse, kontakter vi dig naturligvis med information om dette.

Opstår der flyforsinkelse efter check-in, er det flyselskabet, som har ansvaret for at ombooke din flyrejse. De vil typisk booke næste mulige afgang og sørge for eventuel forplejning og overnatning, hvis det skulle være nødvendigt.

Vores samarbejdspartner tjekker selv eventuelle ændringer i ankomsttidspunkter og vil naturligvis stadig vente på dig, også selvom dit fly skulle være forsinket.

Hvis en forsinkelse eller aflysning betyder, at flyselskabet ombooker dig til et andet flynummer efter, du er ankommet i lufthavnen, beder vi dig kontakte os på TourCompass’ nødnummer.

PÅ DESTINATIONEN
Immigration & Told

Immigration:

Når du ankommer til din endelige destination, går du gennem immigrationen. Her tjekkes dit pas samt eventuelle indrejsepapirer og visum. Mange steder skal du afgive fingeraftryk, og der tages ligeledes et billede af dit ansigt til biometrisk genkendelse. Du kan også blive stillet spørgsmål om dine rejseplaner i landet og evt. adresse på dit overnatningssted.

 

Told:
Når du er kommet gennem immigrationen og har samlet din bagage op, skal du gennem tolden. Har du intet at fortolde, kan du gå gennem ”nothing to declare”. Har du derimod noget at fortolde, er det vigtigt, at du går gennem ”declare”. Det er dit eget ansvar at tjekke, hvilke toldregler, der er gældende i det land, du rejser til.

Ankomst

Ved ankomst bliver du mødt af en guide/chauffør, som står klar til at tage imod dig med et TourCompass-skilt.

Kan du mod forventning ikke finde din guide/chauffør, beder vi dig kontakte vores lokale samarbejdspartner på deres nødnummer, som fremgår af dine rejsedokumenter.

Hotel check-in & check-out

Normal check-in er typisk kl. 14.00, og du kan derfor ikke regne med at få dit værelse før dette tidspunkt.

Ved check-in vil receptionisten oftest registrere dit kreditkort og muligvis reservere et beløb. Dette er ikke en ekstra udgift, men almindelig kutyme på hoteller for at sikre betaling af evt. forbrug fra minibar eller lignende. Ved check-out bliver beløbet automatisk frigivet, hvis du ikke har gjort brug af dette.

Det er meget normalt, at hotellerne tager en kopi af dit pas. Dette er nogle steder et krav fra de lokale myndigheder.

Ved afrejse er der normal check-out omkring kl. 10.00. Skal du først rejse videre om eftermiddagen eller aftenen, kan du få opbevaret din bagage indtil, du skal afsted. Ønsker du i stedet sen check-out, kan du mod betaling bestille dette i forbindelse med booking af rejsen.

I byerne Buenos Aires, Puerto Iguazú og Bariloche opkræves en obligatorisk hotelskat på mellem 0,5-3,5 USD pr. person pr. nat. Beløbet omregnes til argentinske pesos og betales direkte til hotellerne. Husk at gemme din kvittering, så du ikke risikerer at skulle betale beløbet flere gange.

Rejseform & transport

I tilfælde af uforudsete forhold som f.eks. dårligt vejr, blokerede veje eller andet, kan det blive nødvendigt at ændre i rækkefølgen af sightseeingture og seværdigheder i dagsprogrammerne.

Brug for hjælp undervejs?

Vi har et 24-timers nødnummer, så du altid kan komme i kontakt med os, hvis der skulle opstå uforudsete hændelser undervejs på din rejse. Derudover får du også tilsendt telefonnummer og nødtelefonnummer til vores samarbejdspartnere på destinationen. I nogle tilfælde kan det være nemmest og hurtigst at kontakte vores samarbejdspartnere pga. tidsforskelle, hvis du f.eks. skulle havne i en situation, hvor din opsamling til en tur eller transfer er mere end 15 min. forsinket.

EFTER REJSEN
Ris & Ros / kontakt

Vi lever af glade gæster, og vi vil derfor meget gerne høre fra dig efter hjemkomst. Send os en mail på info@tourcompass.dk eller ring til os på tlf.: 89 93 43 89.

Latinamerika
Tom Søndergaard

Tom er vores Latinamerika-specialist og har over 28 års erfaring med rejser i Latinamerika.

Se åbningstider
Mandag - Torsdag 10-16
Fredag 10-14