Tlf. 89 93 43 84
Kundeservice Man - Fre 9 - 16

Overnatning: Brasilien

Her har du mulighed for at læse mere om hotellerne som vi bruger under vores rundrejser til Brasilien. Endvidere kan du også se billeder af stederne.

Bevæg musen over de små billeder for at se dem i større udgave.

Hoteller som er inkluderet i vores rundrejser

Hotel Copacabana Mar
Rio de Janeiro

Hotellet ligger i Copacabana området og kun 2 ”blokke” fra stranden. På trods af at hotellet ligger tæt på Copacabanas mest livlige gader, er hotellet beliggende i et mere fredeligt og roligt kvarter. Hotellets komfortable værelser er udstyret med aircondition, Internet, telefon, TV og minibar.

Hotellet har også bar og restaurant samt sauna, fitness rum og swimmingpool på øverste etage med en fantastisk udsigt.

Hotel Augustos Copacabana
Rio de Janeiro

Hotellet ligger kun to blokke fra den berømte Copacabana strand omgivet af restauranter, barer og indkøbscentre. De 102 værelser er udstyret med badekar, TV, Wi-Fi, telefon, aircondition, radio, køleskab, safetybox og privat badeværelse med hårtørrer.

På hotellets tag er der swimmingpool med en fantastisk panoramaudsigt over stranden og bugten. Der findes desuden jacuzzi og sauna, og til de aktive findes der også et fitness rum. I restauranten tilbydes a la carte og buffet.

Hotel Viale Cataratas
Foz do Iguazu

Dette gode turistklasse hotel ligger uden for byen Foz do Iguazu, men der er mange faciliteter på hotellet, så det er egentlig slet ikke nødvendigt at komme ind til byen. Det primære formål er naturligvis også de fantastiske vandfald.

Der er en stor swimmingpool og desuden sauna og fitness rum. Man kan også spise på hotellet, da der er to restauranter og en bar. Værelserne er fine med TV, minibar og aircondition.

Pousada Pedra la Laguna
Buzios

Denne charmerende pousada ligger 5 min. kørsel fra hovedgaden i Buzios, ca. 200 meter fra den skønne strand, Ferradura, og meget tæt på udsigtspunktet, Ponta da Lagoinha, hvor de mest fantastiske solopgange kan ses.

Der er en fin swimmingpool og mulighed for spa behandlinger. Standardværelserne ligger i stueetagen med balkon ud til den dejlige have og de er alle udstyret med minibar, aircondition og TV.

Pousada Vila Do Mar
Buzios

Pousadaen ligger i centrum af Buzios på en bjergskråning mellem strandene Armação og Canto.

De i alt 18 hyggelige værelser, som hver har veranda, er udstyret med aircondition, minibar og TV.

Mange af værelserne har en skøn udsigt til havet. Derudover har pousadaen restaurant og bar og du kan slappe ved poolen eller i de små saloner.

Amazon Ecopark
Amazonas

Amazon Ecopark er beliggende midt i Amazonas’ frodige jungle ved floden Tarumã, blot en halv times sejltur fra Manaus. Hotellet har 64 gode og hyggelige lejligheder, som hver er udstyret med egen veranda, aircondition og badeværelse med varmt vand. Amazon Ecopark har derudover et receptionsområde med bar, en restaurant hvor køkkenet er åben for gæster, et TV- og opholdsrum med aircondition, et område med hængekøjer, 4 naturlige pools og en privat strand.

VIGTIGT: Vær opmærksom på, at der er strømforsyning til rådighed i tidsrummet 11.30-15.00 og igen fra 17.30-8.00. Køkkenet og serviceområdet er forsynet med elektricitet dag og nat.

Hotel Sol Barra
Salvador

Dette hotel ligger tæt ved stranden, Praia do Porto. Der er ca. 4 km ind til den gamle bydel Pelourinho og ca. 2 km ind til den centrale bydel.

Vi har valgt at benytte dette hotel grundet beliggenheden ved vandet, da det er rart at kunne tage en dukkert enten i havet eller i hotellets swimmingpool efter en varm dag. Værelserne er udstyret med TV, aircondition og køleskab.

Hotel Promenade Princess Copacabana
Rio de Janeiro

Hotellet har en rigtig god beliggenhed med 3 ”blokke” fra selveste Copacabana stranden. Det er et hyggeligt hotel med pæne værelser.

Der er fitness rum og swimmingpool på hotellet. Værelserne har gratis WI-FI og kabel TV.

Superior hoteller - opgradering

Hotel South American Copacabana
Rio de Janeiro

Hotellet ligger i gåafstand til de to berømte strande, Copacabana og Ipanema. Ipanema er et finere område, hvad angår shopping og restauranter. Ud over at strandene ligger tæt på, kan man også slappe af på hotellets tag, hvor der er en lille swimmingpool og solterrasse.

Værelserne er fine med WI-FI adgang, TV, telefon, køleskab, og aircondition. Øvrige faciliteter er restaurant, fitness rum og sauna.

Hotel Bourbon Cataratas Convention Resort
Foz do Iguazu

Dette resort hotel ligger ca. 3 km uden for byen men i retning mod vandfaldet. Det er et godt hotel med mange faciliteter som bl.a 3 swimmingpools, wellness center med sauna, tennisbaner, fitness rum og en del aktiviteter til børn.

Der er naturligvis også restauranter, barer og enkelte butikker på resortet. Der er derfor masser at give sig til efter dagens udflugter. Der er gode muligheder for at se papegøjer, sommerfugle i forskellige farver samt tukaner i skoven nær hotellet.

Hotel Golden Tulip Rio Vermelho
Salvador

Dette superior turistklasse hotel ligger ved kysten med en fin udsigt til både byen og havet. Hotellets swimmingpool ligger, så der er udsigt ud over havet. Desuden er der fitness rum med sauna samt en tennisbane, hvis man har lyst til at være fysisk aktiv.

Værelserne er pæne med TV, telefon, minibar, aircondition samt adgang til WI-FI. Hotellets restaurant serverer både internationale samt lokale retter fra Bahia egnen. En typisk brasiliansk drink caipirinha kan nydes i baren, mens man nyder den flotte udsigt.