Tlf. 89 93 43 84
Kundeservice Man - Fre 9 - 16
18 dage:

Magiske Bolivia og Machu Picchu

Højdepunkter på denne rejse:
Santa Cruz, Sucre, Potosi, Potosi bjerget, “Togenes kirkegård”, saltsletten Uyuni, La Paz, Valle de la Luna, Tiwanaku, Sun Island, Titicaca søen, Cusco, Sacsayhuaman, Den Hellige Dal “Urubamba”, Pisac, Ollantaytambo, Machu Picchu.

Følgende er inkluderet i rejsen:

  • Fly fra Danmark til Santa Cruz med flyskift undervejs
  • Fly fra Lima til Danmark med flyskift undervejs
  • 2 indenrigsflyvninger i Bolivia: Santa Cruz – Sucre // Uyuni – La Paz
  • 1 indenrigsflyvning i Peru: Cusco – Lima
  • Private transfers fra og til lufthavne
  • Guidet bustur fra Puno til Cusco med flere stop undervejs
  • Tog: Ollantaytambo – Aguas Calientes – Cusco
  • Bådtur: Copacabana – Sun Island – Copacabana
  • 15 overnatninger på gode hoteller inkl. morgenmad
  • 6 x frokost (dag 5, 7, 9, 10, 12 og 14)
  • 1 x middag (dag 10)
  • Individuel rundrejse; privat transport rundt i Bolivia med spansktalende chauffør og lokale engelsktalende guider på alle udflugter
  • Døgnbemandet nødtelefon under hele rejsen
  • Afrejsegaranti – rejsen gennemføres uanset antal deltagere

Følgende udflugtspakke er inkluderet:

  • Halvdagsbyrundtur i Santa Cruz
  • Halvdagsbyrundtur i Sucre
  • Halvdagsudflugt til Tarabuco marked og landsbyen Jatun Yampara
  • Halvdagsbyrundtur i Potosi
  • Heldagsudflugt til Uyuni salt ørken
  • Byrundtur i La Paz inkl. Månedalen
  • Udflugt til Tiwanaku ruinerne
  • Ø-rundtur på Sun Island
  • Halvdags-byrundtur i Cusco og de nærliggende omgivelser
  • Udflugt til Den Hellige Dal med Pisac og Ollaytaytambo
  • Udflugt til inkakomplekset Machu Picchu
  • Entréer til nævnte seværdigheder, dog ikke entré til Incahuasi Island ved Uyuni som betales lokalt

Tillæg for enkeltværelse (ved to eller flere rejsende): 2.600 kr.
Tillæg for enkeltværelse (ved en rejsende): 10.700 kr.
Rabat gives ved 6 personer eller mere

Vælg denne rejse fordi...

Bolivia og Peru har alle facetter for naturelskere, der gerne vil have deres rejse krydret med kultur og eventyr. På denne rejse kan du se frem til Bolivias største by Santa Cruz, den officielle hovedstad Sucre, sølvminebyen Potosí og den adm. hovedstad La Paz – alle med flot arkitektur, velbevarede koloniale bygninger og befolkningsgrupper i deres traditionelle klædedragter. Uden for La Paz besøger du månedalen Valle de Luna og Tiwanakus gamle mayaruiner. Du får landets fascinerende landskab helt ind under huden med besøg til den enorme, surrealistiske saltørken Uyuni og landets farverige søer, hvor rødbrune bjerge står smukt mod himlens stærke blå farve. Inden du forlader Bolivia, har du en overnatning på den magiske ø Isla del Sol, hvorfra der er en usædvanlig flot udsigt over Titicaca søen. Rejsen ender i Peru, hvor du oplever Inkarigets gamle hovedstad Cusco og dens flotte omgivelser. Du slutter ved et af turens højdepunkter, inkabyen Machu Picchu, med de fantastiske og spektakulære ruiner omgivet af bjerge og tågeskov.

Detaljeret dagsprogram

Dag 1: Flyrejsen til Bolivia

Afrejse fra Danmark med mellemlanding undervejs til Santa Cruz.

