Tlf. 89 93 43 84
Kundeservice Man - Fre 9 - 16
Copacabana strand i Brasilien

Rejser til Brasilien

En rejse til Brasilien er en rejse til nogle af verdens største seværdigheder, herunder Iguazu-vandfaldet og Rio de Janeiro.

Brasilien er et sikkert valg for storslåede naturoplevelser, fængslende kulturelle seværdigheder og afslappende badeferie.

Hvis du har spørgsmål om vores rejser til Brasilien, så ring til vores rejsekonsulenter på 89 93 43 84.

Populære rejser: Brasilien

Rio, vandfald og strand

Oplev de brusende vandfald i Iguazu, smukke Rio de Janeiro og afslappende badeferie i Buzios.

13 dage, inkl. udflugter



3 sydamerikanske perler

3 af Sydamerikas absolutte højdepunkter med smukke Buenos Aires, flotte vandfald og Rio de Janeiro.

14 dage, inkl. udflugter



Det bedste af Brasilien

Verdens smukkest beliggende storby, verdens største vandfald og verdens største regnskov.

14 dage, inkl. udflugter



Rio og badeferie

Oplev en af verdens smukkeste byer Rio de Janeiro og afslut med badeferie i charmerende Buzios.

13 dage, inkl. udflugter



Hvorfor skal du rejse til Brasilien?

Brasilien er blandt verdens største lande og her finder du også nogle af verdens største seværdigheder, f.eks. verdens største vandfald, Iguazu, verdens største regnskov, Amazonas, og verdens største karneval i Rio de Janeiro.

På en rejse til Brasilien får du altså store oplevelser, der indeholder overvældende naturoplevelser såvel som kulturel mangfoldighed og seværdigheder.

 

Vores rundrejser i Brasilien

Hos Lamatours.dk har vi lige nu fire rejser til Brasilien, hvoraf én rejse kombinerer det bedste af Brasilien med et besøg i Argentina.

Vores rejser tager dig med rundt til nogle af Brasiliens største oplevelser, der byder på noget for både naturelskeren, den historieinteresserede og for dig der drømmer og fantastiske, hvide sandstrande.

På vores rejser til Brasilien kan du bl.a. opleve følgende højdepunkter:

 

Rio de Janeiro – en ikonisk by

Brasilien er næsten synonym med Rio de Janeiro, Brasiliens mest berømte by. Byen har den smukkeste beliggenhed, placeret ud til kysten, og byder på både bjerge, smukke skove og lækre strande.

Rio er måske især kendt for karnevallet og sine smukke strande, Copacabana og Ipanema, hvor du kan møde massevis af solbrændte kroppe, spille strandfodbold eller nyde en caipirinha fra en af de mange strandkiosker.

Rio har det hele og byen er en sand smeltedigel af både interessante seværdigheder, smuk natur og et summende byliv, der emmer af brasiliansk livsglæde.

 

Kristus-statuen

En af Rios største attraktioner er den 38 meter høje og mere end 1100 tons tunge Kristus-statue, som du finder på toppen af Corcovado-bjerget.

Statuen er udnævnt til én af verdens syv nye vidundere, og vogter over Rio fra sin placering 710 meter over havet.

Statuen kan ses over alt i byen og man får virkelig følelsen af storhed, når man står for foden af statuen på toppen af bjerget. Her får du en fantastisk udsigt over Tijuca Nationalpark, Guanabarabugten og Rios vidunderlige strande.

 

Sukkerbjerget

Sukkerbjerget, eller Pão de Açúcar på portugisisk, er et af Rios vartegn og består af en 396 meter høj granitklippe for enden af Copacabana-stranden.

Du kommer til toppen via en svævebane, først til toppen af bjerget Urca og derefter til Sukkertoppen. Her venter dig den eventyrlige 360 graders udsigt ud over Rios livlige metropol, der har været med til at give Rio de Janeiro tilnavnet ”Verdens smukkeste by”.

 

Andre højdepunkter i Rio de Janeiro

Rio er en sand storby med et utal af oplevelser.

  • Besøg Botanisk have, hvor der findes mere end 6000 forskellige planter og træer. Her kan du også møde et utal af fuglearter, der har vænnet sig til mennesker og derfor er nemmere at spotte end i naturen.
  • I direkte kontrast til Rios åbenlyse skønheder finder du slumkvarteret, eller favelaer, der er placeret på bakketoppene, som omgiver Rios mere velhavende kvarterer. Tag på besøg i favelaen på en af vores tilvalgsture og oplev slumkvarteret indefra.
  • Brasilien er hjemsted for sambaen, og Rio de Janeiro er et af de bedste steder at opleve den forføriske dans og musik. Oplev et farvestråelende sambashow, hvor du kan se nogle af de kostumer, der bl.a. bruges til det årlige karneval.

