Tlf. 89 93 43 84
Kundeservice Man - Fre 9 - 16
14 dage:

Cubas højdepunkter med badeferie i Varadero

Højdepunkter på denne rejse:

Havanna, Viñales, drypstenshulerne Cuevas de Santo Tomas, Trinidad, Varadero.

Følgende er inkluderet i rejsen:

  • Fly fra Danmark til Havanna med flyskift undervejs t/r
  • Private transfers fra og til lufthavn i Havanna
  • VIAZUL bus: Havanna – Viñales – Trinidad – Varadero – Havanna
  • 8 overnatninger på gode hoteller & Casa Particulares inkl. morgenmad
  • 4 overnatninger på all-inclusive strandhotel i Varadero
  • 1 x frokost (dag 4)
  • 1 x middag (dag 7)
  • Turistvisum til Cuba
  • Individuel rundrejse; dog foregår alle udflugter i mindre internationale grupper med lokale engelsktalende guider
  • Døgnbemandet nødtelefon under hele rejsen
  • Afrejsegaranti – rejsen gennemføres uanset antal deltagere
  • Der er afgang dagligt

Følgende udflugtspakke er inkluderet:

  • Byrundtur i Havannas gamle bydel
  • Udflugt i Viñales dalen, bl.a. med en sejltur i en grotte og farverige bjergsidemalerier
  • Byrundtur i Trinidad
  • Entréer til nævnte seværdigheder

Du har mulighed for at ændre dine overnatninger i Havanna fra casa particulares til hotel mod en tillægspris fra 1.350 kr. pr. person


Tillæg for enkeltværelse: 6.150 kr.
Rabat gives ved 4 personer eller mere

Vælg denne rejse fordi...

På denne rejse kan du se frem til Cubas absolutte højdepunkter kombineret med badeferie i dejlige Varadero. Du oplever hovedstaden Havanna, hvor velbevarede kolonitidsbygninger, gamle amerikaner biler og pulserende salsarytmer præger bybilledet.

I den frodige Viñales dal venter dig naturskønne oplevelser og besøg til Cubas mest spektakulære drypstenshuler og en cigarfabrik. Rejsen fortsætter til den arkitektoniske perle Trinidad, som er på UNESCOs liste over bevaringsværdige steder. Her har du tre Casa Particulares overnatninger, som giver et unikt og fascinerende billede af den lokale cubaners hverdag og hvor du virkelig kommer til at mærke den cubanske gæstfrihed.

Prikken over i’et er strandparadiset Varadero med kridhvide sandstrande og turkisblåt vand, hvor du kan se frem til nogle afslappende dage.

Detaljeret dagsprogram

Dag 1: Afrejse fra Danmark

Afrejse fra Danmark og ankomst i Havanna lufthavn med mellemlanding(er) undervejs. Ved ankomst bliver du mødt af en chauffør, som vil køre dig til dit hotel. Resten af dagen er til fri disposition.

Overnatning: Casa Particulares

Dag 2: Byrundtur i Havanna

I dag skal du på byrundtur i Havannas historiske bydel, som er på UNESCOs liste over bevaringsværdige steder, præget af den spanske kulturarv og arkitektur fra kolonitiden. Du går gennem de hyggelige gamle gader, hvor du kommer forbi byens charmerende pladser, gamle historiske bygninger, skulpturer og monumenter fra gammel og nyere tid. Du vil opleve kontrasten mellem de ny renoverede, vedligeholdte gader og bygninger samt de mere forfaldne områder, som gør Havanna så unik.

Blandt turens højdepunkter kan nævnes byens ældste plads Plaza de Armas, hvor bymuseet og guvernørpaladset ligger. Du besøger også Plaza de San Francisco de Asis med den flotte kirke, Plaza Vieja med de farverige gamle kolonitidsbygninger og Plaza de la Catedral med Havannas smukke katedral. Den sene eftermiddag er til fri disposition.

Overnatning: Casa Particulares

Dag 3: Havanna

Ingen udflugter er planlagt. Dagen er til fri disposition, hvor du kan udforske fantastiske Havanna på egen hånd eller vælge en af nedenstående udflugter.

Overnatning: Casa Particulares

Her er et udvalg af ture i Havanna som kan tilkøbes:

Dag 4: Havanna – Viñales dalen

I dag forlader du Havanna og sætter kurs mod Viñales dalen, hvor skønne naturoplevelser venter. Du kører med VIAZUL bus til Viñales – en køretur på ca. 3 timer. Landskabet domineres af frugtbare dale med bananpalmer, mangotræer, tobaksmarker og bjerge i kalksten, også kaldet ”mogotes”. Bønderne her dyrker stadig afgrøder og tobak på gammeldags vis ved hjælp af oksekærrer.

Viñales området er kendt for at have nogle af de bedste tobaksplanter, og fra dette område kommer de blade, som senere rulles på Havannas cigarfabrikker og bliver til verdenskendte mærker som Cohiba og Montecristo. Der er besøg på en cigarfabrik, hvor du ser hele processen.

