Tlf. 89 93 43 84
Kundeservice Man - Fre 9 - 16

Praktisk information om Cuba

1. Klima

Cuba kan besøges året rundt. Der er et behageligt tropisk klima med en gennemsnitstemperatur på ca. 29 grader. Øens specielle form og beliggenhed har givet den et klimatisk særpræg. Vindene fra havet kan overalt nå ind til enhver del af øen og den værste hede blæses bort og klimaet er derfor mere behageligt end normalt i det tropiske område. Øen har to årstider, den tørre tid (la seca), som strækker sig fra ultimo oktober til og med april og regntiden (la lluvia), som er i perioden maj til september. Dog er der langt fra tale om dagsregn, men intense skybrud sidst på eftermiddagen. Orkanerne, som er så almindelige i Det Caribiske Hav, rammer undertiden også Cuba. De mest udsatte måneder er august men især september og oktober.

Vejrstatistik for Havanna:

JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC
Dagstemp. 26 26 28 29 30 31 31 32 31 29 28 27
Nattemp. 19 19 20 21 22 23 24 24 24 23 21 20
Nedbør mm 64 69 46 54 98 182 106 100 144 181 88 58
Dagstemp. Nattemp. Nedbør mm
JAN 26 19 64
FEB 26 19 69
MAR 28 20 46
APR 29 21 54
MAJ 30 22 98
JUN 31 23 182
JUL 31 24 106
AUG 32 24 100
SEP 31 24 144
OKT 29 23 181
NOV 28 21 88
DEC 27 20 58

Vejrstatistik for Varadero:

JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC
Dagstemp. 26 27 29 30 31 32 32 32 32 30 28 27
Nattemp. 15 15 17 18 20 22 22 22 22 21 18 16
Nedbør mm 39 37 50 72 166 212 155 165 178 172 63 36
Dagstemp. Nattemp. Nedbør mm
JAN 26 15 39
FEB 27 15 37
MAR 29 17 50
APR 30 18 72
MAJ 31 20 166
JUN 32 22 212
JUL 32 22 155
AUG 32 22 165
SEP 32 22 178
OKT 30 21 172
NOV 28 18 63
DEC 27 16 36

Vejrstatistik for Santiago de Cuba:

JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC
Dagstemp. 29 29 30 30 31 31 32 33 32 31 30 29
Nattemp. 18 18 19 20 21 22 22 22 22 22 21 19
Nedbør mm 39 39 50 97 206 153 115 138 164 191 87 39
Dagstemp. Nattemp. Nedbør mm
JAN 29 18 39
FEB 29 18 39
MAR 30 19 50
APR 30 20 97
MAJ 31 21 206
JUN 31 22 153
JUL 32 22 115
AUG 33 22 138
SEP 32 22 164
OKT 31 22 191
NOV 30 21 87
DEC 29 19 39

2. Følgende er ikke inkluderet i vores pakkerejsers priser

  • Måltider udover de nævnte
  • Afbestillings- og rejseforsikringer
  • Evt. drikkepenge

3. Rejseform

Udflugter og transfers foregår i mindre internationale grupper med engelsktalende guider.

4. Hvornår rejser man til Cuba?

Man kan rejse til Cuba året rundt. Man skal dog være opmærksom på, at der er risiko for orkaner i perioden august – oktober. De rammer somme tider Cuba, men mange gange går de også uden om Cuba. I vores sommerperiode er temperaturen og fugtigheden højest. Højsæsonen er december – februar samt juli måned.

5. Rejsebetingelser

Læs venligst vores generelle rejsebetingelser grundigt, da disse er en del af aftalevilkårene i forbindelse med rejser købt hos Lamatours.dk. Rejser købt hos os er omfattet af ”Loven om pakkerejser”.

Klik her for at læse vores rejsebetingelser.

6. Hjælp til at tegne rejseforsikringer

Den cubanske regering kræver, at alle rejsende til Cuba har en rejsesygeforsikring. Rejsesygeforsikringen skal købes hjemmefra før afrejsen og skal dække udgifter til lægebehandling eller medicinomkostninger m.v.

Ved ankomst til Cuba skal rejsende kunne forevise et certifikat eller forsikringsbevis som angiver forsikringsforhold. Rejsesygeforsikringen skal være gyldig under hele opholdet i Cuba.

På vores side om forsikring kan du få al den information, som du har brug for.
Klik her for at gå til vores side om forsikring.

7. Casa Particulares

At bo på et ”casa particular” er som at bo på hotel. Forskellen er blot, at personalet består af en familie, der bor under samme tag, og som vil gøre alt, for at du føler dig hjemme under dit ophold.

De cubanske huse er ofte store og indrettet med flere værelser, som kan lejes ud. Værelserne er simpelt indrettede, men altid udstyret med eget badeværelse og aircondition. Der tilbydes dagligt roomservice, præcis som du kender det fra et hotelophold. Et af husets stuer er indrettet som ”restaurant” hvor morgen- og evt. aftensmad – serveres.

