Tlf. 89 93 43 84
Kundeservice Man - Fre 9 - 16
16 dage:

Bolivias højdepunkter

Højdepunkter på denne rejse:
Santa Cruz, Sucre, Potosi, Potosi bjerget, “Togenes kirkegård”, saltsletten Uyuni, Eduardo Avaroa National Reserve, Laguna Colorada, gejserne ved Sol de Mañana, Laguna Verde, Licancabur vukanen, Tiwanaku, Sun Island, La Paz, Valle de la Luna.

Følgende er inkluderet i rejsen:

  • Fly fra Danmark til Santa Cruz med flyskift undervejs
  • Fly fra La Paz til Danmark med flyskift undervejs
  • Private transfers fra og til lufthavne
  • 1 indenrigsflyvning i Bolivia: Santa Cruz til Sucre
  • Tog: Uyuni – Oruro
  • Bådtur: Copacabana – Sun Island – Copacabana
  • 13 overnatninger på gode hoteller inkl. morgenmad
  • 7 x frokost (dag 6, 8, 9, 10, 12, 13, 14)
  • 2 x middag (dag 8, 9)
  • Individuel rundrejse; privat transport rundt i Bolivia med spansktalende chauffør og lokale engelsktalende guider på alle udflugter
  • Døgnbemandet nødtelefon under hele rejsen
  • Afrejsegaranti – rejsen gennemføres uanset antal deltagere

Følgende udflugtspakke er inkluderet:

  • Halvdagsbyrundtur i Santa Cruz
  • Halvdagsbyrundtur i Sucre
  • Halvdagsudflugt til Tarabuco marked og landsbyen Jatun Yampara
  • Halvdagsbyrundtur i Potosi
  • Heldagsudflugt til Uyuni saltørken
  • Heldagsudflugt til Eduardo Avaroa National Reserve med Laguna Colorada
  • Heldagsudflugt til Sol de Mañana gejserne og Laguna Verde
  • Udflugt til Tiwanaku ruinerne
  • Ørundtur på Sun Island
  • Byrundtur i La Paz inkl. Månedalen
  • Entréer til nævnte seværdigheder, dog ikke entré til Incahuasi Island ved Uyuni og Eduardo Avaroa Reserve som betales lokalt

Tillæg for enkeltværelse (ved to eller flere rejsende): 2.600 kr.
Tillæg for enkeltværelse (ved en rejsende): 10.700 kr.
Rabat gives ved 6 personer eller mere

Vælg denne rejse fordi...

Bolivia ligger afsides og uden adgang til havet, men rummer Sydamerikas mest utrolige skatte. På denne rejse oplever du Santa Cruz, som er Bolivias største by med smukke kolonitidsbygninger og hovedstaden Sucre, også kaldet Den Hvide By pga. de mange hvidkalkede huse. Du besøger den gamle sølvmineby Potosí ved El Cerro Rico i 4.090 meters højde, som i dag er kendt for sine kolonitidsbygninger og barokarkitektur. Landskabet i Bolivia er overvældende med røde, grønne søer, sprudlende gejsere, verdens største saltørken samt rødbrune bjerge, som står smukt mod den himlens stærke blå farve. Du slutter rejsen i verdens højest beliggende adm. hovedstad La Paz med besøg til gamle inkaruiner, månelandskabet Valle de Luna og den magiske ø Isla del Sol, hvor du kan nyde den fantastiske udsigt over Titicaca-søen, inden du vender tilbage til de danske himmelstrøg.

Detaljeret dagsprogram

Dag 1: Flyrejsen til Bolivia

Afrejse fra Danmark med flyskifte undervejs til Santa Cruz.

Dag 2: Ankomst til Santa Cruz

Du ankommer til Santa Cruz, som er Bolivias største by. I ankomsthallen vil du blive mødt af en guide, som vil køre dig til hotellet i Santa Cruz.
Santa Cruz blev grundlagt i 1560 af spanieren Ñuflo de Chávez. Byen er Bolivias vækstcentrum og Santa Cruz har en interessant etnisk blanding som følge af de mange mennesker, som strømmede til byen for at få en del i den økonomiske vækst. Byen er i dag en af landets vigtigste byer samt landets største industriområde. Den byder på god underholdning, delikate restauranter, spændende museer og kulturelle centre. Byen er specielt kendt for sine mange bygninger fra den spanske kolonitid.