Du skal også besøge Cubas mest spektakulære drypstenshuler, som før var beboet af Indianere. Du sejler gennem hulerne på den flere kilometer lange flod, der løber gennem hulerne.

Overnatning: Hotel Los Jazmines

Dag 5: Viñales dalen

Dagen er til fri disposition, hvor du kan udforske det smukke Viñales område på egen hånd eller vælge en af nedenstående udflugter.

Overnatning: Hotel Los Jazmines

Her er et udvalg af ture som kan tilkøbes:

Dag 6: Viñales dalen – Trinidad

Tidligt denne morgen bliver du hentet og kørt til busstationen, hvor en bus venter på at køre dig til den koloniale perle Trinidad. På vejen kan du se mærkelige sammensatte køretøjer, oksekærrer og hestevogne.

Sidst på eftermiddagen ankommer du til den charmerende by Trinidad, som er på UNESCOs liste over bevaringsværdige steder og præget af flotte bygninger fra kolonitiden.

 

Overnatning: Casa Particulares

Dag 7: Trinidad

I dag skal du på byrundtur, hvor du besøger byens maleriske plads Plaza Mayor med byens katedral Iglesia Parroquial de la Santisima Trinidad, der er en af landets største kirker. Rundt om pladsen findes også flere museer og du besøger Museo Romantica med juveler, porcelæn, malerier og skulpturer, som tilhørte den spanske adel. Du tager derefter på La Canchanra bar for at få en forfriskende drink. Herefter besøger du en kunsthåndværk butik, Cantero paladset og kigger nærmere på byens charmerende gamle pastelfarvede huse.

Overnatning: Casa Particulares

Dag 8: Trinidad

Dagen er til fri disposition, hvor du kan udforske charmerende Trinidad på egen hånd eller vælge en af nedenstående udflugter.

Overnatning: Casa Particulares

Her er et udvalg af ture som kan tilkøbes:

Dag 9: Trinidad - Varadero

I dag forlader du Trinidad og turen går videre til strandparadiset Varadero, som er en 20 km lang landtange beliggende ud til Den Mexicanske Golf. Det er en tur på ca. 5-6 timer.

Overnatning: Hotel Iberostar Tainos

Dage 10-12: Varadero

Dagene er til fri disposition, hvor du kan nyde godt af all-inclusive hotellets beliggenhed lige ned til den kridhvide sandstrand. Her kan du dase i solen, boltre dig i det turkisblå hav og deltage i forskellige sports- og vandsportsaktiviteter (nogle mod ekstra betaling). Du kan også tage ind til selve byen, hvor der er enkelte butikker og markedsboder.

Overnatning: Hotel Iberostar Tainos

Dag 13: Hjemrejsen starter

I dag er det blevet tid til at sige farvel Cuba. Du bliver hentet på hotellet og kørt til Havanna lufthavn, hvorfra du flyver mod Danmark med mellemlanding(er) undervejs.

Dag 14: Hjemkomst

Du ankommer i Danmark efter en oplevelsesrig ferie.

Højdepunkter på denne rejse:

Havanna, Viñales, drypstenshulerne Cuevas de Santo Tomas, Trinidad, Varadero.

Følgende er inkluderet i rejsen:

  • Fly fra Danmark til Havanna med flyskift undervejs t/r
  • Private transfers fra og til lufthavn i Havanna
  • VIAZUL bus: Havanna – Viñales – Trinidad – Varadero – Havanna
  • 8 overnatninger på gode hoteller & Casa Particulares inkl. morgenmad
  • 4 overnatninger på all-inclusive strandhotel i Varadero
  • 1 x frokost (dag 4)
  • 1 x middag (dag 7)
  • Turistvisum til Cuba
  • Individuel rundrejse; dog foregår alle udflugter i mindre internationale grupper med lokale engelsktalende guider
  • Døgnbemandet nødtelefon under hele rejsen
  • Afrejsegaranti – rejsen gennemføres uanset antal deltagere
  • Der er afgang dagligt

Følgende udflugtspakke er inkluderet:

  • Byrundtur i Havannas gamle bydel
  • Udflugt i Viñales dalen, bl.a. med en sejltur i en grotte og farverige bjergsidemalerier
  • Byrundtur i Trinidad
  • Entréer til nævnte seværdigheder

Du har mulighed for at ændre dine overnatninger i Havanna fra casa particulares til hotel mod en tillægspris fra 1.350 kr. pr. person


Tillæg for enkeltværelse: 6.150 kr.
Rabat gives ved 4 personer eller mere
INDHENT TILBUD
14 dage: Højdepunkter & Varadero
Voksne  Børn u/12 år

Navn:

Efternavn:

E-mail:
Telefon:

Evt. kommentar:
Nyhedsbrev

Du vil modtage et uforpligtende tilbud på rejsen.