Tlf. 89 93 43 84
Kundeservice Man - Fre 9 - 16

Rejser til Peru

Peru er et slaraffenland for kultur- og naturelskere.

På en rejse til Peru venter der dig et land med verdenskendte seværdigheder, hvor du får indblik i inkaernes rige og spanske kolonitid og bliver beriget med eventyrlige naturoplevelser.

Hvis du har spørgsmål om vores rejser til Peru, så kontakt vores rejsekonsulenter på 89 93 43 84.

Populære rejser: Peru

Peru med Amazonas

Oplev Perus klassiske højdepunkter kombineret med et spændende ophold i den frodige Amazonas regnskov kendt for sit tal- og farverige dyreliv.

16 dage, inkl. udflugter



Perus højdepunkter

Oplev ”Den Hvide By” Arequipa, inkarigets hovedstad Cusco, Titicaca søen og dens indianere, det spektakulære Colca Canyon, Den Hellige Dal og det berømte Machu Picchu.

14 dage, inkl. udflugter



Peru med Inka Trek

Peru gemmer på nogle af Sydamerikas største kulturelle og naturrige oplevelser, hvilket du vil opleve på denne rundrejse kombineret med 4 dages Inka trek.

16 dage, inkl. udflugter



Peru med La Paz, Bolivia

Spændende hovedstæder, velbevarede inkaruiner, smuk natur, charmerende byer, interessante markeder og gæstfrie indianere.

14 dage, inkl. udflugter



Ballestas, Nazca & inkakultur

Højdepunkterne står i kø på denne rejse; Islas Ballestas, Nazca-linjerne, Machu Picchu, Titicaca søen, Cusco, Den Hellige Dal samt meget meget mere.

16 dage, inkl. udflugter



Bolivia & Machu Picchu

Oplev Bolivia og Perus historiske byer, indianermarkeder, fascinerende natur og slut af ved det fantastiske Inka kompleks Machu Picchu.

18 dage, inkl. udflugter



Hvorfor skal du rejse til Peru?

Det er svært ikke at blive draget af Perus naturlige og historiske mangfoldighed.

På en rejse til Peru får du et land hvor du på én og samme rejse kan opleve inkaernes rige, spansk kolonialisme og storslåede naturoplevelser.

Sjældent finder man et land, hvis natur varierer så meget, og indeholder den frodige Amazonas-regnskov, kæmpestore søer, Andesbjergene og den tørreste sandørken. Ydermere er den historiske baggrund og de fantastiske byer med til at gøre Peru til et eventyrligt rejseland.

 

Vores rundrejser i Peru

Vi tilbyder i øjeblikket seks forskellige rejser til Peru, hvoraf to af rejserne kombineres med eventyr i Bolivia.

Peru byder på rigtig mange seværdigheder, og herunder får du et udsnit af de oplevelser der venter dig på én af vores rejser.

 

Lima, Perus hovedstad

Lima er Perus største by og hovedstad.

Besøg Limas historiske bymidte, hvor du finder Plaza Mayor, byens centrale og livlige plads. Herfra har du let adgang til nogle af kolonitidens smukke bygninger, f.eks. Præsidentpaladset, Ærkebispens Palads og byens storslåede katedral.

Besøg også den moderne bydel, Miraflores, hvor du kan slappe af i områdets smukke parker, på stranden eller på en af de hyggelige cafeer.

Lima byder på et multikulturelt samfund i ordets mest bogstavelige forstand med spor fra alle større europæiske lande, Asien og Afrika i én skøn forening. Det multikulturelle kommer også til udtryk i det peruvianske køkken, der er kendt i hele verden. Prøv nogle af Perus traditionelle retter, f.eks. stegt marsvin eller ceviche, hvor rå fisk tilberedes i citrussaft.

 

Machu Picchu – Gå i inkaernes fodspor

80 km fra Cusco, Inkarigets hovedstad, finder du ruinkomplekset Machu Picchu, der er Perus allerstørste seværdighed og én af verdens syv nye vidundere.

Machu Picchu er bygget i det 15. århundrede og var hjemsted for præster, håndværkere, højstående funktionærer og andre, der havde viet deres liv til Solguden.

Under kolonitiden forblev Machu Picchu u-opdaget og blev derfor aldrig udplyndret under Spaniens kolonisering. I dag har ruinen særlig stor kulturel betydning, og ”Inkaernes forsvundne by” betragtes som hellig.

Machu Picchu er eventyrligt placeret på en stejl højderyg, omkranset af tågeskov og grønne bjergtoppe, så foruden Inkabyens interessante historie, så venter der dig i Machu Picchu også den smukkeste udsigt.

Inkatrekket

Hvis du vil have den fulde inka-oplevelse, kan du overveje at kombinere din rejse med Inkatrekket. Her følger du den berømte Inkasti og får indblik i inkaernes sagnomspundne historie.

Oplev smuk natur med snedækkede bjerge, grønne dale, tågeskov samt lokale landsbyer og imponerende ruiner. Trekket afsluttes med besøg ved Machu Picchu.

Vær opmærksom på, at der er begrænsede pladser på Inkatrekket, så book i rigtig god tid.

 

Titicacasøen

Titicacasøen er en af Perus store seværdigheder og naturoplevelser og bestemt et must-see på din rejse.

Søen ligger på grænsen mellem Peru og Bolivia i Andesbjergene og de to lande deles om søen. Med sin beliggenhed i 3.856 meters højde er Titicacasøen verdens højest beliggende sø.

