Tlf. 89 93 43 84
Kundeservice Man - Fre 9 - 16
12 dage:

Argentina - Andesbjerge og vandfald

Højdepunkter på denne rejse:

Buenos Aires, Salta, Humahuaca kløften, ”Bjerget med de Syv Farver”, “Malerens Palette”, Iguazu vandfaldene.

Følgende er inkluderet i rejsen:

  • Fly fra Danmark til Buenos Aires med flyskift undervejs
  • Fly fra Sao Paulo til Danmark med flyskift undervejs
  • 2 indenrigsflyvninger i Argentina: Buenos Aires – Salta – Puerto Iguazu
  • 1 indenrigsflyvning i Brasilien: Foz do Iguaçu – Sao Paulo
  • Transfers fra og til lufthavne (foregår i mindre internationale grupper)
  • 9 overnatninger på gode hoteller
  • 9 x morgenmad (dag 3-11)
  • 1 x middag (dag 3)
  • Individuel rundrejse; dog foregår alle udflugter i mindre internationale grupper med lokale engelsktalende guider
  • Døgnbemandet nødtelefon under hele rejsen
  • Afrejsegaranti – rejsen gennemføres uanset antal deltagere
  • Der er afgang dagligt

Følgende udflugtspakke er inkluderet:

  • Halvdagsbyrundtur i Buenos Aires
  • Flot tangoshow inkl. argentinsk middag
  • Halvdags-byrundtur i Salta
  • Heldagsudflugt til Andesbjergene med bl.a. ”Bjerget med de Syv Farver”
  • Udflugt til verdens største vandfald Iguazu
  • Entréer til nævnte seværdigheder

Tillæg for enkeltværelse: 4.800 kr.
Rabat gives ved 6 personer eller mere.

Vælg denne rejse fordi...

Argentina er et sandt skatkammer for naturelskere. På denne rejse vil du opleve landets skønne byer og de fortryllende landskaber med bl.a. vandfald, regnskov og de storslåede Andesbjerge. Du kan se frem til hovedstaden Buenos Aires, som er Sydamerikas svar på Paris med brede boulevarder, storslåede bygninger og hyggelige kvarterer. Tager du lidt uden for byen har du mulighed for at tage en sejltur på Tigre deltaet eller besøge den berømte vidtstrakte pampas med kvæg og cowboys. Du oplever den charmerende by Salta med velbevarede kolonitidsbygninger og kløften Humahuaca, som er kendt for dens charmerende små landsbyer og imponerende klippeformationer i alverdens farver. Rejsen slutter ved verdens største vandfald Iguazu omgivet af frodig regnskov, hvor du kan nyde et enestående plante- og dyreliv med flotte, farverige tukaner og små nysgerrige næsebjørne.

Detaljeret dagsprogram

Dag 1: Flyrejsen til Argentina

Afrejse fra Danmark med mellemlanding undervejs til Buenos Aires.

Dag 2: Ankomst i Buenos Aires

I ankomsthallen i Buenos Aires vil der stå en chauffør, som vil køre dig til hotellet i det centrale Buenos Aires. Byen er kendt for at være Sydamerikas svar på Paris pga. de brede boulevarder, de hyggelige kvarterer og de storslåede bygninger. Der er en fantastisk atmosfære med hyggeligt caféliv, pulserende byliv og melankolsk tango kultur. Der er 3 overnatninger i denne vidunderlige by, så der er tid til at se forskellige dele af byen og mærke stemningen.

Overnatning Hotel Merit San Telmo

Dag 3: Byrundtur i Buenos Aires

Denne morgen bliver du hentet på hotellet og skal på den traditionelle byrundtur, hvor du ser det bedste af Buenos Aires: La Boca – arbejderkvarteret hvor husene er malet i forskellige stærke farver, San Telmo – den ældste bydel og nu kunstnerkvarteret, verdens bredeste boulevard – 9 de Julio Avenida med det berømte vartegn Obelisco, Puerto Madero – det nye havneområde med skønne cafeer og restauranter, Corrientes Avenida – forlystelseskvarteret med teatre og biografer, Teatro Colón – det flotte operahus og Recoleta – den berømte kirkegård hvor bl.a. Eva Perón, bedre kendt som Evita, ligger begravet.

Om aftenen skal du opleve et uforglemmeligt tangoshow. Først er der traditionel argentinsk middag og derefter starter showet med de melankolske tangorytmer, fantastiske sangere og musikere samt de fremragende tango dansere.  Det er et flot show i høj kvalitet.

Overnatning Hotel Merit San Telmo

Dag 4: Buenos Aires

Dagen er til fri disposition, hvor du kan udforske Buenos Aires på egen hånd.

Overnatning Hotel Merit San Telmo

Her er et udvalg af ture i Buenos Aires som kan tilkøbes:

Dag 5: Fly fra Buenos Aires til Salta

I dag flyves der videre til Salta i det nordlige Argentina. Når du ankommer til Salta, bliver du hentet i lufthavnen og kørt til hotellet. Salta er en hyggelig by med velbevarede bygninger fra kolonitiden og brostensbelagte gader omkring den grønne plaza. Fra bymidten kan man desuden se bjergene omkranse byen.

Overnatning Hotel Ghala

Dag 6: Byrundtur i Salta

Om formiddagen skal du på byrundtur, hvor du også vil se nærmere på de nærliggende omgivelser. Byens kendetegn er den spanskprægede arkitektur fra 1582, de lave huse og de smalle gader. I bymidten er den traditionelle plaza med den flotte katedral. Du tager også lidt uden for byen til San Bernardo bjerget, hvor der er en flot panoramaudsigt udover byen og dalen. Inden du vender tilbage til byen, passerer du Quebrada de Castellanos, Vasqueros floden, Lesser og San Lorenzo. Du slutter turen ved et marked med bl.a. kunsthåndværk.