Dag 2: Ankomst til Santa Cruz

Om morgenen ankommer du til Santa Cruz, som er Bolivias største by. I ankomsthallen vil du blive mødt af en guide, som vil køre dig til hotellet i Santa Cruz.
Santa Cruz blev grundlagt i 1560 af spanieren Ñuflo de Chávez. Byen er Bolivias vækstcentrum og Santa Cruz har en interessant etnisk blanding som følge af de mange mennesker, som strømmede til byen for at få en del i den økonomiske vækst. Byen er i dag en af landets vigtigste byer samt landets største industriområde. Den byder på god underholdning, delikate restauranter, spændende museer og kulturelle centre. Byen er specielt kendt for sine mange bygninger fra den spanske kolonitid.

Overnatning: Hotel LP Santa Cruz

Dag 3: Byrundtur i Santa Cruz

Du skal i dag på rundtur i Santa Cruz’ centrum. Du kommer forbi pladsen Plaza 24 de Septiembre med mange betydningsfulde bygninger fra kolonitiden. Her kan bl.a. nævnes katedralen, rådhuset og kulturhuset. Turen slutter ved Monseno Rivero Boulevard, hvor der er tid til lidt forfriskninger.

Overnatning: Hotel LP Santa Cruz

Dag 4: Fly fra Santa Cruz til Sucre

Du vil blive hentet på hotellet og kørt til lufthavnen, hvorfra du flyver til hovedstaden Sucre. Her bliver du mødt af en guide, som vil køre dig til hotellet.

Sucre blev grundlagt i 1538 og er Bolivias officielle hovedstad på trods af parlamentet og regeringen har hjemsæde i den administrative hovedstad La Paz. Byen er beliggende i en dal omgivet af bjerge. Sucre, der også kaldes ”Den Hvide By” pga. de mange hvidkalkede huse med røde teglsten, er uden tvivl en af de smukkeste byer i Bolivia og Sydamerika med dens velbevarede centrum og mange smukke bygninger fra kolonitiden.

Overnatning: Hotel Real Audiencia

Dag 5: Byrundtur i den hvide by Sucre

På dagens halvdagsbyrundtur vandrer du i byens gader med de neoklassiske facader, de storslåede koloniale bygninger og den venlige befolkning. Du besøger de historiske steder og bygninger – blandt de vigtigste kan nævnes den centrale plads Plaza 25 de Mayo med mange betydningsfulde bygninger, deriblandt katedralen og Casa de la Libertad, som er et af de vigtigste historiske monumenter, da det var her, at de begivenheder, som førte til landets uafhængighed, fandt sted.

I byen findes også mange interessante religiøse bygninger bl.a. den flotte San Fransisco kirke. Du besøger også det franciskanske kloster La Recoleta, som har en fantastisk udsigt over byen.

Overnatning: Hotel Real Audiencia

Dag 6: Tarabuco / Jatun Yampara – Potosi

Søndag er markedsdag i landsbyen Tarabuco, hvor lokale landmænd og vævere mødes i en festlig atmosfære for at handle fødevarer, fine vævninger og socialisere. Du vil her se de lokale i deres traditionelle Yampara klædedragter. Nogle af kvinderne er iført trekantede hatte med frynser og mønter og mændene er iført deres farvestrålende ponchoer og læder hjelme, som ligner dem, som de spanske conquistadorer bar. På markedet kan du bl.a. købe vævede tekstiler, smykker, grøntsager og charangos, som er et strengeinstrument lavet af bæltedyrs skjold.

Ankommer du ikke på en søndag, kan du i stedet besøge den traditionelle landsby Jatun Yampara, der er kendt for sit håndværk, tekstiler og keramik. En gåtur gennem byen viser et fokus på at bevare de gamle kunstformer og hjælper dig med at forstå, hvordan landbruget er en stor del af landsbyboernes hverdag. Der er også mulighed for at besøge byens lokale museum.

Du kører herefter videre til Potosi.

Overnatning: Hotel Santa Teresa

Dag 7: Halvdagsbyrundtur i minebyen Potosi og til saltørkenen Uyuni

Potosi er den højest beliggende by i verden med sine 4.090 meter over havets overflade. Det er en gammel mineby bygget omkring Cerro de Potosi bjerget, også kendt som Det Rige Bjerg. Inkaerne vidste der var sølv i bjerget, men gjorde intet for at udnytte det. Spanierne fik hurtigt åbnet for minedriften og fandt ud af, at bjerget indeholdt de største sølvforekomster, man hidtil havde set. Lokalbefolkningen blev tvunget til at arbejde i minerne og tusindvis døde under de forfærdelige forhold. Byens rigdom viste sig altså at være en forbandelse for lokalbefolkningen – og den hænger stadig over dem i dag. Byen, som hjalp til med at finansiere den økonomiske udvikling i Europa gennem århundreder, er i dag en glemt by i Den Tredje Verden.