Søens bredder og øer bebos af små indianersamfund, der lever af jagt og fiskeri. Du besøger to forskellige folk for at få et indblik i de forskellige levemåder og kulturer, herunder Uros-folket, der lever på siv-øer i Puno-bugten.

Fra toppen af øen Taquile har du desuden mulighed for at opleve den fantastiske udsigt ud over den kæmpemæssige sø.

 

Kolonitidsbyen Arequipa

Arequipa ligger i næsten 2.400 meters højde og er omgivet af tre snedækkede vulkaner, der giver byen en idyllisk placering og helt speciel atmosfære.

Byen er næsten udelukkende bygget af hvide vulkanske sten, hvilket har givet Arequipa sit tilnavn ”den hvide by”. Her kan du eksempelvis opleve katedralen og gamle kolonitidsbygninger.

Den største attraktion i Arequipa er dog Santa Catalina klosteret, som blev grundlagt i 1580. Klosteret husede mere end 400 nonner, og under kolonitiden var det tradition, at den anden datter i rige familier skulle være nonne. Det er en oplevelse at gå på opdagelse i klosteret, hvor der i dag bor cirka 20 nonner.

 

Andre højdepunkter i Peru

Uanset, om du er til inkarigets historiske seværdigheder, levnet fra de spanske kolonister eller Perus smukke natur, så er der mange flere højdepunkter at tage fat på.

F.eks.:

  • Cusco, Inkarigets formelle hovedstad og samtidig en spansk kolonitidsby. Her kan du opleve fæstninger fra inkatiden, kolonitidsbygninger og en fantastisk udsigt til Andesbjergene. Ikke langt fra Cusco finder du Urubamba-dalen, Inkaernes Hellige Dal, hvor du besøger de små landsbyer, der bl.a. byder på indianermarkeder.
  • Nazca-linjerne, består af en række menneskeskabe tegninger i sandet af dyr og geometriske figurer. Ridserne i ørkenens tørre overflade er bevaret i 2000 år dels pga. manglende regn og dels pga. vindene, der har renset uden at udviske området. De siges at være lavet af Nazca-folket i perioden mellem 200 f. Kr. til 700 e. Kr.
  • Colca Canyon, en 3.191 meter dyb kløft, der ligger nord for Arequipa. Kløften er dobbelt så dyb som Grand Canyon, og verdens anden dybeste kløft, kun overgået af den nærliggende Cotahuasi Canyon. Colca Canyon er en storslået og dramatisk oplevelse, hvor du, hvis du er heldig, også kan opleve kondoren, verdens største flyvende fugl, der har et vingefang på op til 3 meter.

 

Kombiner Peru og Bolivia

To af vores rejser kombinerer Peru med en rejse til Bolivia.

Bolivia byder på charmerende byer med smukke historiske bygninger samt unikke naturoplevelser.

På kombinationsrejserne kan du bl.a. opleve.

  • La Paz er Bolivias administrative hovedstad og med sin placering i næsten 4.000 meters højde, også den højest beliggende af slagsen. La Paz byder på charmerende brostensbelagte gader, smuk arkitektur og spændende markeder, f.eks. det berømte Mercado de Hechiceria (Heksemarkedet), hvor du kan købe magiske amuletter.
  • Bolivias officielle hovedstad er den smukke, hvide perle Sucre, der er beliggende i en dal omgivet af smukke bjerge. Her finder du arkitektur, der er præget af kolonitiden med elegante kirker og store fine palæer – alle sammen hvide med røde tegltage. Byen er uden tvivl en af Bolivias og Sydamerikas smukkeste byer.
  • Nær grænsen til Chile finder du den enorme Saltørken Uyuni, der måler 10.500 km2 og derved er verdens største saltsø. Mineralerne og algerne giver søen forskellige skær, og med de rødbrune vulkaner i baggrunden og den blå himmel venter der dig et fænomenalt syn.

 

Lær mere om vores rejser

Hvis du vil vide mere om de enkelte rejser, kan du trykke på ”læs mere” længere oppe på siden. På hver side finder du mere information om:

  • Rejsens højdepunkter
  • Rejsens priser afhængig af afrejsedato
  • Hvad er inkluderet i prisen
  • Dagsprogram

Du kan desuden få svar på de mere praktiske spørgsmål om Peru, f.eks. om klima og via, ved at tage et kig på vores side med Praktisk information om Peru.

 

Indhent et uforpligtende tilbud

Få lavet et individuelt tilbud på én eller flere af vores rejser ved at udfylde informationerne under ”INDHENT TILBUD”. Herefter laver vi hurtigst muligt et tilbud til dig, der er baseret på dine informationer.

Hvis du vil acceptere tilbuddet og bestille rejsen skal du blot følge instruktionerne om booking, som de står skrevet i tilbuddet.

 

Når du har spørgsmål

Hvis du sidder med spørgsmål omkring Peru, Bolivia eller vores andre rejser til Mellem- og Sydamerika, så er du som altid velkommen til at kontakte vores rejsekonsulenter, der sidder klar til at besvare dine spørgsmål.

Kontakt os på tlf. 89 93 43 84. eller via mail på info@lamatours.dk. Vi har åbent mandag-fredag (undtagen helligdage) mellem 9. og 16.

 

Vi glæder os til at hjælpe dig på dit livs rejse. Lamatours.dk – Drømmerejser til Latinamerika.