Alle vores rejser tager dig med til Rio og du kan godt begynde at glæde dig. Rio de Janeiro er en ikonisk by, hvor du får oplevelser for livet!

 

Iguazu-vandfaldet

Iguazu-vandfaldet, eller Foz do Iguaçu, er verdens største vandfald. Iguazu består af 275 større og mindre vandfald, der breder sig over næsten 2,7 km og varierer mellem 60 og 82 meter i højden. Garganta del Diablo, eller Djævelens Gab, er det største og mest kendte af vandfaldene.

Iguazu ligger på grænsen mellem Brasilien og Argentina. På vores rejser vil du opleve det mægtige vandfald fra begge sider af grænserne, som byder på to vidt forskellige oplevelser. På den argentinske side kan du opleve vandfaldet helt tæt på, hvor den brasilianske side byder på et større panoramaoverblik over vandfaldene.

Begge oplevelser er af en anden verden og et must-see på rejsen.

 

Salvador – Fusion af historie og kultur

Salvador er en charmerende historisk by, kendt som byen, hvor Brasilien blev født. Oprindeligt en portugisisk koloni, men i dag en fusion af kulturer, hvor du mærker Brasiliens sjæl.

Salvador var én af de vigtigste byer i det portugisiske imperium. I dag byder byen på en blanding af historiske oplevelser med koloniale pastelfarvede bygninger, afrikanske kulturer og fest & farver.

Oplev bl.a. den gamle bydel Pelourinho, hvor du finder mange af kolonitidens bygninger og kirker. Pelourinho blev i 1985 optaget på UNESCO verdensarvsliste.

Salvador er også kendt for sit karneval i februar måned. Hvor karnevallet i Rio har rødder i sambaen, så har karnevallet i Salvador rødder i axá, et mix af afrikansk og brasiliansk popmusik.

 

Brasiliens andre højdepunkter

Brasilien mangler ikke seværdigheder, og på vores rejser kan du også opleve:

  • Amazonas, som både er navnet på verdens største regnskov og på den vandrigeste flod. Her kan du besøge Abe-junglen, der hjælper illegalt-solgte aber tilbage i naturen.
  • Halvøen Buzios, der oprindeligt var et lille fiskerleje, men i dag er en eftertragtet badeby, hvor du finder shoppingmuligheder, kulinariske oplevelser mere end 20 fantastiske strande. Buzios er et oplagt rejsemål for nogle dages badeferie

 

Kombinér Brasilien og Argentina

Én af vores rejser kombinerer oplevelser i Brasilien med en rejse til Argentina.

I Argentina besøger du hovedstaden, Buenos Aires, der med sine brede boulevarder er kendt som Sydamerikas svar på Paris. Tag på byrundtur og oplev det farverige La Boca (arbejderkvateret), den ældste bydel, San Telmo, og den berømte kirkegård, Recoleta, hvor bl.a. Eva Peró (Evita) er begravet.

Buenos Aires er både Argentinas men også tangoens hovedstad, og du har ikke besøgt Argentina før du også har oplevet tangoen og det argentinske natteliv. Vi tager dig derfor med på en uforglemmelig aften, der byder på traditionel argentinsk middag og et forførisk tangoshow.

 

Vil du vide mere om Brasilien?

Du kan få overblik over alle vores Brasilien-rejser længere oppe på siden. Tryk på ”læs mere” og se mere om de enkelte rejsers højdepunkter, priser, dagsprogram m.v.

Indhent nemt og uforpligtende et tilbud på din rejse. Vi laver et individuelt tilbud, da prisen afhænger af:

  • Hvor mange I rejser
  • Hvornår I rejser
  • Hvor I vil rejse fra

Udfyld informationerne under skemaet i ”INDHENT TILBUD”. Herefter sender vi dig et tilbud med en pris der passer på dine informationer.

Hvis du herefter vil acceptere tilbuddet, skal du blot følge instruktionerne som det står beskrevet i tilbuddet.

 

Har du spørgsmål om vores rundrejser?

Vi har samlet al praktisk rejserelevant information om Brasilien på vores side ”praktisk information om Brasilien”. Her kan du eksempelvis finde mere information omkring visum, vejret og meget andet.

Hvis du sidder med spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte vores rejsekonsulenter. De ved alt om vores rejser til Brasilien og andre rejser i Sydamerika og Mellemamerika.

Vores åbningstider er mandag til fredag (undtagen helligdage) mellem 9-16 og vores rejsekonsulenter sidder klar til at besvare dine spørgsmål på tlf. 89 93 43 84 eller via mail på info@lamatours.dk.

 

Vi glæder os til at hjælpe dig på dit livs rejse. Lamatours.dk – Drømmerejser til Latinamerika.