Potosi er kendt for sin barokarkitektur og kolonitids bygninger. Det man ser i dag er dog kun en skygge af kolonitidsbyen fra 1600-tallet, da Potosi var på størrelse med datidens London og meget mere prangende. Det er dog en af de kolonitidsbyer i Sydamerika, som har bevaret mest af sin oprindelige karakter. Du skal i dag udforske byens omgivelser, besøge de historiske pladser Plaza 6 de Agosto og Plaza 10 de Noviembre, byens flotte kirker, det berømte House of Currency museum og det lokale marked. Herefter fortsætter du til Uyuni.

Overnatning: Hotel Jardines de Uyuni

Dag 8: Saltørkenen Uyuni

Du besøger i dag ”Togenes kirkegård” med gamle lokomotiver og vogne fra det 19. århundrede. Herefter besøger du byen Colcachi, hvor vi ser processen for salt produktion og der kan købes lokal kunsthåndværk og typiske saltkrystaller. Du fortsætter til Salar de Uyuni, som er verdens største saltsø med sine 10.500 km2. Den ligger nær grænsen til Chile i 3.653 meters højde og det kan derfor blive koldt, så tag varmt tøj med. Rundt om ligger rødbrune vulkaner og bjerge, der står smukt mod den stærke blå himmel. Det er et fænomenalt syn og nærmest af en anden verden. Der er søer i forskellige farver pga. mineraler og alger. Vi fortsætter til det gamle Hotel de Sal, hvor du kan opleve saltarkitektur. Du tager herefter ud til Isla Incahuasi, hvorfra du kan nyde den magiske udsigt til saltsøen.

Overnatning: Hotel Jardines de Uyuni

Dag 9: Uyuni – La Paz

Efter morgenmaden bliver du hentet på hotellet og kørt til lufthavnen, hvorfra du flyver til La Paz. Når du ankommer, vil du blive mødt af en guide, som vil bringe dig til hotellet.

Overnatning: Hotel LP Columbus

Dag 10: Byrundtur i La Paz – Månedalen

I dag skal du på byrundtur i La Paz. Du starter ved byens traditionelle centrum Plaza Murillo, hvor det italiensk inspirerede præsidentpalads ligger. De snævre gader strækker sig op ad bjergsiden bag Plaza San Francisco med den store stenkirke, hvor der er en statue af Jesus med en blå selvlysende glorie. En stentrappe fører op til kirkens tag, hvor der en fantastisk udsigt ud over byen. Ved kirken er der som regel fyldt med bolivianske campeninas (kvinder fra landet), i farvestrålende klæder. De sælger bl.a. tæpper, nødder, urter og uldsweatere med billeder af lamaer. Herefter besøger du et af byens mest hyggelige kvarter med gaden Calle Jaén, som stadig er brolagt, uden trafik og med velbevarede kolonitidsbygninger. Du besøger her frilandsmuseet med Tiwanaku kulturen. Herefter går turen til Valle de la Luna, Månedalen, som har fået sit navn efter klippeformationerne, der præger området.

Overnatning: Hotel LP Columbus

Dag 11: Tiwanaku – Sun Island i Titicaca søen

I dag kører du til det arkæologiske område Tiwanaku, som ligger 72 km fra La Paz. Tiwanaku er bygget med store sten, hvor mange af stenene er huggede på helt fantastiske måder. Du besøger museet med keramik, Aymara mumier og inka kranier. Du besøger herefter Tiwanaku ruinerne, hvor du bl.a. ser solporten og måneporten. Du besøger også Kalasasaya templet og Akapana pyramiden. Herefter kører du til den lille by Copacabana, som er kendt for sin Virgin del la Candelaria, Bolivias skytshelgeninde. Herfra tager du en båd til den magiske ø Sun Island, hvor du overnatter.