Overnatning Hotel LP Santa Cruz

Dag 3: Byrundtur i Santa Cruz

I dag skal du på en halvdags byrundtur i Santa Cruz’ centrum. Du kommer forbi pladsen Plaza 24 de Septiembre med mange betydningsfulde bygninger fra kolonitiden. Her kan bl.a. nævnes katedralen, rådhuset og kulturhuset. Turen slutter ved Monseno Rivero Boulevard, hvor der er tid til lidt forfriskninger.

Overnatning Hotel LP Santa Cruz

Dag 4: Fly fra Santa Cruz til Sucre

Du vil blive hentet på hotellet og kørt til lufthavnen, hvorfra du flyver til hovedstaden Sucre, som er hjemsted for Bolivias højesteret. Parlamentet og regeringen har dog sæde i den administrative hovedstad La Paz. I lufthavnen bliver du mødt af en guide, som vil køre dig til hotellet.

Overnatning Hotel Real Audiencia

Dag 5: Byrundtur i Sucre

Sucre blev grundlagt i 1538 og er Bolivias officielle hovedstad på trods af parlamentet og regeringen har hjemsæde i den administrative hovedstad La Paz. Byen er beliggende i en dal omgivet af bjerge. Sucre, der også kaldes ”Den Hvide By” pga. de mange hvidkalkede huse med røde teglsten, er uden tvivl en af de smukkeste byer i Bolivia og Sydamerika med dens velbevarede centrum og mange smukke bygninger fra kolonitiden.
Du vandrer i byens gader med de neoklassiske facader, de storslåede koloniale bygninger og den venlige befolkning. Du besøger de historiske steder og bygninger – blandt de vigtigste kan nævnes den centrale plads Plaza 25 de Mayo med mange betydningsfulde bygninger, deriblandt katedralen og Casa de la Libertad, som er et af de vigtigste historiske monumenter, da det var her, at de begivenheder, som førte til landets uafhængighed, fandt sted. I byen findes også mange interessante religiøse bygninger bl.a. den flotte San Fransisco kirke. Du besøger også det franciskanske kloster La Recoleta, som har en fantastisk udsigt over byen.

Overnatning Hotel Real Audiencia

Dag 6: Tarabuco / Jatun Yampara – Potosi

Søndag er markedsdag i landsbyen Tarabuco, hvor lokale landmænd og vævere mødes i en festlig atmosfære for at handle fødevarer, fine vævninger og socialisere. Du vil her se de lokale i deres traditionelle Yampara klædedragter. Nogle af kvinderne er iført trekantede hatte med frynser og mønter og mændene er iført deres farvestrålende ponchoer og læder hjelme, som ligner dem, som de spanske conquistadorer bar. På markedet kan du bl.a. købe vævede tekstiler, smykker, grøntsager og charangos, som er et strengeinstrument lavet af bæltedyrs skjold.

Ankommer du ikke på en søndag, kan du i stedet besøge den traditionelle landsby Jatun Yampara, der er kendt for sit håndværk, tekstiler og keramik. En gåtur gennem byen viser et fokus på at bevare de gamle kunstformer og hjælper dig med at forstå, hvordan landbruget er en stor del af landsbyboernes hverdag. Der er også mulighed for at besøge byens lokale museum.

Du kører herefter videre til Potosi.

Overnatning Hotel Santa Teresa

Dag 7: Halvdagsbyrundtur i Potosi – Uyuni

Potosi er den højest beliggende by i verden med sine 4.090 meter over havets overflade. Det er en gammel mineby bygget omkring Cerro de Potosi bjerget, også kendt som Det Rige Bjerg. Inkaerne vidste, der var sølv i bjerget, men gjorde intet for at udnytte det. Spanierne fik hurtigt åbnet for minedriften og fandt ud af, at bjerget indeholdt de største sølvforekomster, man hidtil havde set. Lokalbefolkningen blev tvunget til at arbejde i minerne og tusindvis døde under de forfærdelige forhold. Byens rigdom viste sig altså at være en forbandelse for lokalbefolkningen – og den hænger stadig over dem i dag. Byen, som hjalp til med at finansiere den økonomiske udvikling i Europa gennem århundrede, er i dag en glemt by i Den Tredje Verden.