Overnatning Hotel Ghala

Dag 7: Humahuaca kløften

I dag skal du på heldagstur til Quebrada de Humahuaca, som er erklæret verdens naturarv af UNESCO. Det er en dyb kløft, hvor floden Rio Grande løber igennem. Dalen er brugt som en vigtig transportvej mellem Andesbjergene og sletterne ved Jujuy. Turens højdepunkt er ”Bjerget med de syv farver”, hvor mineraler, sol og vind har gjort, at bjerget har 7 forskellige farvenuancer. På turen kommer du også igennem forskellige små landsbyer, hvor der bliver tid til at gå på det lokale indianer marked. Det er en flot køretur igennem de tørre landskaber med de store kaktusplanter. Du gør bl.a. stop ved ”Malerens Palette” – klippeformationer i alverdens farver, inden du tager tilbage til Salta efter en dag fyldt med flotte og særprægede naturoplevelser.

Overnatning Hotel Ghala

Dag 8: Fly fra Salta til Puerto Iguazu

Du forlader nu Andesbjergene og sætter kurs mod Puerto Iguazu, som ligger tæt ved grænserne til Paraguay og Brasilien. Her venter store naturoplevelser som vandfald og regnskov. Byen ligger ca. 20 km fra selve vandfaldet, men du bor på et mindre lodge i regnskoven ca. 6-7 km uden for byen.

Overnatning Hotel La Cantera

Dag 9: Iguazu-vandfaldene på den argentinske side

Iguazu-vandfaldene er verdens største og består af 275 mindre og større vandfald langs en 2,7 km lang strækning på Iguazu-floden. Vandfaldene løber ofte sammen og vælter i støjende kaskader udover de op til 85 meter høje klipper, som er formet som en hestesko.

Sammenlignet med et andet berømt vandfald, Niagara i Nordamerika, er Iguazu både langt større og mere imponerende. Niagara har en årlig gennemstrømning på 2,8 mio. liter vand pr. sekund, hvorimod gennemstrømningen ved Iguazu er på 6,5 mio. liter vand pr. sekund. Ved synet af Iguazu skulle den tidligere amerikanske førstedame, Eleanor Roosevelt, angiveligt have udbrudt: ”Niagara er jo blot en dryppende vandhane”. Iguazu er opført på UNESCOs liste over særlige bevaringsværdige seværdigheder.

I dag skal du besøge den argentinske side af Iguazu-vandfaldene. Her spadserer du ad gangbroer ud til den mest imponerende del af vandfaldene, hvor du bl.a. kan kigge ned på Garganta del Diablo, Djævelens Gab. Du fortsætter ad gangstier og broer på den fantastiske tur omkring vandfaldene. Regnskoven omkring vandfaldene rummer et enestående vildt- og planteliv med orkideer, talrige fuglearter og kæmpefirben.

Overnatning Hotel La Cantera

Dag 10: Iguazu-vandfaldene på den brasilianske side

I dag er der tur til den brasilianske side af vandfaldene. Du krydser broen, som forener de to byer og efter check ved toldmyndighederne, kan du fortsætte ind i nationalparken.

Eftersom du krydser grænsen mellem Argentina og Brasilien, skal der medbringes pas på denne tur. De fleste af vandfaldene ligger på den argentinske side, men det er på den brasilianske side, man opnår den bedste udsigt. Du får set vandfaldene fra forskellige vinkler og via elevator er der adgang til en udsigtsplatform. Her er en fantastisk udsigt lige op til Djævelens Gab, hvor du bliver indhyllet af disen fra vandfaldet. På gangstierne er der også gode chancer for at se de små næsebjørne, som nysgerrigt følger med.

Overnatning Hotel La Cantera

Dag 11: Hjemrejse

Du bliver kørt til lufthavnen, Foz do Iguaçu, på den brasilianske side, hvorfra du flyver til Sao Paulo. Her skiftes der fly, inden rejsen fortsætter mod Europa.

Dag 12: Hjemkomst

Ankomst til Danmark.

Højdepunkter på denne rejse:

Buenos Aires, Salta, Humahuaca kløften, ”Bjerget med de Syv Farver”, “Malerens Palette”, Iguazu vandfaldene.

Følgende er inkluderet i rejsen:

  • Fly fra Danmark til Buenos Aires med flyskift undervejs
  • Fly fra Sao Paulo til Danmark med flyskift undervejs
  • 2 indenrigsflyvninger i Argentina: Buenos Aires – Salta – Puerto Iguazu
  • 1 indenrigsflyvning i Brasilien: Foz do Iguaçu – Sao Paulo
  • Transfers fra og til lufthavne (foregår i mindre internationale grupper)
  • 9 overnatninger på gode hoteller
  • 9 x morgenmad (dag 3-11)
  • 1 x middag (dag 3)
  • Individuel rundrejse; dog foregår alle udflugter i mindre internationale grupper med lokale engelsktalende guider
  • Døgnbemandet nødtelefon under hele rejsen
  • Afrejsegaranti – rejsen gennemføres uanset antal deltagere
  • Der er afgang dagligt

Følgende udflugtspakke er inkluderet:

  • Halvdagsbyrundtur i Buenos Aires
  • Flot tangoshow inkl. argentinsk middag
  • Halvdags-byrundtur i Salta
  • Heldagsudflugt til Andesbjergene med bl.a. ”Bjerget med de Syv Farver”
  • Udflugt til verdens største vandfald Iguazu
  • Entréer til nævnte seværdigheder

Tillæg for enkeltværelse: 4.800 kr.
Rabat gives ved 6 personer eller mere.