Overnatning: Ecolodge La Estancia

Dag 12: Sun Island – Copacabana – Puno, Peru

Efter morgenmaden er der afgang fra hotellet og du skal på ø-rundtur. Du starter oppe på toppen af denne majestætiske ø. Her kan du nyde udsigten over Titicaca-søen, som er verdens højest beliggende navigerbare sø. Du fortsætter turen på en præ-inka sti, som fører til utallige ruinkomplekser og templer fra Inka tiden. Du fortsætter turen gennem øen, hvorefter du tager båden tilbage til Copacabana og kører videre til Puno. Bus og guide skifter ved grænsen til Peru.

Overnatning: Hotel Hacienda Puno

Dag 13: Med bus fra Puno til Cusco

I dag har du en lang men oplevelsesrig rejse foran dig. Du krydser Altiplano-området til Cusco, som er den formelle hovedstad i Inkariget og i dag en elegant, blomstrende multi-kulturel by. Undervejs gør du nogle stop ved de smukke monumenter langs ruten. Første stop er pyramiden Pukara ca. 105 km nord for Puno. Dernæst passerer du La Raya, som er det højeste punkt på vores rute (4319 m). Herefter går det nedad og igennem en flot dal med masser af afgrøder som majs og kartofler.

Sidste stop er den berømte kolonitidskirke Andahuaylilas, bedre kendt under navnet ”Sixtine Chapel of the Americas” pga. dens flotte loftsmalerier og andet kunst og du kommer til Raqchi, hvor du ser ruinerne af templet Viracocha, en af inkaernes mest hellige steder. Ved ankomst til Cusco checker du ind på vores hotel. Om aftenen kan man vælge at udforske byen og dens gode restauranter.

Overnatning: Hotel Amerindia

Dag 14: Halvdagsbyrundtur i Cusco

Om formiddagen kan du frit slappe af og udforske Cusco i dit eget tempo. Om eftermiddagen vil en lokal guide møde dig på hotellet og tage dig med på en rundtur i Cusco og dens omgivelser. Du besøger katedralen Santo Domingo på den centrale plaza og Koricancha – det storslåede Soltempel, som er bygget uden hjælp af mørtel, men hvor hver enkelt sten passer perfekt ind.

Du fortsætter til Sacsayhuaman, som har en smuk beliggenhed med udsigt over Cusco. Sacsayhuaman er ganske imponerende med dens vægge bygget af udskårne sten, hvoraf den største vejer mere end 125 tons. Du forlader Sacsayhuaman og besøger de velbevarede Inka steder, Quenco, Puka Pukara og Tambo Machay. Herefter vender du tilbage til vores hotel. Aftenen er til fri disposition.

Overnatning: Hotel Amerindia

Dag 15: Bus fra Cusco til Ollantaytambo og med tog videre til Aguas Calientes

I dag tager du til Den Hellige Dal. På vejen besøger du byen Pisac, som er kendt for sine indianermarkeder. Der er mulighed for at købe alt fra peruvianske uldsweatere og musikinstrumenter til malerier, vævninger og smykker. Pisac ruinerne hører til de fineste og største i hele dalen og som måske har været den royale bolig for Inka kejseren Pachacutec. Efter frokost fortsætter du til Ollantaytambo, en anden charmerende landsby i hjertet af dalen. Denne by anses for en åben museumsby, idet alle indbyggere fastholder de gamle traditioner og love, som er overleveret gennem deres forfædre. Herefter fortsætter du med toget til Aguas Calientes, som er en lille by placeret i tågeskoven ved de spektakulære ruiner i Inkabyen, Machu Picchu.

Overnatning: Hotel Killa Inn

Dag 16: Machu Picchu og tilbage til Cuzco

Du kører tidligt med bus det sidste stykke fra Aguas Calientes til turens højdepunkt, det fantastiske Machu Picchu, valgt som en af de nye verdens vidundere. Machu Picchu består af smalle terrasser på stejle sider af bjerget. Byen er inddelt i områder med begravelsespladser, fængsler, små beboelser og templer.

Efter en guidet rundvisning får du tid til at udforske området på egen hånd. Din entrébillet til ruinkomplet er gyldig indtil kl.12.00.