Potosi er kendt for sin barokarkitektur og kolonitids bygninger. Det man ser i dag er dog kun en skygge af kolonitidsbyen fra 1600-tallet, da Potosi var på størrelse med datidens London og meget mere prangende. Det er dog en af de kolonitidsbyer i Sydamerika, som har bevaret mest af sin oprindelige karakter. Du skal i dag udforske byens omgivelser, besøge de historiske pladser Plaza 6 de Agosto og Plaza 10 de Noviembre, byens flotte kirker, det berømte House of Currency museum og det lokale marked. Herefter fortsætter du til Uyuni.

Overnatning Hotel Jardines de Uyuni

Dag 8: Uyuni – San Pedro de Quemes

Du besøger i dag ”Togenes kirkegård” med gamle lokomotiver og vogne fra det 19. århundrede. Herefter besøger du byen Colcachi, hvor vi ser processen for salt production og der kan købes local kunsthåndværk og typiske saltkrystaller. Du fortsætter til Salar de Uyuni, som er verdens største saltsø med sine 10.500 km2. Den ligger nær grænsen til Chile i 3.653 meters højde og det kan derfor blive koldt, så tag varmt tøj med. Rundt om ligger rødbrune vulkaner og bjerge, der står smukt mod den stærke blå himmel. Det er et fænomenalt syn og nærmest af en anden verden. Der er søer i forskellige farver pga. mineraler og alger. Vi fortsætter til det gamle Hotel de Sal, hvor du kan opleve saltarkitektur. Du tager herefter ud til Isla Incahuasi, hvorfra du kan nyde den magiske udsigt til saltsøen. Herefter går det mod hotellet i San Pedro de Quemes.

Overnatning Hotel Tayka de Piedra

Dag 9: San Pedro de Quemes – Eduardo Avaroa National Reserve

I dag er der tidlig afgang fra hotellet, hvor du skal se ørkenen i solopgangens flotte lys. Du fortsætter ind i den imponerende Eduardo Avaroa National Reserve, hvor der er mulighed for at se Yaretas og Vizcachas, som er vilde ørkenkaniner. Du besøger den røde sø Laguna Colorada, som er beboet af flamingoer. Den røde farve i søen og på flamingoerne skyldes dels solens stråler dels alger og plankton i søen. Herefter fortsætter du til Ojo de Perdiz, hvor du overnatter.

Overnatning Hotel Tayka del Desierto

Dag 10: Eduardo Avaroa National Reserve - Hito Cajones – Uyuni – Oruro

Tidligt denne morgen forlader du hotellet for at se gejserne ved Sol de Mañana, hvor de er mest aktive ved solens første stråler. Landskabet er helt utroligt med huller med lava, røg og lugt af svovl. Du får herefter muligheden for en dukkert i de varme kilder. Du fortsætter til den grønne sø Laguna Verde, som er en sand perle. Her kan du se hvordan farven ændrer sig fra smaragdgrøn til dybere grøn. Dens farve er forårsaget af aflejringer og indeholder kobber mineraler. Du vil herfra være i stand til at se Licancabur vulkanen i det fjerne. Undervejs får du frokost, inden du vender tilbage til Uyuni by. Her har du nogle timer at slappe af i på hotellet, inden du skal med midnatstoget til Oruro.

Overnatning Hotel Jardines de Uyuni

Dag 11: Oruro – La Paz

Efter nogle timer i tog ankommer du til Oruro meget tidligt om morgenen og en guide vil hente dig på stationen og køre dig til La Paz. Oruro er kun kendt for det årlige karneval. Efter ca. tre timers køretur ankommer du til La Paz, hvor resten af dagen er til fri afbenyttelse, så du kan få slappet af efter en lang rejse.

Overnatning Hotel LP Columbus

Dag 12: Tiwanaku – Sun Island

I dag kører du til det arkæologiske område i Tiwanaku, som ligger ca. 75 uden for La Paz. Tiwanaku er bygget med store sten, hvor mange af stenene er huggede på helt fantastiske måder. Du besøger museet med keramik, Aymara mumier og inka kranier.

Du besøger herefter Tiwanaku ruinerne, hvor du bl.a. ser solporten og måneporten. Du besøger også Kalasasaya templet og Akapana pyramiden. Herefter kører du til den lille by Copacabana, som er kendt for sin Virgin del la Candelaria, Bolivias skytshelgeninde. Herfra tager du en båd til den magiske ø Sun Island, hvor du overnatter.