En af fordelene ved at bo på et casa particular er, at du får et unikt indblik i cubanernes levemåde og kultur. Du vil hurtigt mærke, at det er et glad, åbent, gæstfrit, ærligt og behjælpeligt folkefærd. Så skal du have et lift, bestille en taxa, købe souvenirs eller finde en ATM, giver de med glæde en hjælpende hånd. Deres engelskkundskaber er begrænsede, men med simple engelske gloser og lidt tegnsprog skal de nok få deres budskab igennem.

Når dit ophold slutter, er det kutyme at give drikkepenge (ca. 4 CUC pr. overnatning). Det er denne turistvaluta, som giver familien brød på bordet, og de er dig evigt taknemmelige.

At bo på et casa particular er en oplevelse, som hører til et af højdepunkterne på din rejse til Cuba.

Casa Particular/Privat hostal

I Havanna kan dit ophold være enten på et casa particular eller et privat ”hostal”. På et privat hostal bor familien ikke under samme tag som dig, og der er er ofte lidt flere værelser end på et casa particular. Det fungerer ligesom et hotel, men er privatejet, og du vil stadig fornemme den familiære stemning.

8. Sprog

På Cuba tales der spansk, men de er meget hjælpsomme og elsker at få en chance for at bruge de engelske gloser, de nu måtte kende. På landet kan engelsk være en mangelvare, og derfor benytter vi tosprogede (engelsk/spansk) guider. Man kan afslutte mange sætninger med ”por favor”, som betyder ”vær så venlig”. ”Gracias” – ”tak” – baner også vejen for mange venlige smil.

9. Betingelser vedrørende kør-selv ferie på Cuba

Ved BILLEJE er følgende Ikke inkluderet i prisen:

  • Bilforsikring: 20 CUC pr. dag
  • Depositum: 200 CUC
  • Første tank benzin: 84 CUC
  • Ekstra chauffør: 10 CUC for hele lejeperioden

Priserne er for 2 personer i en almindelig størrelse bil.
1 CUC = ca. 1 USD

Når du lejer bil i Cuba skal du ud over dit originale kørekort medbringe et internationalt kørekort. Det kan du nemt og hurtigt få lavet hos borgerservice.

10. Vaccinationer

Vi anbefaler at kontakte en speciallæge, din praktiserende læge eller en autoriseret vaccinationsklinik.
www.vaccination.dk kan du læse yderligere om vaccination i Cuba.

Få 10% i rabat på vaccinationer
Når du bestiller en rejse hos lamatours.dk, får du 10 % rabat på vaccinationer. I Aarhus samarbejder vi med Medicinsk Speciallægeklinik: www.mslk.dk og i København samarbejder vi med Udlandsvaccinationen: www.vaccination.dk. På begge hjemmesider kan du bestille tid og få yderligere vejledning om vaccinationer. Ved tidsbestilling bedes du henvise til os, og ved konsultationen bedes du medbringe din ordrebekræftelse, så rabatten kan blive fratrukket.

11. Pas/Visum

Dit pas skal være gyldigt minimum 6 måneder efter hjemkomst.

Som dansk statsborger kræves der visum for ophold på Cuba.

Visum er inkluderet i vores rejses pris og vi sørger for at lave den for dig.

Der skal bruges kopi af pas til udfyldelse af visum. Visum kan også købes via den cubanske ambassade i København. Som med anden international rejseaktivitet skal du være i besiddelse af et gyldigt, dansk pas. Kravet til passets gyldighedsperiode kan variere, men som hovedregel skal passet være gyldigt mindst 6 måneder efter hjemkomst. Da disse regler kan ændre sig fra tid til anden, opfordrer vi til et besøg på Udenrigsministeriets hjemmeside www.um.dk.

Visumreglerne findes under ”Borgerservice”. I er selvfølgelig også altid velkomne til at spørge os.

12. Valuta

Cuba er speciel, da den har to officielle valutaer: Peso og konvertibel peso. Peso’en er den valuta, som den menige cubaner primært bruger, mens den konvertible peso er den valuta turister skal bruge. De fleste cubanere får det meste af deres løn udbetalt i pesos og en lille del i konvertible pesos. Man skal derfor være opmærksom på, at man ikke får udleveret peso, som ikke kan bruges af turister. Påwww.bankinfo.dk/valutaomregner.asp kan du altid se den nøjagtige kurs. Det anbefales, at du medbringer amerikanske dollars eller Euro i kontanter, som du ved ankomsten kan veksle på et officielt vekselkontor. Vær opmærksom på at du får en bedre vekselkurs med Euro.

Medbring kreditkort med PIN-koden godt gemt i hukommelsen og kun dér! De gængse kreditkort kan bruges på hoteller og mange restauranter i Havana og Varadero. Vær dog opmærksom på, at MasterCards ikke kan anvendes i pengeautomater på Cuba. Igen gælder det, at jo længere man kommer ud på landet desto sværere kan det være at bruge kreditkort.