Ved siden af Machu Picchu ligger det 2.693 meter høje Huayna Picchu bjerg. Det er 260 meter højere end Machu Picchu og fra toppen af bjerget får du en fantastisk udsigt ned over ruinkomplekset og Urubamba floden. Det er dog en krævende tur til toppen ad små stejle og til tider glatte trin og ikke en tur for alle. Der er begrænsninger på hvor mange der må bestige Huayna Picchu, så hvis du ønsker denne mulighed, skal det bestilles på forhånd samtidig med bestilling af din rejse og det er mod et mindre tillæg.

Du har eftermiddagen på egen hånd i Aguas Calientes, hvor du kan nyde din frokost og evt. besøge de termale bade også kaldet hot springs og slappe af i det naturligt opvarmede vand. Husk badetøj. Det er disse hot springs der har givet byen sit navn Aguas Calientes, som betyder varmt vand.

Dit tog tilbage til Cusco afgår sent om eftermiddagen. Det præcise tidspunkt får du anvist af din guide efter rundvisningen ved Machu Picchu.

Ved ankomst til Cusco bliver du kørt tilbage til dit hotel.

Overnatning: Hotel Amerindia

Dag 17: Hjemrejse

I dag er der afrejse fra Cuzco. Du vil blive hentet på hotellet og kørt til lufthavnen, hvor du flyver til Lima. Her starter din hjemrejse mod Europa.

Dag 18: Hjemkomst

Du ankommer til Danmark.

Højdepunkter på denne rejse:
Santa Cruz, Sucre, Potosi, Potosi bjerget, “Togenes kirkegård”, saltsletten Uyuni, La Paz, Valle de la Luna, Tiwanaku, Sun Island, Titicaca søen, Cusco, Sacsayhuaman, Den Hellige Dal “Urubamba”, Pisac, Ollantaytambo, Machu Picchu.

Følgende er inkluderet i rejsen:

  • Fly fra Danmark til Santa Cruz med flyskift undervejs
  • Fly fra Lima til Danmark med flyskift undervejs
  • 2 indenrigsflyvninger i Bolivia: Santa Cruz – Sucre // Uyuni – La Paz
  • 1 indenrigsflyvning i Peru: Cusco – Lima
  • Private transfers fra og til lufthavne
  • Guidet bustur fra Puno til Cusco med flere stop undervejs
  • Tog: Ollantaytambo – Aguas Calientes – Cusco
  • Bådtur: Copacabana – Sun Island – Copacabana
  • 15 overnatninger på gode hoteller inkl. morgenmad
  • 6 x frokost (dag 5, 7, 9, 10, 12 og 14)
  • 1 x middag (dag 10)
  • Individuel rundrejse; privat transport rundt i Bolivia med spansktalende chauffør og lokale engelsktalende guider på alle udflugter
  • Døgnbemandet nødtelefon under hele rejsen
  • Afrejsegaranti – rejsen gennemføres uanset antal deltagere

Følgende udflugtspakke er inkluderet:

  • Halvdagsbyrundtur i Santa Cruz
  • Halvdagsbyrundtur i Sucre
  • Halvdagsudflugt til Tarabuco marked og landsbyen Jatun Yampara
  • Halvdagsbyrundtur i Potosi
  • Heldagsudflugt til Uyuni salt ørken
  • Byrundtur i La Paz inkl. Månedalen
  • Udflugt til Tiwanaku ruinerne
  • Ø-rundtur på Sun Island
  • Halvdags-byrundtur i Cusco og de nærliggende omgivelser
  • Udflugt til Den Hellige Dal med Pisac og Ollaytaytambo
  • Udflugt til inkakomplekset Machu Picchu
  • Entréer til nævnte seværdigheder, dog ikke entré til Incahuasi Island ved Uyuni som betales lokalt

Tillæg for enkeltværelse (ved to eller flere rejsende): 2.600 kr.
Tillæg for enkeltværelse (ved en rejsende): 10.700 kr.
Rabat gives ved 6 personer eller mere
INDHENT TILBUD
18 dage: Bolivia & Machu Picchu
Voksne  Børn u/12 år

Navn:

Efternavn:

E-mail:
Telefon:

Evt. kommentar:
Nyhedsbrev

Du vil modtage et uforpligtende tilbud på rejsen.

stepmap-karte-lamatours-18-dage-magiske-bolivia-og-machu-picchu-dk-1627443 (1)