Overnatning Ecolodge La Estancia

Dag 13: Sun Island – La Paz

Efter morgenmaden er der afgang fra hotellet, og du skal på ø-rundtur. Du starter oppe på toppen af denne majestætiske ø. Her kan du nyde udsigten over Titicaca-søen, som er verdens højest beliggende nagiverbare sø.

Du fortsætter turen på en præ-inka sti, som fører til utallige ruinkomplekser og templer fra Inka tiden. Du fortsætter turen gennem øen, hvorefter du tager båden tilbage til Copacabana og kører tilbage til La Paz.

Overnatning Hotel LP Columbus

Dag 14: Byrundtur i La Paz – Månedalen

I dag skal du på byrundtur i La Paz. Du starter ved byens traditionelle centrum Plaza Murillo, hvor det italiensk inspirerede præsidentpalads ligger. De snævre gader strækker sig op ad bjergsiden bag Plaza San Francisco med den store stenkirke, hvor der er en statue af Jesus med en blå selvlysende glorie. Her er der som regel fyldt med bolivianske campeninas (kvinder fra landet), i farvestrålende klæder. De sælger bl.a. tæpper, nødder, urter og uldsweatere med billeder af lamaer. Herefter besøger du et af byens mest hyggelige kvarter med gaden Calle Jaén, som stadig er brolagt, uden trafik og med velbevarede kolonitidsbygninger. Du besøger her frilandsmuseet med Tiwanaku kulturen. Herefter går turen til Valle de la Luna, Månedalen, som har fået sit navn efter klippeformationerne, der præger området.

Overnatning Hotel LP Columbus

Dag 15: Afrejse fra La Paz

I dag er der afrejse fra La Paz. Du vil blive hentet på hotellet og kørt til La Paz lufthavn.

Dag 16: Hjemkomst

Du ankommer til Danmark.

Højdepunkter på denne rejse:
Santa Cruz, Sucre, Potosi, Potosi bjerget, “Togenes kirkegård”, saltsletten Uyuni, Eduardo Avaroa National Reserve, Laguna Colorada, gejserne ved Sol de Mañana, Laguna Verde, Licancabur vukanen, Tiwanaku, Sun Island, La Paz, Valle de la Luna.

Følgende er inkluderet i rejsen:

  • Fly fra Danmark til Santa Cruz med flyskift undervejs
  • Fly fra La Paz til Danmark med flyskift undervejs
  • Private transfers fra og til lufthavne
  • 1 indenrigsflyvning i Bolivia: Santa Cruz til Sucre
  • Tog: Uyuni – Oruro
  • Bådtur: Copacabana – Sun Island – Copacabana
  • 13 overnatninger på gode hoteller inkl. morgenmad
  • 7 x frokost (dag 6, 8, 9, 10, 12, 13, 14)
  • 2 x middag (dag 8, 9)
  • Individuel rundrejse; privat transport rundt i Bolivia med spansktalende chauffør og lokale engelsktalende guider på alle udflugter
  • Døgnbemandet nødtelefon under hele rejsen
  • Afrejsegaranti – rejsen gennemføres uanset antal deltagere

Følgende udflugtspakke er inkluderet:

  • Halvdagsbyrundtur i Santa Cruz
  • Halvdagsbyrundtur i Sucre
  • Halvdagsudflugt til Tarabuco marked og landsbyen Jatun Yampara
  • Halvdagsbyrundtur i Potosi
  • Heldagsudflugt til Uyuni saltørken
  • Heldagsudflugt til Eduardo Avaroa National Reserve med Laguna Colorada
  • Heldagsudflugt til Sol de Mañana gejserne og Laguna Verde
  • Udflugt til Tiwanaku ruinerne
  • Ørundtur på Sun Island
  • Byrundtur i La Paz inkl. Månedalen
  • Entréer til nævnte seværdigheder, dog ikke entré til Incahuasi Island ved Uyuni og Eduardo Avaroa Reserve som betales lokalt

Tillæg for enkeltværelse (ved to eller flere rejsende): 2.600 kr.
Tillæg for enkeltværelse (ved en rejsende): 10.700 kr.
Rabat gives ved 6 personer eller mere