13. Prisniveau

Generelt er det billigere i Cuba end i Danmark. Det er billigere at spise ude, dog findes der mad og drikkevarer på alle prisniveauer. Kommer man udenfor storbyerne, vil det også være billigere.

14. Drikkepenge

Drikkepenge giver man gerne til hotelpersonale, på restauranter og ved andre serviceydelser. Så hav gerne lidt små sedler eller mønter klar.

15. Tidsforskel

Der er 6 timers tidsforskel på Danmark og Cuba, dvs. når kl. er 12.00 dansk tid er den 06.00 om morgenen på Cuba.

16. Elektricitet

Cuba har 110 volt. El-stik er tobenede, men flade, så medbring en adapter. På mange hoteller anvendes dog 220 volt.

17. Telefon og internet

Den internationale landekode for Cuba er + 53. Det er dyrt både at sende sms og at ringe hjem fra Cuba, så tjek evt. med dit eget mobilselskab mht. dækning og priser. Der er enkelte internetcaféer i de større byer.

18. Sikkerhed

Overalt i verden hvor der er fattigdom, gælder det om at være diskret. Det er uklogt at efterlade værdier eller fremvise dem åbenlyst. Vi arbejder kun med uddannede, erfarne og certificerede guider, der altid er villige til at råde dig omkring sikkerhed, og som ved nøjagtig, hvor man kan færdes sikkert. Følg altid guidens vejledning, og der vil ikke være nogen fare.

19. Mad og drikke

Det cubanske køkken bruger oftest ingredienser som ris, bønner, kogebananer, salat, yuka (rodfrugt), kartofler, kylling, svinekød, oksekød og fisk. Allerbedst smager den cubanske hummer, Langosta. Oksekød er ikke så almindeligt at få serveret. Krydderier er desværre ofte en mangelvare i det cubanske køkken. Til maden drikker de fleste vand, øl eller rom! Vin ser man mest i hotellernes restauranter.

20. Modtagelse af flybilletter

Vi sender dig rejseplanen så snart flyrejsen er booket. Her kan du se, hvordan din nøjagtige rejseplan kommer til at se ud. Vi benytter os af elektroniske billetter, som du selv skal udskrive. Når billetterne er udstedt, sender vi dig en e-mail med bookingnummer og de oplysninger du skal bruge for at udskrive billetterne. Samtidigt modtager du et følgebrev med nyttige telefonnumre til turen, deriblandt et telefonnummer så du altid kan komme i kontakt med en af os hos Lamatours.dk, også udenfor kontorets åbningstid.

21. Opgradering og ekstra benplads

Mange flyselskaber tilbyder i dag opgradering af reserverede billetter til pladser med ekstra plads og komfort, bl.a. Economy Comfort hos KLM og Premium Voyageur hos Air France. Vi kan ikke opgradere dig til disse pladser, men dette kan du i de fleste tilfælde selv gøre på flyselskabets hjemmeside. Vi kan desværre heller ikke reservere sæder med ekstra benplads, som fx dem ved nødudgangene i flyet. Hvis du har brug for ekstra plads, anbefaler vi, at du tjekker ind i lufthavnen så tidligt som muligt på afrejsedagen og beder om hjælp der.

22. Bagage

Vi benytter mange forskellige flyselskaber til Cuba, derfor kan det variere, hvor meget og hvor mange kg du må medbringe i både indtjekket bagage samt håndbagage. Se information om dette på din flybillet eller kontakt os, hvis du har spørgsmål hertil.

Du og din rejseledsager bør pakke kufferterne således, at I begge kan undvære den ene kuffert, hvis man skulle være uheldig at miste den ene. Det oplever I sikkert ikke, men problemet kan opstå. Sker det, kan der gå et par dage før kufferten bliver leveret til det hotel, I bor på.

Sørg for at have alle vigtige og uundværlige ting i håndbagagen: pas, visum, flybillet, forsikringer, kreditkort, penge, recepter, evt. info om din særlige sundhedstilstand plus den livsvigtige medicin, medicin mod allergi eller mod et pludseligt maveonde (evt. Imodium) og smertestillende (Panodil og/eller Ipren). Derudover også kamera, den dyre kikkert osv.

Der kan trække koldt fra flyets aircondition, så tag en trøje eller vindjakke med i håndbagagen.

Busserne på Cuba har en begrænsning på 20 kg bagage pr. person. Vejer din bagage mere, vil der blive tillagt et gebyr, som betales lokalt.

23. Transfers til og fra lufthavne

Ved ankomst til de forskellige lufthavne i Cuba bliver du hentet af vores lokale repræsentant, som vil stå med et skilt med jeres navne i ankomsthallen. Ved afrejse bliver du igen kørt til lufthavnen. I vil få oplyst afhentningstidspunkt ved ankomst til Cuba.